Annonce
Assens

'Vores Stemmer': Alarmklokker ringer for demokratiet

Mathias Kjær Heilesen er projektmedarbejder i demokratiprojektet 'Vores Stemmer', som Tænketanken Mandag Morgen. Projektet skal udvikle lokaldemokratiet, og Assens Kommune er med. Pressefoto: Mandag Morgen

'Vores Stemmer' er et demokrati-projekt, som helt overordnet skal forny den demokratiske samtale mellem borgere og politikere, fortæller Mathias Kjær Heilesen, der er analytiker i Tænketanken Mandag Morgen og projektmedarbejder på 'Vores Stemmer'.

- Hvorfor er det vigtigt at udvikle demokratiet?

- Det er det, fordi vi synes, at der er mange krisetegn. Selvom vores valgdeltagelse er ret høj sammenlignet med andre lande, så er der tegn på, at borgerne over en årrække mister tilliden til politikerne, at troen på, at politikerne kan løse samfundets udfordringer, er dalet, og vi har set, at færre og færre er medlemmer af et politisk parti. Så der er nogle tendenser, også hvis man kigger uden for Danmarks grænser blandt andet til USA, hvor der er færre og færre, der tror på, at demokrati er den bedste styreform. Der er vi heldigvis ikke endnu, men der er nogle alarmklokker, som bør ringe. Der sker meget i kommunerne allerede nu i forhold til udviklingen af vores demokrati. Der er mulighed for at lave § 14 stik. 4-udvalg (også kaldet opgaveudvalg), og der bliver taget alle mulige initiativer til borgerinddragelse, og der skal man bare se det her som et yderligere tiltag, som vi tror på kan være med til at sætte en positiv udvikling i gang.

- Kommunerne får nogle konkrete forslag til løsninger og en gruppe borgere knyttet tættere til sig. Hvad får Mandag Morgen ud af det?

- Udviklingen af demokratiet er et af fire hovedområder, som vi i Tænketanken Mandag Morgen beskæftiger os med i forskellige projekter. Grunden til, at vi synes, det er relevant, er, fordi der er mange udfordringer ved vores demokrati med faldende tillid til politikerne og længere afstand mellem borgerne og politikerne. Vi tror på, at hvis man lytter til helt almindelige borgere og tager deres input alvorligt, så vil der komme bedre politiske løsninger ud af det, og man kan få bygget bro i det skel, der er mellem borgere og politikere lige nu.

- Hvad skal der til, før det er en succes?

- Det er noget, vi skal snakke med kommunerne om, men som vi ser det, er der i sig selv en demokratisk værdi i at sætte så mange borgere til at mødes på kryds og tværs af sociale lag for at diskutere politik og udfordringer i lokalsamfundet. Men vi håber selvfølgelig også - og det gør kommunerne også - at der kommer konkrete løsninger og ideer ud af borgermødet, som på sigt kan præsenteres for kommunalbestyrelsen, som så forhåbentlig vil tage dem til sig og implementere i en eller anden grad. Det må vi se på dagen. Det er ikke til at sige noget om kvaliteten af forslagene nu, men vi tror på, at når det handler om noget meget nært og lokalt, som det gør, når vi holder det på kommuneniveau, så kan helt almindelige borgere være med til at finde rigtige gode løsninger.

- Er det også derfor, det er på kommuneniveau og ikke nationalt niveau?

- Ja. Det er et mål at gøre det på nationalt niveau, men nu vil vi i første omgang afprøve det på kommuneniveau. Det ligger også i projektet, at vi efter de tre borgermøder vil udvikle en form for manual, hvis man skulle få lyst til at holde et borgermøde på endnu mere lokalt niveau eksempelvis i landsbyen eller idrætsforeningen. Så man får nogle proces- og metodegreb, hvis man selv vil holde et borgermøde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce