Annonce
Gear

Volvo XC40 klarer 400 kilometer på opladning

Den nye elektriske Volvo XC40 Recharge, som kommer til næste år, har en rækkevidde på over 400 km. Foto: Volvo
Volvo er klar med flere oplysninger om den nye elektriske XC40, der lanceres herhjemme til næste år, og som klarer 400 kilometer på en opladning.

Volvo løfter nu mere af sløret for den nye elektriske XC40 Recharge P8 AWD, som er den første rendyrkede elbil fra mærket, og som lander herhjemme til næste år.

Det står klart, at den høje og firehjulstrukne model yder 408 hk og får en rækkevidde på over 400 kilometer efter den nye og mere retvisende WLTP-norm. Den har et batteri på 78 kWh som i søstermodellen Polestar 2 og kan lades 80 procent op på 40 minutter med en hurtiglader. Ladeeffekten er ikke oplyst.

I kabinen har føreren udsigt til en instrumentering og infotainment-system, der bygger på Googles Android Auto, hvilket betyder, at man blandt andet bruger Google Maps. Hvordan det kommer til at fungere herhjemme, hvor der endnu ikke findes en version på dansk, vides ikke. Men mon Volvo ikke finder en løsning?

Der går også rygter om, at Google skulle være langt fremme med en dansk version af Android Auto, hvilket dog ikke er bekræftet. Topfarten bliver som på andre nye Volvoer begrænset til 180 kilometer i timen.

Annonce

Volvo XC40 Recharge P8 AWD

Batteri: 78 kWh.

Effekt: 408 hk.

Rækkevidde: 400 kilometer (WLTP).

Opladetid med hurtiglader: 80 procent på 40 minutter.

Nyt modelprogram

Det er uklart, om der kommer flere varianter. Men udenlandske medier antyder, at der kommer en forhjulstrukken version med mindre motorkraft. Hvad ydelse og rækkevidde bliver her, kan man dog kun gisne om.

Den nye elektriske XC40 er en del af en plan, hvor Volvo vil lancere en ny fuldt elektrisk elbilsmodel hvert år frem mod 2025.

Volvo lancerer, ligesom andre mærker, også en stribe nye plug-in-hybrider, hvor en el- og en benzinmotor spiller sammen, i de kommende år. Her bliver ”Recharge” betegnelsen for modeller, der har ren el eller plug-in-hybriddrift.

For at få leveringstiden ned, sammensætter Volvo nogle ”Designers Choice”-modeller, som kan leveres forholdsvis hurtigt.

Den første elektriske Volvo er firehjulstrukket og yder 408 hk. Der er dog formentlig flere modeller med mindre motorisering på vej. Foto: Volvo
Instrumentering og infotainment i den nye elbil er bygget op omkring Android Auto. Foto: Volvo
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce