Annonce
Odense

Vollsmoses yngste skoleelever får penge til læseprojekt

Eleverne på Abildgårdskolen skal sammen med Vollsmose Bibliotek nu have sat et stort læseprojekt på skinner, efter at man har modtaget penge fra Kulturministeriet. Projektet er målrettet de yngste, så måske når 3. a her lige knapt at få glæde af projektet. Arkivfoto: Michael Bager
Læseprojektet "5240 Bogboost" mellem Vollsmose Bibliotek og Abildgårdskolen, har netop fået tildelt penge af Kulturministeriet. Og det giver helt nye muligheder.

Læsning er både indgangen til eventyrlige verdener og store oplevelser. Og det kan også være starten på en drømmeuddannelse. Derfor er det vigtigt at få skærpet læselysten hos børn, så de bliver sikre læsere og det skal projektet "5240 Bogboost" nu hjælpe med. Projektet er et samarbejde mellem Vollsmose Bibliotek og Abildgårdskolen, og det har netop fået tildelt 150.000 kroner fra Kulturministeriets Læselystpulje. Målgruppen er Vollsmoses yngste skoleelever, og pengene skal bruges til flere forskellige indsatser.

Der skal etableres en bogsamling og et hyggeligt læsested for børnene i Abildgårdskolens SFO, hvor man også har planer om at lave aktiviteter med udgangspunkt i børnelitterære universer. På biblioteket skal man have gang i en læseklub, hvor børnene kan være sammen med frivillige læsemakkere. Hos By- og Kulturforvaltningen glæder by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) sig over, at projektet har fået opbakning.

- Vi ved, at læsning fungerer som en indgang til spænding, morskab og fordybelse. Samtidig giver læsningen også adgang til viden. Derfor er det så vigtigt, at vi hjælper børnene til at blive gode læsere, og jeg er glad for, at Kulturministeriet også kan se værdien af "5240 Bogboost", som jeg er sikker på, at mange børn vil få glæde af, siger Jane Jegind.

I Børn- og Ungeforvaltningen ser rådmand Susanne Crawley Larsen (R) også gode perspektiver i projektet:

- Det er vigtigt at blive en god læser, når man senere i livet skal tage en uddannelse. Men ordenes verden har også betydning nu og her, for ord baner vejen for at kunne være sammen med andre mennesker på en rar måde, siger hun.

Det bliver det op til Vollsmose Bibliotek og Abildgårdskolen at få boostet læselysten, og den opgave ser bibliotekschef Kent Skov Andreasen frem til.

- Det passer fantastisk ind i det fokus, vi har på netop børns læsning og netop i tæt samarbejde med SFO'erne, skoler og børnehaver. Vi glæder os til at vi kan starte "5240 Bogboost" og vil bruge det som en model for nye læse- formidlingsformer i de kommende år, siger bibliotekschefen.

Læselystpuljen er en del af Kulturministeriets læselystindsats, hvis formål er at styrke børns læselyst og åbne op for sociale læsefællesskaber i skolernes fritidstilbud. Ud over puljen igangsættes der i 2020 en kortlægning af allerede eksisterende indsatser og projekter med fokus på børns læselyst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce