Annonce
Odense

Vollsmose: - Tvang får ressourcestærke forældre til vælge private tilbud

Signe Nielsen, formand for FOLA, Forældrenes Landsforening, tror ikke på, at det at tvinge børn i en daginstitution mod deres forældres ønske, kommer til at virke: - Så vil de ressourcestærke forældre typisk vælge et privat tilbud i stedet, siger hun. Foto: Yasemin Yigit
Et flertal i Børn- og Ungeudvalget søger om lov til at tvinge børn fra andre dele af Odense til daginstitutioner i Vollsmose. Men det er en meget dårlig idé, lyder det fra Forældrenes Landsforening. Flere private tilbud er på vej.

Hvis Børne- og Ungeministeriet giver lov, kan Odense Kommune tvinge børn fra andre dele af Odense til Vollsmose.

Det er endnu ikke besluttet, men foreløbig har et flertal i Børn- og Ungeudvalget besluttet at søge ministeriet om muligheden. Konkret skal det ske ved kun at tilbyde forældre én vuggestue- eller børnehaveplads, som så kan ligge i et udsat boligområde, selv om det ikke er der, familien bor.

Men det er en meget dårlig idé, mener Signe Nielsen, formand for FOLA, Forældrenes Landsforening.

- Det kommer ikke til at virke, for så vil de ressourcestærke forældre typisk vælge et privat tilbud i stedet, siger hun.

Hun er klar over, at det presser nogle kommuner, at daginstitutioner i udsatte boligområder fremover højst må optage 30 procent børn fra nærområdet. 70 procent af alle nyoptag skal altså være af børn, der bor uden for det belastede område. Men det løser man ikke ved at tvinge børn et bestemt sted hen mod forældrenes vilje:

- Vores holdning er, at man ikke skal bruge tvang, men i højere grad motivere forældrene til at vælge de tilbud, man gerne vil have dem til at vælge. Altså gøre det attraktivt at vælge en daginstitution i et udsat område ved at have nogle spændende aktiviteter hver dag, siger Signe Nielsen.

Annonce
Billedet her er fra en af Odenses 16 private institutioner, Den Magiske Gryde, som i dag har en lang venteliste. Stedet blev privat i 2015 som en reaktion på, at kommunen ville nedlægge det daværende børnehus i Kragsbjergkvarteret - på grund af faldende børnetal. Flere daginstitutioner er på vej til at blive private. Arkivbillede: Michala Bøgetoft

Flere private tilbud på vej

I dag er der 16 private daginstitutioner i Odense, og halvdelen af dem er organiseret i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.

Her oplever man en øget interesse fra selvejende institutioner, der ønsker at blive private. Konkret er der et par private institutioner mere på vej i Odense, fortæller faglig konsulent Steen Sterndorf, der er involveret i etableringsfasen:

- Odense har traditionelt set bestået af en stor række selvejende daginstitutioner. De har en driftsoverenskomst med kommunen, og det betyder, at kommunen råder over alle pladserne. Over tid har mange institutioner i Odense oplevet, at de er blevet mere og mere omklamret af kommunen, og derfor vælger de at blive private, siger han.

- Det er også derfor, vi til stadighed ser institutioner, der søger om at blive private fremfor at være i et samarbejdsforhold med kommunen. Det er typisk gamle hæderkronede institutioner, der gerne vil have en større frihed, og det er derfor, der kommer flere private tilbud.

Slipper for bureaukrati

Erfaringerne med at overgå til privat regi er tilmed gode, forklarer Steen Sterndorf:

- Jeg tror godt, jeg kan sige, at alle vores institutioner i Odense har følt, at de er kommet ud af snærende bånd og bureaukrati. Dertil oplever de typisk et større nærvær og engagement fra forældrene, som nu mere bliver ambassadører for institutionen, fordi de gerne vil sikre, at den kører videre, siger han.

Udviklingen i retning af, at flere forældre vil vælge private tilbud, er netop også, hvad forvaltningen selv advarer imod, hvis politikerne vælger at prøve at tvinge nogle børn til Vollsmose.

Børne- og socialminister Mai Mercado besøgte i efteråret 2018 Børnehuset Granparken i Vollsmose sammen med integrationsminister Inger Støjberg efter den såkaldte ghettopakke var blevet vedtaget i Folketinget. Som en følge af pakken må daginstitutioner i belastede sociale områder fremover kun optage 30 procent børn fra nærområdet - resten skal komme udefra. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce