Annonce
Læserbrev

Vollsmose. Ny skole skal være byens bedste

Synspunkt: ”Flagskib, forsamlingshus og fremtidens talent” - det er overskriften for den nye skole i Vollsmose, fordi hvad er mere oplagt end at lægge byens bedste skole lige præcis dér, hvor flere børn end i resten af Odense har det svært? Og hvor vi har en bydel, vi gerne vil forandre til et sted, hvor man får flere muligheder? Det er det, jeg ønsker med mit forslag om at sammenlægge de nuværende to skoler i Vollsmose til ét nyt flagskib.

Det gør jeg, fordi det er nødvendigt. Prognoserne viser faldende elevtal, og gør vi ingenting, vil de to nuværende skoler kontinuerligt skulle nedlægge klasser og afskedige personale. Det vil påvirke fagligheden, og det ønsker jeg ikke.

Jeg ønsker lige præcis det modsatte, nemlig en skole, der kan to ret forskellige ting. Den skal både kunne skabe mønsterbrud og udvikle talent. På én og samme gang være den helt rigtige skole for de børn, der bor i Vollsmose nu, og samtidig være en fantastisk skole for dem, der om nogle år flytter til. Skolen skal med andre ord være et flagskib for Vollsmose nu og i fremtiden.

Hvordan gør man så det? Det er nok nemt for os alle at beskrive kernen af en god skole. Børn skal gå glade i skole, fordi der er rart at være, og komme hjem med flere muligheder, end da de gik af sted om morgenen, fordi de er blevet dygtigere. Det er den garanti, vi skal give forældrene. Det forpligter os til at gøre noget nyt og anderledes – ellers lykkes vi ikke. Det kræver større ambitioner og målsætninger, end vi hidtil har haft og ikke mindst politisk mod til at gå nye veje.

Det ene handler om et endnu mere intensivt fokus på sprog og læsning. Om tre år vil jeg se børnene i 2. klasse på Vollsmoseskolen være blandt de bedste læsere i Odense - som et direkte resultat af flere timer med to lærere, flere pædagoger på årgangene, læsevejledere og et øget fokus på, hvordan trivsel og læring går hånd i hånd. Ikke flere forklaringer på, hvorfor det ikke er lykkedes – med forandringen i bydelen følger øgede forventninger og krav om samarbejde til børn, familier og skolen.

Dernæst er det min ambition, at skolen bliver en vellykket model for, hvordan man binder et mangfoldigt lokalsamfund sammen. Skolen skal være noget ud over det sædvanlige og bruges ud over det sædvanlige. Forude venter et tiår med byggerod og usikkerhed for familierne i bydelen. Der bliver brug for et helle. Jeg ser for mig, at skolen er mødested for fællesspisninger og forældrecafeer. Det er her, man spiller spil, læser bøger og ser film sammen. Det er her foreninger opstår og vokser. Skolen bliver en nyfortolkning af et forsamlingshus, hvor ansvaret for bydelen vokser og forståelsen af det samfund, man er en del af, bliver til.

Den tredje ting handler om talent – at turde dyrke det, man er virkelig dygtig til. I et byperspektiv er Odense verdens bedste robotby - og skolen i Vollsmose skal være verdens bedste til robotter i et stærkt samarbejde mellem Syddansk Universitet, robotvirksomhederne og skolen. Evnen til innovation og iværksætteri skal derfor også have en ekstra opmærksomhed. Robotterne skal - sammen med alle de gode egenskaber, som arbejdet med dem giver børnene - markere skolens status som flagskib for vores by.

En ny skole kræver markante investeringer økonomisk, men også i form af opmærksomhed. Det flugter ret godt med høringssvarene, der fremhæver netop behovet for investeringer og det vigtige i at få skabt den helt rigtige kultur i den nye skole. Egentlig er det ret enkelt: Vi har ikke råd til at lade være.

Annonce
188
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce