Annonce
Odense

Voldsplagede kvinder med et aktivt misbrug får mulighed for at komme på krisecenter

Ågården har tidligere blandt andet huset et botilbud til hjemløse, men er nu blevet omdannet til nyt landsdækkende krisecenter for kvinder, der udsættes for vold og har et aktivt, nogle gange kaotisk misbrug. Her står stedets daglige leder, Birte Lundgreen, i den nye dagligstue. Redernes Krisecenter er klar til at tage imod de første kvinder den 19. august. Foto: Kim Rune
I næste uge åbner et nyt krisecenter målrettet kvinder med et aktivt og måske kaotisk misbrug. Her fortæller forstander Mette Guul, hvad meningen er.

Mette Guul, du er foruden leder af Reden i Odense også forstander for det helt nye Redernes Krisecenter, der åbner 19. august. Hvordan adskiller det nye krisecenter sig fra dem, vi ellers kender til?

- Flere af de kvinder, som er kommet på Reden, har også fået tæsk. De har på et tidspunkt søgt om at komme ind på et traditionelt krisecenter, men er blevet afvist, fordi de har et kaotisk misbrug eller måske en psykisk sygdom. Det kan man ikke håndtere på almindelige krisecentre, hvor der også er børn. Nu laver vi et tilbud til den her målgruppe, og her vil også være plads til de her kvinder.

Hvorfor kan I have kvinder med et mere kaotisk misbrug, når andre ikke kan?

- Fordi vi for det første har 20 pladser, og for det andet fordi vi har valgt at have fagprofessionelt personale på døgnet rundt. Og det gør, at vi kan rumme nogle, der er lidt mere kaotiske, end hvis man arbejder med frivillige.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan folk med et kaotisk misbrug kan være meget svære at have i huset. For eksempel kan man ikke have håndsprit, fordi det bliver sniffet eller drukket. Hvordan har I tænkt jer at tackle de problemer?

- Det bliver en udfordring, ingen tvivl om det. Det bliver op til medarbejderne at løse det. Vi bliver også nødt til at have nogle rammer og nogle regler, man skal nikke ja til for at komme her. Og hvis en person kommer for at bytte værktøj for tredje gang på en dag, bliver man nødt til at tage snakken: Du siger, du er på vej ud af dit misbrug, men hvad sker der så lige nu? De snakke har vi mulighed for at tage, når vi har folk til at bo her på et døgntilbud - det har vi ikke på Reden.

Hvad er det typisk for nogle problemer, de her kvinder har?

- Adgangsbilletten er, at de bliver udsat for vold. Det kan være både fysisk vold, altså tæsk eller afstraffelse; psykisk vold i form af trusler og kontrol; økonomisk vold ved at manden for eksempel styrer, hvor mange penge de kan få; eller det kan være seksuel vold forstået på den måde, at kvinden bliver solgt eller bedt om at levere seksuelle ydelser mod sin vilje. Det ekstra hos de her kvinder er, at de har et misbrug, og det kan være alt fra alkohol og hash til hårdere stoffer og piller.

Hvor omfattende er problemet?

- I min optik er det et stort problem, og det er derfor, vi nu har lavet det her tilbud. Lovgivningen siger, at alle har krav på at komme på krisecenter, hvis man har været udsat for vold - og ønsker sådan et tilbud. Og de rettigheder gælder også for disse kvinder. Jeg har ofte på Reden taget imod kvinder, som har fået bank. Vi kan tage kvinderne ind, men kan ikke levere et længerevarende, kvalificeret tilbud. Reden er et værested, og det er jo fedt, men det er ikke nok i de her kvinders liv, for i sidste ende lukker vi jo kvinderne ud igen til volden.

For udenforstående kan det måske være svært at forstå, hvorfor man finder sig i vold. Kan du forklare, hvad der sker?

- Mange af kvinderne har haft vold inde på livet mange gange i deres opvækst. Derfor har mange af dem også et andet forhold til vold end dig eller mig. De ser det som et livsvilkår og bruger alkohol eller stoffer til at lukke ned for det, der gør ondt. For eksempel volden, men det kan også være en følelse af mindreværd eller en psykisk sårbarhed. Tingene hænger sammen, og det mønster skal vi gerne have brudt.

Hvad er jeres målsætning?

- Ikke nødvendigvis at kvinderne skal være stoffri, når de tager fra krisecentret. Men de skal have et stabilt misbrug, hvor de i endnu højere grad kan mærke, at de ikke vil være i volden mere og derfor også vil arbejde med det. De skal lære at sige til sig selv: ”Det her vil jeg ikke mere” og så stå fast på den beslutning. Dét vil være et succeskriterium. Men de kvinder, som er hårdest ramt, oplever ikke bare vold fra en kæreste eller mand, de oplever også vold fra folk på gaden, for eksempel fra pushere, bandemedlemmer og andre kvinder. De kan have mange voldsrelationer på en gang.

Jeg har tidligere talt med kvinder, som har fået bank af en partner, men alligevel er gået tilbage, fordi de føler sig ensomme. Og ham, der slår, siger jo også, at han elsker dem. Er det noget lignende, I ser på Reden?

- Ja. Sådan er mennesker. Når vi er ensomme og kede af det, søger vi mod fællesskabet, men i de her tilfælde er det et usundt fællesskab. Derfor skal vi også arbejde tæt sammen med de kommuner, som kvinderne kommer fra, for at få skabt nogle andre relationer og et andet netværk. Vi skal også træne dem i at bo selv og få en normal døgnrytme, så de kan indgå i nogle andre relationer, end dem de kommer fra. Ellers ryger de tilbage igen.

Er det realistisk at ændre noget, der har stået på i så mange år, til noget bedre?

- Ja, absolut. Jeg har selv set, at det kan lade sig gøre. Vi tror på de ubrugte ressourcer - man skal bare opdage, at man har dem. Men man mærker dem ikke, når man har et voldsomt, kaotisk misbrug eller er i voldsrelation. Man mærker dem først, når man kommer ind på krisecentret, begynder at kunne mærke sig selv og kan sige: "I skal hjælpe mig med at sætte noget andet i stedet." Jeg siger ikke, det er let - og vejen kan godt være lang. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis man virkelig vil det.

Hvem står for misbrugsbehandlingen?

- Vi er ikke kvalificerede nok til den del. Det bliver medarbejderne på kommunens behandlingscenter, der skal stå for det, og lige nu er aftalen, at vi kommer ned på Behandlingscenteret hver dag, fordi det er der, de kan give den bedste behandling.

Men det er jo ikke uden problemer, for der er jo masser af pushere, andre stofbrugere og kriminelle, der har deres gang lige der omkring?

- Ja, det er rigtigt. Derfor har vi også lavet en aftale om, at medarbejderne følger dem derned og tilbage igen, hvis det er nødvendigt.

Annonce

Redernes Krisecenter

I efteråret 2017 fik KFUK's Sociale Arbejde bevilget penge fra Satspuljen til at udvikle et tilbud til de kvinder, som er i misbrug, og som samtidig har volden tæt inde på livet. I november 2018 blev dette beløb suppleret med et større beløb fra Augustinus Fonden, og tilsammen har de midler gjort det muligt at lave Redernes Krisecenter. Det holder til i Ågården, Svendsgade i Odense C, og indvies officielt fredag den 16. august. Mandag den 19. august ankommer de første kvinder.

Redernes Krisecenter er et tilbud til de kaotiske kvinder, der er i misbrug, eller som kæmper med større psykiske problemer, forklarer Helle Jarlmose, generalsekretær i KFUK's Sociale Arbejde. Tanken er, at det skal være muligt at arbejde parallelt med at bearbejde volden og samtidig hjælpe kvinderne med at få behandlet deres misbrug. De to indsatser skal gå hånd i hånd.

Mette Guul er forstander, mens Birte Lundgreen står for den daglige ledelse. Hun har erfaringer med både krisecenter, vold og sårbare mennesker fra tidligere job i Danner, Region Syddanmark (torturofre) og Odense Kommune (familiekoordinator).

Redernes krisecenter er det første af sin art herhjemme. Hanne Mariehjemmet i Roskilde og Haslev Krisecenter på Sjælland tager dog også kvinder ind med et stabilt misbrug, udsat for vold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Annonce