Annonce
Biler

Voldsomt prisfald på basisudgaven af Audis elbil

Er man blevet lun på Audis nye elbil, e-tron, men finder startprisen på 799.000 kr. lige pebret nok, er der måske råd forude. Til årsskiftet lancerer mærket nemlig en ny basisudgave, kaldet e-tron 50. Foto: Audi
Audi e-tron 50 er navnet på den nye basismodel, der dog får markant kortere rækkevidde.

Batterier til elbiler er dyre, faktisk så dyre, at et mindre et af slagsen får prisen på den store Audi e-tron til at falde fra 799.990 til 569.990 kroner.

Det er den nye indstigningsmodel, kaldet e-tron 50, som Audi Danmark nu er klar til at lancere.

Selv om prisen altså falder markant, må man også leve med et par ulemper, hvor den ene givetvis vil være svær for en del potentielle kunder.

Rækkevidden falder nemlig til 329 kilometer, ifølge WLTP-normen, hvor den eksisterende e-tron 55 officielt når ud på 437 kilometer, efter at Audi har lavet en række forbedringer på bilen.

Årsagen er, at batteriet på basisversionen har en bruttokapacitet på 71 kWh, mod hele 95 kWh i den eksisterende. Når det gælder det reelt anvendelige indhold af energi, er der 64,7 kWh, mod 86,5 kWh.

Samtidig bør interesserede notere sig, at evnen til at modtage strøm ved lynladere er faldet fra 150 kW til 120 kW, hvilket giver en smule længere ladetid. Derhjemme eller ved de offentlige ladere lader den med samme effekt som storebror, nemlig op til 11 kW.

Elsker man accelerationen fra en kraftig elmotor, bliver man ikke nødvendigvis skuffet med den nye variant, men føreren råder ikke over 408 hk længere, for e-tron 50 yder maksimalt 230 kW eller 313 hk via de to elmotorer. Det er dog trods alt nok til at spurte til 100 kilometer i timen på 6,8 sekunder, blandt andet fordi det lille batteri vejer 150 kg mindre. Dagens model klarer sprintøvelsen på 5,7 sekunder.

Annonce
Vælger man den nye Sportback-version er merprisen 20.000 kr. Til gengæld er rækkevidden 10 km længere, takket være bedre aerodynamik. Foto: Audi

10 kilometer længere

Audi e-tron 50 tilbydes i to udstyrsversioner, idét man også kan vælge en e-tron 50 Prestige til en pris på 599.990 kroner. En e-tron 50 Prestige har samme udstyr som en e-tron 55.

Foretrækker man det lidt mere sportslige udtryk fra den nye Sportback-version, fås den også som e-tron Sportback 50 og starter fra 619.990 kroner, hvilket med tilsvarende udstyr er 20.000 kroner mere end SUV-versionen.

Rækkevidden i Sportback-modellerne er 10 kilometer længere, takket være en mere eurodynamisk udformning af karrosseriet.

Med alle Audis elbiler følger i Danmark en standardinstallation af en Clever ladeboks og et Clever Unlimited-abonnement med ubegrænset opladning til en fast månedlig pris.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce