Annonce
Bøger

Vold, voldtægt og dysfunktionelle familier: Denne roman er ikke for børn eller sarte sjæle

Filmisk roman om et barsk skovhuggermiljø mangler psykologisk dybde, men leverer til gengæld smæk for skillingen.

Den thurinske Silja Bødker er nok mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger og et storværk om Djengis Khan. Nu er hun imidlertid aktuel med en roman, der bestemt ikke er for børn eller sarte sjæle, fuld som den er af vold, voldtægt og dysfunktionelle familier.

På omslaget kaldes den en spændingsroman, men selvom det er en handlingsorienteret bog med masser af ramasjang, så rammer genrebetegnelsen alligevel ved siden af. Det er nemlig ikke forbrydelsen eller spændingselementet, der er det centrale, men derimod karaktererne - helt som i den klassiske roman.

Annonce

En machoverden

Den intense fortælling udspiller sig mellem tre familier i et skovhuggermiljø i Sverige. Her er en mand en mand, og omgangstonen er rå og ubarmhjertig. De ordknappe mænd lader hellere næverne tale, når der opstår konflikter, og det er sådan en, der sætter romanen i gang.

Da Gun-Marie bliver voldtaget af Ketil, er der afregning ved kasse et. Skovhuggersønnen Luca, der er forelsket i ofret, giver ham et lag tæsk og dermed bilægges sagen foreløbigt. Man er nemlig ikke meget for at rode øvrigheden ind i private anliggender, men da Ketil fortsat efterstræber Gun-Marie, må der handles. Spændingerne tager til i de respektive familier, og de tvinges til selv at tage deres eget menneske- og familiesyn op til revision. Måske har Ketils afstumpethed sin årsag i selve familie- og samfundsstrukturen?

Fædre og sønner

På vej mod det højspændte opgør mellem Ketil, Luca og Gun-Marie, der udgør romanens mest læseværdige afsnit, begynder både fædre og sønner at overveje, om deres familiemønstre er helt ude i skoven. Sent kommer erkendelserne til fædrene, der forstår, at kærlighedsløsheden og machokulturen har spillet fallit. Over hele miseren står Gun-Marie, der som et andet offerlam må sone al deres skyld og vise vejen til frelsen, hvis navn er kærlighed.

Det er et stort episk drama om hævn, skyld, soning og kærlighed, som bliver mere symbolsk-mytologisk end socialrealistisk. Karaktererne er tegnet groft op uden den store psykologi, og der er noget operaagtigt over det hele. Der kunne givetvis komme en god Netflix-film ud af det, hvis handlingen strammes op og henlægges til Amerika. Der er lidt psykologisk udvikling, men vi mangler mange mellemregninger. Bliver mennesker virkelig voldtægtsmænd, blot fordi far ikke giver nok kærlighed? Ketils progressive vanvid synes snarere at pege på paranoid skizofreni end på svigt i barndommen. I hvert fald er karaktererne ikke overbevisende, og det er ærgerligt, når det er det menneskelige samspil, der er under luppen.

Handlingsmæssigt fungerer romanen bedre. Den er ganske vist for lang, og begyndelsen er træg, men over midten kommer der et godt drive i fortællingen hen imod den filmiske finale. Der er smæk for skillingen, og det er jo ikke så tosset.

Spændingsroman: Silja Bødker: "Vildskud"

314 sider, Trykværket

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

OB

Kadrii: Det er bedre nu

Faaborg-Midtfyn

Grøn fynsk biogas-gigant kører selv på sort diesel: - Afgifterne på biogas-brændstof er for høje

Annonce