Annonce
Sport

Vold under ishockeykamp: Nu er dommen faldet

Kristian Jensen er dømt for vold mod Lucas Bjerre Rasmussen.
Retten i Hjørring har netop afsagt dom på 20 dages betinget fængsel til Frederikshavn-ishockeyspilleren Kristian Jensen for vold mod Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs under en kamp for to måneder siden siden på Iscenter Nord i Frederikshavn. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke og vil eller ikke kommentere sagen. Lucas Bjerre Rasmussen har heller ingen kommentarer til dommen, oplyser han til Fyens.dk

Fængsel i 20 dage, som er gjort betinget.

Sådan blev afgørelsen fra dommer og domsmænd fredag over middag ved Retten i Hjørring i en sag, som allerede har trukket store overskrifter, og formentligt også kommer til det fremover både udenfor og på isen ved fremtidige ishockeykampe.

Den 23-årige Kristian Jensen fra Frederikshavn White Hawks var ved retten tiltalt for under en kamp på Iscenter Nord i Frederikshavn den 20. september at have rykket 18-årige Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs omkuld, og mens han lå nede på isen tildelt ham et hårdt slag i hovedet, hvorved han mistede bevidstheden, pådrog sig bøjet ribben, hjernerystelse og et mindre brud ved højre øje.

Under retssagen fredag har en videooptagelse af episoden været afspillet flere gange, hvor man ser Kristian Jensen slå en knytnæve i hovedet på Odense-spilleren, mens han lå på isen uden sin hjelm. Hjelmen var forinden røget af. Ud fra en lægerapport mistede Lucas Bjerre Rasmussen bevidstheden i cirka 30 sekunder, og han har siden døjet med hjernerystelse. Først i onsdags var han på banen igen for Odense Bulldogs.

Retten lagde ikke vægt på, at Lucas Bjerre Rasmussen blev trukket ned på isen, for det var efter rettens opfattelse en del af spillet. Men at Odense-spilleren efterfølgende blev slået i hovedet, sådan som det er blevet dokumenteret på videooptagelser fra kampen, er efter rettens opfattelse en overtrædelse, som straffes med de 20 dages betinget fængsel. Retten gik dermed under kravet fra senioranklageren, som havde talt for op til 40 dages fængsel, men retsformanden begrundede det med, at det var sket under en ishockeykamp med fysisk konfrontation, højt adrenalinniveau og Kristian Jensens ophidsede sindstilstand.

Kristian Jensen, som under sagen mest har siddet og kigget ned i bordet tilsyneladende noget beklemt ved situationen over at sidde i en retssal i et juridisk opgør over noget, der skete på isen under en kamp, har nægtet vold, men erkendt at have slået.

Forsvareren var i sin procedure inde på, at ishockey ér en anderledes sport, hvor der ofte er voldelige konfrontationer mellem spillerne. Og med en karantæne på 17 kampe frem til den 1. december mener forsvareren, at Kristian Jensen allerede har fået sin straf af Dansk Ishockey Union.

- Hvis man ikke kan tåle det, det foregår, skal man begynde at spille skak. Nævekamp og slagsmål ér en del af ishockeykampe, sagde forsvareren.

Allerede efter at retsformanden havde givet dommen til den store forsamling af presse og tilhørere sagde forsvareren, at han og Kristian Jensen vil tage betænkningstid med hensyn til, om dommen skal ankes. Det har de nu 14 dage til. Hvis dommen ankes er det op til Vestre Landsret at se på sagen.

Ud over straffen på 20 dages betinget fængsel blev Kristian Jensen dømt til at betale 5740 kroner i erstatning til Lucas Bjerre Rasmussen.

Lucas Bjerre Rasmussen har til SportFyn sagt, at han ikke har nogen kommentarer til dommen. Det samme gælder ifølge forsvareren den dømte Kristian Jensen.

Annonce
Sagen om dramaet på isen under kampen mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs har fredag fået sin foreløbige afgørelse med byrettens dom. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2017
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce