Annonce
Kerteminde

Vold og trusler er hverdag: Lærere bliver kaldt "pikslikkere" og "ludere"

De små skoleelever er normalt søde små børn, men ind imellem går det galt for nogle af dem, og så går det ofte ud over lærerne, kan man læse i Arbejdstilsynets rapport fra et tilsyn på Langeskov Skole afdeling Pilen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.

Fire påbud - herunder blandt andet om at forebygge og håndtere vold - blev det til, da Arbejdstilsynet besøgte skolens afdeling Pilen. Her finder man skolens SFO samt indskolingen med specialklasser, der dækker hele kommunen.

Kerteminde: "Du skal dø". "Jeg henter en kniv derhjemme og tager med".

Det er ikke lige de bemærkninger, man gerne vil høre på sin arbejdsplads, men det er det, man risikerer, hvis man arbejder som skolelærer på Langeskov Skoles afdeling Pilen. Her er arbejdsmiljøet så slemt, at det af Arbejdstilsynet er blevet mærket med en rød smiley

Pilen fik først på sommeren besøg af Arbejdstilsynet, og det kom der ikke færre end fire påbud ud af.

Annonce

En rykker oven i

I forbindelse med påbuddet om at sikre en tilfredsstillende temperatur i de klasseværelser, der vender mod øst, skulle Kerteminde Kommune have givet Arbejdstilsynet besked om, hvad de ville gøre senest den 6. oktober.Arbejdstilsynet hørte imidlertid intet, så den 12. oktober modtog Kerteminde Kommune en rykker - nu med sidste frist den 19. oktober.

Så kom der svar fra byggeafdelingen. Herfra forklarede Michael Andersen, at de på forvaltningen slet ikke var bekendt med påbuddet, og derfor intet havde foretaget sig.

Han lovede, at kommunen straks efter efterårsferien vil udarbejde en handleplan.

Fire påbud

Påbuddene handler om:

- At sikre tilfredsstillende temperatur i seks østvendte undervisningslokaler, hvor der er alt for varmt. På dage, hvor der er 18-20 grader udenfor, er der over 25 grader inde i lokalerne.

- At undersøge akustikforholdene i de klasselokaler, hvor der ikke allerede er foretaget forbedringer med akustikregulerende bafler (støjdæmpende plader).

- At skolen skal træffe nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp. Dette påbud hænger tæt sammen med det næste og mest alvorlige påbud:

- At skolen skal forebygge og håndtere vold.

Pilen huser Langeskov Skoles sfo samt årgangene 0. - 3.-klasse - herunder specialklasser for hele kommunen. Og det er både i de almindelige klasser og i specialklasserne, at der er problemer med vold og trusler.

Man kan læse om lærere, der dagligt bliver udsat for fysisk vold i form af spark, bid, slag, spyt og riv, skulderskub og kasten med sten, og sågar en lærer der fik brækket sine fingre bagover. Der er desuden eksempler på, at elever har brugt nåle som knojern. Volden mod lærerne opstår ofte i forbindelse med, at en lærer skal skille to elever ad, der slås med hinanden.

Fra artiklen

Trues på livet

I rapporten fra Arbejdstilsynet kan man læse om elever, der sidder på et skab og kaster med ting, vedholdende står og klaprer med døren under undervisningen eller kaster med møbler og skillevægge.

Man kan læse om lærere, der dagligt bliver udsat for fysisk vold i form af spark, bid, slag, spyt og riv, skulderskub og kasten med sten, og sågar en lærer der fik brækket sine fingre bagover. Der er desuden eksempler på, at elever har brugt nåle som knojern. Volden mod lærerne opstår ofte i forbindelse med, at en lærer skal skille to elever ad, der slås med hinanden.

Og lærerne skal desuden finde sig i at blive kaldt "store, fede pikslikker" og "luder" samt et par gange om måneden at blive udsat for diverse trusler som f.eks. de i indledningen nævnte "Du skal dø," og "Jeg henter en kniv derhjemme og tager med".

Ifølge rapporten er der i skoleåret 2016-17 registreret 15 eksempler på vold i arbejdstiden. I alle tilfælde vold, der har ført til synlige resultater i form af blå mærker, hul på bukser og på hud, sår og en brækket tommelfinger.

Men man kan også læse, at lærerne langtfra officielt registrerer alt, hvad de udsættes for. Det skyldes dels, at lærerne er i tvivl om, hvad de skal registrere og derfor kun vælger de episoder, der giver synlige resultater. Dels skyldes det tidspres, fordi man, hver gang man laver en registrering, skal kontakte forældrene. Og dels skyldes det, at der ikke på skolen er en fælles definition af, hvad der er acceptabel adfærd, og hvad der er fysisk eller psykisk vold.

Vold fører til sygemelding

I løbet af skoleåret har der været to-tre episoder af vold i et sådant omfang, at det har ført til sygemelding.

Derfor påbyder Arbejdstilsynet, at da der på Pilen er særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal skolen udpege personer, der skal stå for psykisk førstehjælp, og sikre at disse er tilstrækkeligt oplært.

Både forebyggelse og håndtering af vold og psykisk førstehjælp skal være på plads senest den 1. marts 2018.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Assens

Stjal stole og lamper

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce