Annonce
Indland

Voksne børn skal få fædre til at opdage tegn på kræft

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Danske mænd overser ofte tre tegn på kræft. Ny kampagne skal få voksne børn til at lokke fædre til lægen.

Længere perioder med synkebesvær, hoste og ændret afføringsmønster er symptomer på kræft, som mænd ofte overser.

Det viser en ny, stor undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet.

Kræft slår hver dag 22 danske mænd ihjel. Organisationen anslår, at tallet ville være lavere, hvis flere mænd kendte til symptomerne:

- Jo hurtigere man kommer til lægen, desto større er sandsynligheden for, at man bliver helbredt for kræft, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, i en pressemeddelelse.

De tre oversete tegn er vigtige, da de kan være symptomer på lunge- og tarmkræft. Det er to af de kræftformer, flest mænd bliver ramt og dør af.

- Det er altafgørende, at flere mænd kender og reagerer på disse tegn, siger Bigaard.

85 procent af alle kræfttilfælde opdages i dag ved henvendelse til egen læge med et symptom, men mange mænd overser alvorlige symptomer på kræft.

Kræftens Bekæmpelse har derfor taget nye midler i brug i forsøget på at gøre flere mænd opmærksomme på tegn på kræft.

I en ny kampagne er det familiemedlemmer, der skal få mændene til at gå til lægen noget før.

- Vi ved, at de fleste mennesker, der har børn, også voksne mænd, har et svagt punkt for deres børn, siger Helen Burén, der er seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse.

- Ni ud af ti mænd har i den nye undersøgelse fortalt os, at de ville lytte, hvis deres børn sendte dem afsted til lægen.

I den nye kampagne er der lagt op til, at voksne børn som en del af en konkurrence kan designe en personlig fars dag-hilsen:

- Og på den måde give ham et kærligt puf afsted til lægen, hvis han har behov for det, supplerer Burén.

Sidste år lavede organisationen en lignende kampagne med stor succes.

- Der har været mange positive tilbagemeldinger og effekter af det arbejde, som vi lavede, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce