Annonce
Odense

Voi beklager: Lover løsning på hurtige løbehjul i gågaderne

Vois el-løbehjul burde ikke kunne køre hurtigere end gåhastighed i gågaderne i Odense - men det kan de. Foto: Nils Svalebøg
Det svenske firma Voi, der udlejer el-løbehjul i Odense, forsikrer i en mail til Fyens Stiftstidende, at der arbejdes hårdt på at få teknikken til at virke, så el-løbehjul ikke længere kan køre hurtigt i gågaderne.

Egentlig er det slet ikke meningen, at el-løbehjulene fra det svenske firma Voi, der blev sendt på gaden i Odense 1. juli, skulle kunne køre med fuld fart på op til 20 kilometer i timen i gågaderne.

Men det kan de, for systemet, det såkaldte geo-fence der skulle begrænse farten til fem kilometer i timen i gågaderne, virker ikke, kunne Odense Kommunes By- og Kulturforvaltningen torsdag oplyse.

Og det går af til voldsomt for sig.

En, som har set det, er Mathilde Ravnhøj, salgsassistent i Winther's Kaffe & Te på hjørnet af Vestergade og Kongensgade, som i sidste uge forklarede:

- De kører vildt og hurtigt. Og jeg har set nogen suse af sted i fuld fart med to på. I går så jeg, at der var en mand, som fik fat i nogle politibetjente for at få dem til at gribe ind, simpelthen fordi det var så voldsomt.

Annonce

Voi: Det beklager vi

Fredag morgen kommenterer Vois landechef i Danmark Eric André problemerne.

Det sker i en mail rettet til Fyens Stiftstidende, hvor han understreger, at selskabet er i kontakt med Odense Kommune og arbejder på at få problemerne løst.

"Vi har haft en god dialog med Odense Kommune om geofences, som er en del af vores aftale. Det inkluderer både såkaldte no-parking zoner og slow-speed zoner. I øjeblikket tester vi stadig nøjagtigheden af zonerne, særligt GPS-nøjagtigheden - og der er derfor stadig afvigelser. Det beklager vi selvfølgelig, og vi arbejder hårdt på i øjeblikket at få det endeligt på plads", skriver Eric André.

Som udgangspunkt skal el-løbehjulene følge de samme regler som cykler, der indenfor bestemte tidsrum slet ikke må cykle i Odenses gågader - heller ikke selv om, det sker med fem kilometer i timen.

Jacob Juhl Harberg, der er kontorchef i Letbane, Vej og Parkering hos Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning, forklarede i en artikel 5. juli det med, at kommunen lige vil se, hvordan det virker at tillade trillehastighed.

- Så ser vi lige, hvordan det opleves. Om det virker, eller om det slet ikke skal være muligt, at de kan køre der, lød hans begrundelse.

Mandag øges antallet af el-løbehjul, der kan lejes i Odense, markant, når det tyske firma Tier kommer til byen med 440 løbehjul ud over de 250, som Voi allerede har opstillet.

Også Tier lover, at firmaets løbehjul vil være fartbegrænset i gågaderne.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce