Annonce
Kultur

Vissenbjerg blev plaget af røvere

Vissenbjergrøverne siges at have holdt til i skoven ved Afgrunden i Vissenbjerg. Foto: Timo Battefeld
I middelalderen vovede kun de dumdristige sig ind i skoven ved Vissenbjerg, for her herskede Vissenbjergrøverne.

I middelalderen slog de fleste en stor bue uden om Vissenbjerg, for der boede mange fredløse røvere i de ufremkommelige skove. Vissenbjerg er især kendt for at være hjemstedet for røverbanden Vissenbjergrøverne, der ifølge sagn skulle bo i skoven ved Afgrunden og sprede skræk og rædsel blandt rejsende.

Derfor kaldes skoven ved Vissenbjerg også for Røverskoven den dag i dag, og hvert år finder der en fest ved navn Røverfesten sted. I middelalderen gik den mest lige vej fra Middelfart til Odense gennem Vissenbjerg, men på grund af dens usikkerhed, førte den mest brugte vej i en bue uden om Røverskoven. Man siger, at røverne godt kunne lide at holde til på Fyn og i skoven ved Vissenbjerg, fordi landskabet er højt og bakket, og allerede omkring år 1104 blev der skrevet og fortalt historier om de frygtindgydende Vissenbjergrøvere, der boede i underjordiske gange under skovene ved Vissenbjerg.

Sikken en røverkule

I 1920’erne og 1930’erne rejste tegneren, maleren og forfatteren Johannes Achton Friis rundt i Danmark, og han skrev sådan her om Vissenbjergrøverne:

Men her i dette rolige og fredelige Landskab lever endnu bestandig Sagnene om Røverbandernes Bedrifter, ikke alene om de professionelle Ugernings-mænd, der holdt til i Vissenbjergs tykke Skove, men endogsaa om Sognets egne Beboere, der ikke gav dem meget efter. Vedel Simonsen siger, at Fyen ganske vist var Danmarks Hjerte, men at Landet selv havde gjort det til en Røverkule.

Det menes, at de Vissenbjerg-Røvere oprindelig stammede fra bortrømte svenske Soldater; men Banderne hentede utvivlsomt siden sine Rekrutter blandt al Slags lovløst Pak. Der var i forrige Tider tre Ting, den rejsende bad Gud bevare sig for: ”Korsør Gryde, Vissenbjerg Gyde og den sorte Jyde.” - Dermed mentes den elendige Mad i Korsør, den bugtede Hulvej gennem Vissenbjergskoven og den sorte, jydske Hede.

Hvert år holdes der Røverfest i Vissenbjerg. Der er musik, dans, optog og fest i gaden. Foto: Stine Ploug Christiansen

Tilsidst drev Stratenrøverne paa Vissenbjerg det saa vidt, at man næppe ved højlys Dag kunde færdes uanfægtet ad Vejen, og utallige Beretninger fandtes om de Rædselsgærninger, som Banditterne med koldt Blod gjorde sig skyldige i, indtil efter Sagnet en Pige, som var Kæreste med et af Bandens Medlemmer, blev Skyld i, at man endelig fangede og udryddede den.

Thiele siger i sine ”Danske Folkesagn” 1818: ”Endnu vises omtrent nogle hundrede Skridt Norden for Kirken i den saakaldte Vissenberg Gyde et stort Uføre, i hvilket der for kort Tid siden er fundet mange sønderbrudte Vaaben og alskens Myrderedskaber, og siges samme Uføre at have været Røvernes Hule.”


Det var langtfra dem alle, der blev fanget og maatte strække Hals; Størsteparten undslap, og de forsvandt alle sporløst og pludseligt fra Egnen.

Johannes Achton Friis


Ogsaa L. M. Wedel, fandt for hundrede Aar siden Spor af Røverhulerne nær den lange, bugtede Hulvej, og for en god Menneskalder siden laa endnu i Vissenbjerg Sogn den berygtede ”Skomagerkro”, hvor Banditterne havde Tilhold, indtil de blev overrumplede og uskadeliggjorte.

Annonce

Ikke alle blev hængt

Det var langtfra dem alle, der blev fanget og maatte strække Hals; Størsteparten undslap, og de forsvandt alle sporløst og pludseligt fra Egnen. Men samtidig hørte man visse Steder hele Landet over Folk snakke om, at der pludselig kunde dukke en fordægtig Person op, som slog sig ned paa Stedet, holdt sig for sig selv, levede stilfærdigt og indesluttet og ernærede sig som Haandværker eller Daglejer. Hvorfra han kom, vidste ingen. Men der var bestandig noget fordægtigt og sky over ham - og han snakkede Fyensk.

I ingen af disse nedskrevne Beretninger har jeg kunnet finde det mindste, som tjente til at tidsfæstne dem. Men da jeg besøgte Otterup ude paa ”Sletten”, blev det her fortalt mig, at den sidste af Vissenbjerg-Røverne døde omkring Aar 1900 som ældgammel Mand i Byens daværende Stiftelse, en lille Bygning, som endnu findes nær Kirken. Folk, om hvis Paalidelighed der ikke kan tvivles, paastod, at Manden, hvis Navn naturligvis skal forties her, i sin tidligste Ungdom havde været aktivt Medlem af Banden i Vissenbjerg Hulvej.

Kilde: www.detdanskeland.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Deltag i afstemningen: Als-Fyn-broen splitter fynboerne - René vil ikke flytte til Faaborg, hvis der kommer en bro

Annonce