Annonce
Læserbrev

Visitationszonen i Vollsmose giver os et klart billede

Den 17. december 2019 blev der indført en fire ugers visitationszone i Vollsmose efter endnu en skudepisode på åben gade. Fyns Politi mener, at skyderiet var et opgør i mellem to grupperinger (Læs: bander) i området.

Det er ikke første gang, vi hører om episoder som disse, og det er tankevækkende, vi næsten er blevet så vant til at høre om disse episoder, at vi som borgere blot trækker på skuldrende og tænker: ”Nå, nu igen”. Havde en sådan episode sket én til to kilometer tættere på centrum, havde det skabt ramaskrig i hele landet. Men når det sker Vollsmoseområdet, er det business as usual, for det er jo ikke første gang sådanne episoder sker: vi skal ikke længere tilbage end til september sidste år, hvor Politiet også oprettede en visitationszone i Vollsmoseområdet.

I tirsdags ophørte visitationszonen, og der er nu blevet gjort status over de mange visitationer og sigtelser. I alt er der på fire uger blevet gennemført 148 visitationer i zonen og rejst 21 sigtelser, der lyder således: En er blevet sigtet for våbenbesiddelse, to for salg af euforiserende stoffer, tre for kørsel i narkopåvirket tilstand, tre for kørsel uden kørekort og otte for besiddelse af euforiserende stoffer. Derudover er resten blevet sigtet for mindre alvorlige forseelser.

Når man i en periode på fire uger kan registrere så meget kriminalitet, på trods af alle i området ved, politiet i denne periode er til stede og må visitere 24 timer i døgnet, så tegner det et billede af en bydel, der til stadighed ikke vil indordne sig under Danmarks love og regler.

Derfor må vi også have en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose, for lad mig sige det klart: Vi accepterer ikke kriminalitet, bander og våben i vores by. De personer, der begår denne kriminalitet, har valgt fællesskabet fra, derfor må konsekvensen også være hård.

Nogen vil mene, det er populistisk, når jeg gang på gang vil diskutere indsatsen i Vollsmose, men jeg bliver ved, for så længe der er problemer med kriminalitet i Vollsmose, skaber det utryghed i hele byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce