x
Annonce
Udland

Virus tvinger EU-Parlamentet ud i historisk fjernafstemning

Vincent Kessler/Reuters
For første gang nogensinde skal medlemmer af EU-Parlamentet fjernstemme til en ekstraordinær samling torsdag.

Det bliver en noget anderledes samling i EU-Parlamentet torsdag, end parlamentarikerne er vant til.

For første gang nogensinde har EU-Parlamentets politiske ledere valgt at tillade midlertidig fjernafstemning per e-mail som følge af situationen med coronavirus.

Det er EU-Parlamentets formand, David Sassoli, som har indkaldt til en ekstraordinær samling i Bruxelles torsdag, hvor der skal stemmes om flere tiltag for at afbøde konsekvenserne af coronapandemien.

Og fjernafstemning er en god løsning under disse særlige omstændigheder, mener den danske parlamentariker Peter Kofod (DF).

- I udgangspunktet synes jeg, det er bedst, at man møder fysisk op, debatterer ting og til slut vedtager, hvad der er flertal for at vedtage.

- Men jeg synes, det her er en fin måde at gøre det på i den her helt ekstraordinære situation, siger han.

Normalt skal medlemmer af EU-Parlamentet møde fysisk op og afgive deres stemme under plenarsamlinger i enten Strasbourg eller Bruxelles.

Men coronapandemien har imidlertid vendt op og ned på arbejdet i EU-Parlamentet.

Allerede 10. marts valgte David Sassoli at aflyse mange af Parlamentets aktiviteter i marts.

På den baggrund burde beslutningen om at gøre fjernafstemning mulig være truffet for længe siden, mener Pernille Weiss (K), som er dansk medlem af den konservative gruppe i EU-Parlamentet.

- Tid er et afgørende aspekt i den her coronakrise. Hvis vi havde haft et nødberedskab, så havde man allerede haft en model for, hvordan man kunne fortsætte arbejdet og holde fjernafstemning i krisesituationer, siger hun.

I Folketinget i Danmark er det muligt at bruge en clearingmodel, hvor ikke alle folketingsmedlemmer behøver at være til stede ved alle afstemninger i salen.

Her er målet, at fraværet af nogle medlemmer ikke ændrer det overordnede styrkeforhold mellem partierne, så der fortsat kan træffes beslutninger.

Der bliver altså sørget for, at der er forholdsmæssigt lige mange medlemmer til stede fra regeringen og støttepartier som fra oppositionspartierne.

En lignende model ville Pernille Weiss gerne have brugt i EU-Parlamentet i denne situation.

Men en clearingmodel er slet ikke en mulighed i EU-Parlamentet, mener Peter Kofod.

- Clearingmodeller ville ikke fungere i EU-Parlamentet, fordi partierne er så mange og forskelligartede i de forskellige grupper.

- Jeg ville ikke være i stand til at give noget andet parti muligheden for at stemme på Dansk Folkepartis vegne - det er forskellene simpelthen for store til i gruppen. For mig at se er sådan en model helt umulig, siger han.

Fjernafstemningen torsdag foregår ved, at medlemmerne af EU-Parlamentet får tilsendt stemmesedlen på e-mail.

Her skal de afgive deres stemme og underskrift for derefter at skanne den ind og sende den tilbage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce