Annonce
Erhverv

Virksomhedspraktik kan være genvejen til fast job

Casper Monrad Jensen, der er nyuddannet diplomingeniør, var i virksomhedspraktik hos Viemose-Drigoba og er nu fastansat samme sted. Foto: Sugi Thiru

Det er især akademikere og nyuddannede uden arbejde, der gør det svært for Odense Kommune at drive ledighedsprocenten markant nedad. Men en virksomhedspraktik kan være genvejen til fast job.

Da Casper Monrad-Jensen den 31. januar blev færdiguddannet diplomingeniør fra Syddansk Universitet, blev han en del af det dagpengesystem, han havde frygtet.

- Min a-kasse (Akademikernes A-kasse, red.) gjorde det ret godt. Men det var lidt en anden sag med kommunen. Det virker ikke rigtigt til, at de ved, hvad de skal stille op med folk, der har en lang uddannelse, mener Casper Monrad-Jensen.

Casper Monrad-Jensen stod nu i den svære situation, de fleste dimittender står i: At virksomheder helst ansætter folk med erfaring, men at man ikke kan blive en af dem, før en virksomhed vil ansætte én på trods af manglende erfaring.

- Du skal helst være 20 år og have 30 års erfaring, siger Casper Monrad-Jensen om problematikken.

I den situation er det, at en virksomhedspraktik kan gøre en forskel. Det gjorde for Casper Monrad-Jensen.

Annonce

Brødtekst

Casper Monrad Jensen, der er nyuddannet diplomingeniør, var i virksomhedspraktik hos Viemose-Drigoba og er nu fastansat samme sted. Foto: Sugi Thiru

Et rigidt system

Som dimittend under 30 år er fristen for virksomhedspraktik forholdsvis kort. Efter 12 ugers ledighed skal man i virksomhedspraktik, og Casper Monrad-Jensen kunne på dette tidspunkt godt mærke, at jobcenteret begyndte at presse på for at få en aftale om virksomhedspraktik i hus.

Selv om han godt forstår systemet, synes han, at det er lidt for rigidt.

- Det virker som om, at der er rigtig mange retningslinjer, der er lavet for at få dem, der ikke gider, ud. Og det rammer så bare også dem, der godt gider, men måske bare ikke lige har haft held til det. For jeg tror virkelig, at langt de fleste, der har læst i længere tid, gerne vil ud og bruge det, siger Casper Monrad-Jensen.

Casper Monrad Jensen, der er nyuddannet diplomingeniør, var i virksomhedspraktik hos Viemose-Drigoba og er nu fastansat samme sted. Foto: Sugi Thiru

Gjaldt om at komme ud

Nogenlunde på samme tid blev Casper Monrad-Jensen imidlertid kontaktet af en rekrutteringsagent fra a-kassen. Hun fortalte, at væksthusproducenten Viemose-Drigoba søgte en konstruktør.

Casper Monrad-Jensen er dog produktudvikler og måtte derfor meddele hende, at den stilling lå et godt stykke uden for hans felt. Virksomheden rumsterede dog i hovedet, og Casper Monrad-Jensen gav sig til at undersøge, hvad de ellers lavede.

Det viste sig, at væksthusproducenten også lavede deres egne produkter. Han tog derfor kontakt til Viemose-Drigoba, som var positivt stemt overfor at få den nyslåede diplomingeniør i en virksomhedspraktik. Aftalen blev efter Casper Monrad-Jensens ønske en virksomhedspraktik på de maksimale 13 uger.

- Indtil da havde jeg ikke haft så meget held med mine ansøgninger. Så for mig gjaldt det bare om at komme ud og lave noget. Jeg tænkte, at jeg ville få flere kompetencer af at sidde herude, og samtidig fik jeg holdt den viden, jeg allerede havde tilegnet mig, ved lige.

Hurtigt udsigt til fast job

Da virksomhedspraktikaftalen med Viemose-Drigoba kom på plads, fik Casper Monrad-Jensen i samme ombæring besked om, at der måske ville være en jobåbning, når de nåede sommerferien. Med jobmuligheden in mente, gav Casper Monrad-Jensen den derfor en skalle i sin virksomhedspraktik, men var lidt nervøs for sin sideløbende jobsøgning.

Som ledig i virksomhedspraktik modtager man sin normale ydelse, hvilket i Casper Monrad-Jensens tilfælde var dagpenge. Man er som sådan stadig på offentlig forsørgelse og skal leve op til reglerne for aktiv jobsøgning.

- Jeg var bange for, at det kunne komme til at gå udover kvaliteten af de ansøgninger, jeg sendte ud. Fordi jeg ikke ville have helt så meget tid og overskud til ansøgningerne, forklarer Casper Monrad-Jensen.

Fastansat efter seks uger

Heldigvis for ham varede virksomhedspraktikken kun seks ud af de oprindelige 13 uger, inden Viemose-Drigoba tilbød ham en fast stilling.

Hans arbejde består i at bygge anlæg på bestilling. Det kan være alt fra automatiseringsanlæg og vandingsanlæg til drivhuse. Det ligger ret tæt op ad det, han er uddannet til, nemlig produktudvikling og integreret design.

Og selv om diplomingeniøren ikke befandt sig lang tid i dagpengesystemet, er han glad for at have skiftet livet som dagpengemodtager ud med tilværelse som funktionæransat.

- Det er da dejligt, at det kom til at passe med, at de kunne bruge mig, siger Casper Monrad-Jensen om sin fastansættelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce