Annonce
Livsstil

Vinterbadning: Det kolde gys varmer ens mentale tilstand

Højsæson for vinterbadning er december, januar og februar. Foto: Michael Nørgaard/Ritzau Scanpix
Medlemmer til de danske vinterbadeklubber strømmer til som aldrig før. Det viser opgørelser fra VIP (Vinterbadeforeninger i Danmark, red.). Spørger man formand Jørgen Hedevang, handler vinterbadning om mentalt og kropslig velvære - måske fremfor alt er det en tilstand - at være.

Jørgen Hedevand har vinterbadet i 12 år og er i dag formand for VIP, som er en forening, der samler vinterbadeforeninger i Danmark. Jørgen Hedevang husker tydeligt den dag, han - så at sige - fik sin ilddåb som vinterbader. Det var nytårsdag 2007 omkring klokken 11.

- Nogle kammerater havde i flere år talt godt om at vinterbade, og til sidst lod jeg mig overtale til at blive nedsunket i dette kolde element. Jeg kom hurtigt op igen, husker Jørgen Hedevang, som skyndte sig ind i Vinterbadeklubben Isbjørnens sauna en sauna for senere at dykke sig i den kolde Limfjord endnu to gange.

- Så var jeg solgt.

Og Jørgen Hedevang er ikke den eneste, der har haft den oplevelse. Siden VIP blev etableret i 1995 med 10 vinterbadeklubber, lyder en opgørelse fra september i år på 145 klubber og et medlemstal på over 50.000.

- Det har tydeligvis fået tag i mange som en attraktiv del af livet. Det buldrer derudaf med folk, som vil være med i vinterbadeklubberne. Så meget at mange af de store, populære klubber har ikke plads, fortæller Jørgen Hedevang, som også er formand for Isbjørnen, der er den ældste og største af Aalborgs to vinterbadeklubber.

Sidste år blev klubbens 300 medlemspladser besat på under 10 timer.

Annonce

Vinterbadeforeninger

Vinterbadeforeninger i Danmark er en forening, der organiserer vinterbadeklubber i hele landet.

Foreningen udveksler erfaringer klub til klub og driver en hjemmeside.

I september 2019 var 145 klubber medlem.

Medlemstallet ligger på over 50.000.

Læs mere på hjemmesiden vinterbader.com.

At være til

Populariteten undrer ikke Jørgen Hedevang. Han har ikke belæg for at sige, at det kolde gys forhindrer stress, men med sindsro tør han godt påstå, at det ikke udvikler stress.

- Vinterbadning er mere en tilstand, end noget man gør, som for eksempel at gå i sportsklub. Jeg vil hellere beskrive det som noget over i retning af det meditative, en måde at bruge tid med en god ven på eller have alenetid, hvor man slår mobiltelefonen fra. Så er du bare dér en time til to, fortæller han.

Der er forsket en del i vinterbadnings effekt på kroppen. Noget af det, man ved med sikkerhed, er, at det udløser endorfiner, som er et hormon, der giver en følelse af velvære og lykke. Nogle vinterbadere beskriver det også som et kick.

- Jeg tror, det med endorfiner er lidt forskelligt fra person til person, men fællesnævneren er en ret intens oplevelse af velvære, mener formanden.

For ham er vinterbadning som en ekstra dimension - som et ekstra gear af det daglige morgenbad under bruseren.

- Det har en utrolig effekt. Man føler sig ren, renset og forfrisket. Det giver noget ekstra, når man som med vinterbadning skifter mellem koldt og varmt, forklarer Jørgen Hedevang, som også er stor fan af, at man sommetider kan falde i snak med andre klubmedlemmer eller have dage, hvor man er mindre social og sidder i sine egne tanker.

På grund af den store tilstrømning af medlemmer, er det ikke alle steder lige til at blive medlem i en vinterbadeklub. Men et medlemskab er heller ikke en nødvendighed for at tage en kold dukkert.

- Der er masser af mennesker, der hopper i vandet året rundt der, hvor de bor. De vinterbader i søer, fjorde og hav. Kroppen og ens mentale tilstand hænger sammen, så uanset hvordan man vinterbader, er det kropslig velvære.

Otte iskolde baderåd: Gode råd til vinterbadning

Før du går i vandet:

Version:1.0 StartHTML:000000174 EndHTML:000001430 StartFragment:000000559 EndFragment:000001386 StartSelection:000000559 EndSelection:000001382 SourceURL:about:blank

1. Bad aldrig alene.

Det er optimalt at bade tre personer sammen i tilfælde af, at én kommer til skade. Så er der en person til at tage sig af den tilskadekomne og en anden til at hente hjælp.

2. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret:

Find information om vind og vejr på www.dmi.dk og www.badevand.dk.

3. Pas på is på trappe og bro:

Trappen skal så vidt muligt være fri for is for at undgå fald.

4. Sænk kroppen roligt i vandet:

Spring aldrig med hovedet i. Vent omkring et minut med at gå i iskoldt vand, hvis du kommer fra saunaen. Jo større temperaturforskel desto større er risikoen for en alvorlig blodtryksstigning.

Når du er i vandet:

Version:1.0 StartHTML:000000174 EndHTML:000001428 StartFragment:000000559 EndFragment:000001384 StartSelection:000000559 EndSelection:000001380 SourceURL:about:blank

1. Træk vejret roligt.

Hvis man begynder at hyperventilere, kan det medføre, at man besvimer i vandet.

2. Hold øje med hinanden.

Hav et øje på de andre badende. Hvis du føler dig dårlig, så giv signal til andre med det samme.

3. Hold dig tæt ved trappe eller opgang.

Kom ikke længere væk fra stigen, end du kan få fat i den i et tag. Vinterbadning varer mellem 10-30 sekunder. Bader man i mere end to minutter, kan det kolde vand påvirke kræfter og følelsen i kroppen, som kan gøre det svært at komme op af vandet.

4. Svøm aldrig under isen.

Det er ikke muligt at svømme lige så langt i iskoldt vand, som man kan i tempereret vand, da kulden gør, at man skal trække vejret mere hyppigt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce