Annonce
Assens

Vindmøller: Økonomien i Lillebælt Syd Vindmøllepark?

Jens Zimmer Rasmussen. Arkivfoto: Ole Friis

Man kan forsøge at modgå kritik af opsætning af store havmøller i Lillebælt på mange måder.

I et oplæg til Folketingets Energiudvalg 15. nov. forsøgte Sønderborgs borgmester at nedtone fynboernes modstand mod ødelæggelse af landskabelige værdier og udsigten over Lillebælt med at oplyse, "at vindmølleparken blot låner udsigten til havet i en begrænset årrække, da projektet ikke alene omfatter anlæg og drift af vindmølleparken, men også nedtagning af møllerne om 25-30 år". Tak, tak, skulle vi vel så sige her på Fyn og iøvrigt i de næste 25-30 år "kigge den anden vej", som borgmesteren tidligere har anbefalet.

En gennemgang af offentlige referater og rapporter viser, projektet tidligere har ligget under eller på grænsen for acceptabel rentabilitet for investorer og projektets evne til at honorere forpligtelser på gælden.

I en vurdering, afleveret af Deloitte, Niras og EMD i juli 2015, vurderes afkastet i projektet til at være for lille. En vurdering af K2Management 4. febr. 2016 argumenterer imod dette og estimerer et acceptabelt afkast på 8 procent. Resultatet og glæden herover holdt dog ikke sommeren over, da Sønderborg Forsyning ved granskning af den positive rapport fandt "flere fejl og ikke holdbare forudsætninger", som sendte business case-niveauet ned på det, Deloitte, Niras og EMD havde vurderet.

Tidsmæssigt skete denne hændelse før man 29. juli 2016 indsendte ansøgningen til Energistyrelsen om tilladelse til forundersøgelse. I den givne situation havde ansøgningen, som anført i et referat, til formål "at fastholde arealet samt for at vinde tid og afvente et forhåbenligt kommende nyt energiforlig, der giver gunstigere forhold for vindkraft." (forkortet af red.)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce