Annonce
Mad og drikke

Vin til efterårets gryderetter: Balance i en overflod af alkohol og syre

Temperaturen i Santa Catarinas mark ved Grazzano Badaglio lå i slutningen af juni på omkring 35 grader - målt i skyggen, men skygge var der ikke meget af. Foto: Kenneth Klingenberg.
Barbera dyrkes over hele Italien, men er på toppen i Piemonte. Druen kan give vine proppet med frugt, alkohol og syre, som passer perfekt til massive gryderetter.

Vin: Det var bagende hedt, da jeg en eftermiddag i slutningen af juni stod i en skrånende vinmark ved vingården Santa Catarina i Grazzano Badoglio små 10 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der var så meget knald på solen, at det var tæt på umuligt at koncentrere sig om at følge med i rundviserens oplysninger om klonselektion og pasningen af vinplanterne ved det gamle benediktinske munkekloster.

Varmen illustrerede umisforståeligt, hvorfor området ved Asti ikke er blevet berømt for frisk hvidvin, men fyldig, gennemfarvet, frugtmættet og ofte også alkoholrig rødvin - i særlig grad barbera, som holder af varme. Barbera er en sent modnende sort, som kan udholde tung varme og stærk sol i modningsperioden, uden at druerne mister den kraftige syre, som er et af sortens kendetegn.

Barberas evne til at modne i kraftig varme og sol udnyttes over hele Italien, og i den sydlige del af landet anvendes barbera også til at give syrlighed i blandinger med andre sorter. Men det er særligt omkring Asti og Alba i Piemonte, barbera når sit højdepunkt. Om vinen skal på egefad eller ej - og hvor længe og hvor store og hvor nye fadene i givet fald skal være - afhænger til dels af den stil, som vinmageren vil give vinen.

Annonce

Fadlagring og malolaktisk gæring

Traditionelt, det vil sige for mere end 50 år siden, var barbera en frugtdrevet vin uden fadpræg, som blev drukket ung. I 1970’erne dukkede de første vine med delvis lagring på små fade op, og da Giacomo Bologna i 1984 præsenterede vinen Bricco dell’Uccellone med lang tids udblødning af druerne og det fulde udtræk af barrique-lagring, blev der sat en ny standard for, hvad man kunne tiltro barbera at levere, og andre vinbønder begyndte at kopiere fadlagringen og den malolaktiske gæring, som omdanner vinens hårde æblesyre til den blødere mælkesyre - noget som indtil da ikke havde været standard for ung barbera.

Introduktionen af nye (og nyere) fade har vist sig at passe godt til barbera, som fra naturens hånd ikke er udstyret med store tanniner - dem kan vinen så få, mens den lagrer på egefadet. Så i dag skal en barbera d’Asti for at kunne tilføje “superiore” på etiketten foruden at have en højere alkoholprocent (12,5) lagre seks måneder på fad i løbet af de 14 måneder, som er minimumskravet til vinens lagring.

Det betyder - heldigvis - ikke, at det er slut med barberaer domineret af ung, umiddelbar frugt (særligt røde kirsebær) og mundrensende syre, der kan skære gennem selv den tungeste, kødfyldte gryderet. I dag får du anbefalinger til netop denne type vin, som umiddelbart kun har en ulempe i Danmark: Den er svær at finde i supermarkederne. Vi er heldigvis velsignet med en myriade af vinimportører i Danmark, og vinene i dagens test er fundet hos dem.

Med og uden fad

Nogle af vinene har ikke set noget træfad overhovedet, mens et par af dem har fået lidt tid på fad, men uden at det har ødelagt det overordnede indtryk af en frugtdrevet vin med høj syre og masser af friskhed i behold. Det gælder både Marencos barbera d’Asti Bassina, som har en nydelig integration af bærfrugt og et velstyret fadpræg, og Galarins barbera d’Asti Le Querce, der formår at pakke 15 procent alkohol ind i en smækker syre og intens, mørk frugt. Også en vin som Alasias barbera d’Asti Superiore (fra kooperativet Araldica) har kun et svagt præg af fadlagring, formentlig fra store fade, og stor friskhed i smagen.

En del barberaer får i dag væsentlig længere fadlagring, enten på 225 liter barriques eller på tonneaux der er cirka to-fire gange så store. Eller på store botti der kan rumme op til 10.000 liter. Blandt de producenter, som bruger de store fade, er Scarpa i Nizza, som allerede i 1970’erne viste, at længere tids fadlagring kunne gøre gode ting for en barbera. Det ser vi nærmere på i næste artikel, som zoomer ind på barbera med alder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce