Annonce
Livsstil

Ville du skænke vand fra en kande af Picasso?

Fadet med tyrefægtermotiv er et af 42 Picasso-keramikværker, der ankom til Holmegaard Værk med sikkerhedstransport fra Rosenbaum-samlingen i USA. Det er første gang, samlingen bliver udstillet i sin helhed i Europa. Fadet her er en del af en serie på otte fade, der hedder ”Scènes de Corrida” - på dansk: Tyrefægter-scener. Picasso skabte det i 1959, og senere er det lavet i 50 gengivelser. Foto: Stefan Sommer Jagd
Den verdensberømte kunstner Pablo Picasso ville lave kunst, som kunne bruges i hverdagen, da han efter anden verdenskrig begyndte at seriefremstille keramik-værker. Efter hans død steg priserne på hans keramik dog betragteligt, så nu bliver den udstillet i montrer på museer i stedet for at blive brugt af almindelige mennesker. Fra 6. maj kan man for første gang i Europa opleve 42 Picasso-værker fra den amerikanske Rosenbaum-samling. Avisen var med, da sikkerhedstransporten med keramikken ankom til Holmegaard Værk.

Konservatoren har trukket de hvide handsker på, inden hun stryger fingrene over glasuren på et stort keramikfad. På en baggrund af gul, grøn og brun glasur afslører et af Pablo Picassos yndlingsmotiver sig - tyrefægtning. Fadet skabte den verdensberømte kunstner i 1959, og det er siden lavet i 50 kopier.

Det er nummer fire i rækken, som Julie Kofod Hansen netop har pakket ud af trækasserne, der er ankommet med sikkerhedstransport fra Rosenbaum-samlingen i USA til Holmegaard Værk ved Næstved.

Når glas- og keramikmuseet i det gamle glasværk viser udstillingen ”Picasso - en hyldest til keramikken”, er det første gang, man kan opleve den amerikanske kunstsamlers 42 Picasso-keramikværker i Europa.

Annonce
Selv om kurator Julie Kofod Hansen er vant til at have keramik mellem hænderne, er det alligevel spændende at pakke syv trækasser med 42 Picasso-værker ud. Inden de stilles op i udstillingen, skal kuratoren undersøge dem og sørge for, at de er i god stand efter transporten. Foto: Stefan Sommer Jagd

Men først skal genstandene igennem Julie Kofod Hansens hænder. Når fingrene bevæger sig over det delvist glaserede 42 centimeter brede fad, er det for at sikre sig, at glasuren ikke er krakeleret. Hun undersøger hver genstand i de syv trækasser omhyggeligt, inden de skal placeres i montrer i det tyverisikrede og klimakontrollerede udstillingslokale.

På den ene side er det keramik som den, hun er vant til at håndtere på et museum med tusindvis af Kähler-genstande. På den anden side er navnet, der er stemplet eller ridset ind i bunden af værkerne, alligevel lidt frygtindgydende.

- Det skal man ikke tænke på. Som konservator må man gå til genstandene på samme måde som andre ting af keramik. Men det er da specielt at stå med Picassos værker i hænderne, siger hun.

En Picasso til alle

I sommeren 1946 var Pablo Picasso, der allerede dengang var en både berømt og populær kunstner, i Sydfrankrig til en udstilling om lokalt håndværk. I den lille landsby Vallauris mødte han Georges og Suzanne Ramie, der ejede keramikværkstedet Madoura.

Den sommer skaber han tre stykker keramik i deres værksted, og over de næste 25 år vender han tilbage til det for ham nye materiale igen og igen og designer mere end 630 forskellige keramiske editioner, som man kalder dem, da de bliver sat i produktion og skabt i oplag på 25 til 500 stykker hver. De stemples og nummereres alle i bunden og kunne købes billigt i Sydfrankrig, men efter kunstnerens død i 1973 stiger priserne betragteligt.

I slutningen af april ankom en sikkerhedstransport fra USA med 42 Picasso-keramikværker til Holmegaard Værk. De udgør udstillingen ”Picasso - en hyldest til keramikken”, som kan opleves fra 6. maj til 23. oktober. Foto: Stefan Sommer Jagd

- Han ville nå ud til andre mennesker end de rige kunstsamlere, der kunne købe hans malerier. Og på det tidspunkt i hans liv havde han allerede tjent ufattelige mængder af penge, så det handlede ikke om økonomi, når Picasso begyndte at producere keramik-editioner, fortæller kunsthistoriker Ditte Meyer Nielsen, og fortsætter:

- Men hvad handler det så om, når han tager det radikale valg at lave editioner af sine keramikværker? På det tidspunkt var anden verdenskrig ovre, og Picasso havde meldt sig ind i det kommunistiske parti. Han havde måske en anden bevidsthed og en lyst til, at hans kunst skulle nå mere almindelige mennesker. Værkerne er ikke et kommunistisk manifest, for han var ikke som sådan politisk i sin kunst, men han beskriver selv en forestilling om, at en kvinde kunne hente vand i en brønd i en Picasso-kande. Så hans mål var meget jordnært: at skabe noget, der var i kontakt med hverdagen.

Som konservator må man gå til genstandene på samme måde som andre ting af keramik. Men det er da specielt at stå med Picassos værker i hænderne.

Julie Kofod Hansen, kurator på Holmegaard Værk

Mens han endnu levede, blev keramik-genstandene solgt for 200-300 kroner. Og selv om kronerne var mere værd dengang end nu, er priserne nogle helt andre i dag, hvor editionerne sælges for mellem 25.000 og 150.000 kroner stykket. Men der er stadig lang vej til priserne på Picassos malerier, der er i milliardklassen, påpeger kunsthistorikeren.

Annonce

Tegning i tre dimensioner

De fleste kender Picasso for hans kubistiske malerier, hvor han forsøgte at nedbryde centralperspektivet og tilføre flere perspektiver og flader i sine billeder. Han skabte gennem sit lange og produktive liv over 20.000 værker - malerier, skulpturer, tegninger, litografier og keramiske værker samt teaterscenografi og -kostumer. Han malede sit formentlig mest berømte værk, ”Guernica”, i 1937 - et af hans få politiske kunstværker - som viste rædslerne i den spanske borgerkrig og blev et ikonisk anti-krigs-kunstværk.

- Han har haft en stor skabertrang, og der har været tempo på. Det er formentlig noget af det, han har nydt ved at arbejde med keramik. Han kunne lave en ny og en ny og en ny. Det tog vel 15 sekunder for ham at dekonstruere en drejet vase og skabe en due ud af den. Det har han helt sikkert kunne lide ved materialet. Men det har også været nyt for ham at have fade og krukker i stedet for lærreder at male på. I breve har han skrevet om, hvordan han syntes, det var spændende at arbejde på at folde det flade maleri-univers ud på en krukke eller et fad, der kan opleves hele vejen rundt. På den måde gør han sine tegninger rummelige på en ny måde, forklarer Ditte Meyer Nielsen.

Når Picasso tegnede og formgav keramik, foregik det i samarbejde med keramikerne i Madoura. En keramiker ville lave en form - det kunne være et fad eller en drejet krukke, og så ville Picasso få det i hænderne og enten modellere eller ridse sine figurer ind i leret. Derefter ville han dekorere det med glasur. Samarbejdet udviklede sig igennem to årtier, og Picasso blev så optaget af det nye materiale, at han flyttede ind i landsbyen Vallauris kun 100 meter fra værkstedet. Når editionerne skulle laves, foregik det på to måder, fortæller kunsthistoriker Ditte Meyer Nielsen:

- Den ene metode var, at værkstedets keramikere lavede afstøbninger af et originalt Picasso-værk, for eksempel et fad, der er ridset dekoration i. Og derefter oplærte han dem i, hvordan de skulle male det med glasur. Den anden metode var at have en drejet vase, Picasso havde dekoreret, på en drejeskive og så arbejde på drejeskiven ved siden af, hvor man havde en vase i samme form, og hvor keramikerne drejede vaserne simultant og kunne følge dekorationen rundt. Så editionerne er enten afstøbninger eller kopier, der blev lavet i et begrænset antal, nummeret og signeret. Picasso var så gavmild, at han i 1967 overgav rettighederne til værker til Madoura-værkstedet, så det kunne fortsætte serieproduktionen. Det kunne det dog kun frem til hans død i 1973, da der med arven efter ham opstod en helt ny styring med rettighederne til hans kunst og visuelle identitet.

Efter Picassos død begyndte priserne på den seriefremstillede keramik også at stige, så selv om Picasso lykkedes med at lave hverdagsting, der kombinerede kunst og funktion, blev hans keramik aldrig hvermandseje, og meget af den blev formentlig opkøbt af rige kunstsamlere, som Rosenbaum, der nu har udlånt sin samling til Holmegaard Værk.

- Men da vi lavede en udstilling med Picassos unika-keramik på Louisiana, fik vi alligevel mange henvendelse fra helt almindelige mennesker, der havde Picasso-keramik derhjemme og havde købt det på en rejse til Sydfrankrig, fortæller Ditte Meyer Nielsen, der var kuratorassistent på kunstmuseet Louisiana dengang.

Der oplevede hun også, hvordan Picassos skaberglæde smitter af på publikum, når de ser hans værker.

- Der er meget glæde ved verden og livet i hans keramiske værker. De blev lavet efter krigen, og kunstneren omgav sig med keramik, hunde, mennesker, børn og varme. Og det kan man se i motiverne, der oftest er dyr, kvinder, mytologiske fortællinger eller middelhavsmotiver. Der er også tyrefægtning, som han var så fascineret af. På Louisiana kunne vi se, at publikum blev smittet af den glæde og varme og gik rundt smilende og i godt humør, siger kunsthistorikeren.

Annonce

En hyldest til keramikken

I udstillingslokalet på Holmegaard Værk pakker konservatoren med de hvide handsker kasserne med keramikværker ud.

Fadet fra serien ”Scènes de Corrida” er stemplet og nummereret på bagsiden. Her kan man se, at det er det fjerde fad ud af i alt 50 editioner. Editionerne blev lavet af keramikere på Madoura-værkstedet i den sydfranske by Vallauris efter Picassos forlæg. Foto: Stefan Sommer Jagd

En del af værkerne skal udstilles i mundblæste montrer, der er lavet på museets eget glaspusteri, så man kan se, hvordan Picasso også tegnede og malede i tre dimensioner. Men glasmontrerne har også en anden funktion.

- Inspireret af, at Picasso med sin kunst fordrejede vores normale opfattelse af virkeligheden og satte den sammen igen på en ny måde, har vores glaspuster lavet mundblæste, unikke glasmontrer, som gør lidt det samme. De er ikke firkantede og ikke helt ligetil, men det spiller godt sammen med de genstande, som skal udstilles i montrerne, fortæller udstillingsarkitekt Jens Ole Platz, der har arbejdet i to år på at skabe designet til udstillingen ”Picasso - en hyldest til keramikken”.

Udstillingsarkitekt Jens Ole Platz har brugt spejle, glas og lys for at skabe den helt rigtige stemning omkring Picassos keramikværker. Han er især inspireret af, at Picasso selv dekonstruerede og forvanskede virkeligheden for at sætte den sammen på en ny måde i sine malerier. Foto: Stefan Sommer Jagd

Om Picasso selv har formet netop disse 42 editioner med hænderne, ved man ikke, men fra 6. maj til 23. oktober kan man opleve keramikken, der er fyldt af middelhavsstemning, skaberglæde og hans ønske om at få kunsten ud til almindelige mennesker.

Keramikvaser i mundblæste montrer på Holmegaard Værk. Udstillingen åbnede 6. maj. Foto: Per Rasmussen/Museum Sydøstdanmark
Annonce
Erhverv For abonnenter

Vild fremgang for ejendomsudlejer: Familien Barfoeds formue er vokset voldsomt - Vi tænker ikke over, at vi er blevet rigere

Danmark

Onsdagens coronatal: 744 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Skrappere regler for livsfarlig asbest på vej: Sager som den fra Odense, hvor elektrikere fik asbest i hovedet, kan lettere straffes i fremtiden

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nej tak til Big Mac: Svinene lugter og genbrugsstation støjer - men en anden mulighed til ny fastfoodrestaurant er i spil

Nyborg

Dropper talentpriser: Ingen blev nomineret

Middelfart

Karin og Johannes var til fødselsdag, da én af gæsterne faldt om med hjertestop: Tirsdag lærte de selv at redde liv

Økonomien bremser op: Faldende boligpriser og store rentestigninger i vente

Odense

Så gik den ikke længere: Kæmpe eventsted er endnu en gang ramt af konkurs

Odense For abonnenter

Flere kilo hash fundet i lejlighed: Men dommer blev ikke overbevist af politiets beviser

For abonnenter

Iværksætterbrødre har succes med sportsstrømper: Nu vil de også lave en forretning ud af vitaminer og mineraler

Odense

Charlotte skralder sig til et madbudget på 200 kroner om måneden: Få hendes bedste råd her

For abonnenter

Direktør: Politikerne skal huske, hvad de har lovet de lokale medier

Erhverv

Revisionsfirma gør op med branchens hårde arbejdspres: Her skal man ikke have dårlig samvittighed over at gå til tiden

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

De frygter hestepærer, ødelagt strand og skræmte dyr: Beboere vil ikke lægge strand til badende heste

Assens

Utålmodige vinterbadere i opråb: - Det vil være spild af borgernes skattekroner at renovere denne bygning

Annonce