Annonce
Odense

Vildt vokseværk: Magiske Dage i Odense vokser markant uden Harry Potter

Først hed den Harry Potter Festival. Men da man ikke havde rettigheder til at bruge Harry Potter-navnet, blev efterårets magiske fantasy-festicval i Odense omdøbt til Magiske Dage. Det har dog ikke betydet noget negativt for deltagerantallet, der vokser kraftigt. Foto: Niels Holmgaard

Trusler om sagsanlæg og et skifte fra Harry Potter Festival til Magiske Dage ser ikke ud til at have påvirket interessen for festivalen i Odense. For Magiske Dage bliver ved med at vokse markant. Det viser en opgørelse, som Odense Kommune har lavet. Hvor festivalen, der kredser om Harry Potter-universet, fantasy og magi, i 2018 havde omkring 15.000 besøgende, rundede man på den forgangne festival i efterårsferien 2019 19.000 gæster. Det største antal nogensinde i festivalens 16 år lange historie.

Det er en succes, der glæder by- og kulturrådmand og frivillig i Trædrejerens Værksted, Jane Jegind (V).

- Magiske Dage er et af årets højdepunkter for mig og mange andre. Ikke kun odenseanere, men folk fra hele landet kommer til Odense for at tage del i magien. Derfor er det fantastisk at opleve, hvordan festivalen udvikler sig år for år. Nye idéer, nye oplevelser, flere gæster og ikke mindst nye og gamle frivillige, som sørger for, at det hele kan lade sig gøre, siger Jane Jegind, der i værkstedet var med til at dreje ikke mindre end 2.600 tryllestave.

Magiske Dage begyndte i 2003 som et lille event på Næsby Bibliotek. I dag er det blevet et landskendt event med masser af folk udefra. Hele 75 procent kommer ikke fra byen. 20 procent kommer fra resten af Fyn, mens der kommer lidt over 53 procent rejsende fra Sjælland og Jylland. De sidste procenter er rejst til fra udlandet.

- Vi har været meget glade for at opleve, at alle bakker op om Magiske Dage - også efter ændringen fra det gamle fokus. Det var ingen selvfølge, men Magiske Dage er kommet flot videre. Vi har skabt en anderledes, og forholdsvis billig, oplevelse for børnefamilierne i efterårsferien. Noget, som er unikt for Odense. Der er vist ikke andre byer i Danmark, hvor børn kan iføre sig en kappe og lege i centrum uden at vække opsigt, siger seniorprojektleder Søren Dahl Mortensen.

Ifølge Odense Kommunes beregninger bidrog gæsterne til Magiske Dage med en ekstraomsætning på 3,5 mio. kroner til byens virksomheder, hvoraf de tilrejsende stod for 91 procent af ekstraomsætningen. Desuden oplyser 59 procent af gæsterne, at de har fået en mere positiv opfattelse af Odense efter Magiske Dage.

- Det viser med al tydelighed, hvordan en institution som biblioteket kan og skal være en vigtig aktør i udviklingen af Odense. Vi er lykkedes med at transformere en så personlig oplevelse som læsning op til en kæmpe fælles begivenhed, der fanger så mange i et stort fællesskab, siger chef for Biblioteker og Borgerservice, Kent Skov Andersen.

Magiske Dage vender tilbage i efterårsferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce