Annonce
Faaborg-Midtfyn

Vil styrke nærdemokratiet: Radikal politiker foreslår udvidelse af kommunalbestyrelsen

Søren Hillers (RV) regner ikke med, at der opbakning til hans ønske på nuværende tidspunkt, men han håber, at resten af kommunalbestyrelsen vil være med til at drøfte senere hen. Arkivfoto: Kim Rune
Søren Hillers fra Radikale Venstre mener, der bør være flere politikere i Faaborg-Midtfyn for at styrke nærdemokratiet. Opjusteringen bør dog først ske, når økonomien er vendt, siger han.

Faaborg-Midtfyn: Der måtte gerne være 29 stole i byrådssalen fremfor de nuværende 25.

Det mener Søren Hillers fra Radikale Venstre i kølvandet på debatten om de lokale politikeres vederlag og ikke mindst antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i Faaborg-Midtfyn.

Medarbejderne i Faaborg-Midtfyn Kommune har stillet et forslag om at skære de nuværende 25 politikere ned til bare 19 i næste valgperiode, fordi kommunen står over for milliondyre besparelser.

Den idé er de fleste folkevalgte dog ikke helt lune på, selvom enkelte tidligere har gået medarbejderne lidt i møde.

Det gælder for eksempel socialdemokraten Steffen Jensen, der kan gå med til at skære to politikere, hvis økonomien gør det nødvendigt. Ole Pedersen fra Venstre er også åben, men foretrækker i stedet at skære for eksempel 10 procent af politikernes vederlag, som for et almindeligt kommunalbestyrelsesmedlem lyder på omkring 154.000 kroner om året.

Søren Hillers fra Radikale Venstre mener dog omvendt, at der bør være flere politikere i Faaborg-Midtfyn.

Annonce

Så mange må sidde i kommunalbestyrelsen

Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer fastsættes i styrelsesvedtægten, som kommunalbestyrelsen vedtager.

For kommuner med over 20.000 indbyggere - Faaborg-Midtfyn har lidt over 50.000 indbyggere - skal der være mindst 19 og højst 31 medlemmer.

Medlemstallet skal desuden være et ulige tal.

Givet godt ud

- Vi har ikke brug for mindre repræsentation, vi har brug for mere repræsentation. Vi har en meget vidtstrakt kommune, så hvis man hæver antallet af medlemmer på sigt, så vil flere dele af kommunen måske også være repræsenteret i kommunalbestyrelsen, siger han.

- Det er klart, at det vil koste lidt ekstra penge, men jeg tror, pengene vil være givet godt ud i forhold til at kunne møde borgerne. Men når vi er i en situation, hvor vi skal vende hver en mønt for at få enderne til at nå sammen, så er det selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt, at vi skal kaste os over sådan noget, lyder forbeholdet fra Søren Hillers.

- Hvornår så?

- Det skal vi, når vi får en bedre økonomi og nogle bedre rammer, siger han.

Flere samtaler med borgere

Han mener, at fire ekstra medlemmer i kommunalbestyrelsen vil kunne mærkes.

- Jeg tror, det gør en forskel i forhold til de demokratiske debatter. Både internt i kommunalbestyrelsen og eksternt, når vi møder borgerne. Man er jo også talerør for og i dialog med de borgere, som man bor op og ned af i lokalsamfundet. Det er vigtige samtaler, vi har derude, siger han og peger på, at flere pladser i kommunalbestyrelsen også kunne give rum til flere partier og lokallister.

Der har tidligere været 29 medlemmer i den faaborg-midtfynske kommunalbestyrelse, men i 2013 blev kommunalbestyrelsen nedjusteret til de nuværende 25 medlemmer. Ifølge Søren Hillers, som blev valgt første gang i 2017, burde man dog have beholdt de 29 pladser.

- Er det dit indtryk, at demokratiet har lidt, siden det blev lavet om?

- Det er svært at måle. Der er jo ikke en demokrati-skala. Men jeg tænker, at med 29 kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne vi styrke dialogen - også nede hos købmanden, når vi møder borgere og er repræsentant for kommunen, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce