Annonce
Erhverv

Lokalt firma laver halvdelen af landets fastelavnstønder: Nu vil de have stumperne tilbage

- Nogle gange falder bunden måske ud først, og så er det kun et par af stavene, der går i stykker. Jeg vil sige, at det oftest er omkring 70 procent af dem, der kan bruges igen, siger Martin Nissen, der er medejer af Bødkeriet. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
Når katten er slået af tønden, er der ofte mange af tøndens stave, der kan bruges igen. Dem vil Bødkeriet samle ind og bruge til at lave nye tønder.

Holstebro: Fastelavn nærmer sig, og mens nogle skal til at gøre sig tanker om, hvilken udklædning der skal på, når kattens skal slås af tønden, arbejdes der på højtryk hos Bødkeriet.

Virksomheden, der ligger i udkanten af Holstebro, producerer cirka halvdelen af landets fastelavnstønder, og i år slår de hul på et nyt initiativ.

Når tønderne er slået i stykker, og slikket er spist, er det muligt at samle stumperne fra tønderne og sende dem retur til Bødkeriet. De intakte stave kan nemlig bruges til at lave tønder igen til næste år.

- Der er så meget fokus på genbrug i dag, og som virksomhed skal man til at være mere miljøbevidst. Derfor er det nærliggende for os at have en form for retursystem, siger Martin Nissen, der ejer virksomheden sammen med sin far og bror.

Selvom stavene i næsteårs genbrugstønder allerede en gang har måttet give slip på slikposerne, bliver det ikke nemmere at blive kattekonge og -dronning.

- De kommer til at være nøjagtig lige så stærke som de helt nye, men man kommer til at kunne se forskel, for mange maler dem jo, og det kommer til at give nogle sjove tønder, siger Martin Nissen.

Annonce

Gammel ide

Martin Nissen og hans bror købte sig sidste år ind i firmaet, som deres far, Jens Peter Nissen, startede. Han forsøgte sig også med at lave genbrugstønder, men stoppede med det for 15 år siden. Han var ene mand i firmaet, og det kneb derfor med at få tid til at køre rundt og hente de intakte stave fra tønderne.

Nu er Bødkeriet blevet større, og udover de tre ejere er der to fuldtidsansatte, som samler tønder året rundt. Det er dog ikke meningen, at Bødkeriet selv skal ud og hente stavene. I stedet håber de på, at træstumperne selv finder vej tilbage til produktionslokalet.

Når man bestiller sine fastelavnstønder gennem firmaets webshop, kan man vælge at få en papkasse til de intakte stave og en returlabel med.

- Det kræver jo, at folk gider gå i kiosken og sende dem til os, men de første har allerede købt det med. Jeg forventer, at det nok især er skoler og institutioner, der vil benytte sig af det. Det giver også god mening, da de typisk har nogle lidt større ordre og lidt flere stave at sende retur, siger Martin Nissen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce