Annonce
Underholdning

Vil du med i byen?: Pottemageri, madglæde og en tur ind i mørket

Anders Gjellerup Kochs søster, Christiane Gjellerup Koch, spiller Daniel Ryes mor i dramaet "Ser du månen, Daniel", der er en dansk filmatisering af Puk Damsgårds bestseller fra 2015. Foto: Nordisk Film
Fynske kulturpersonligheder giver deres personlige anbefalinger af den kommende uges kulturtilbud.

Ugens gæsteanbefaler:

Anders Gjellerup Koch, skuespiller, Odense Teater.

1 Pottemager in action

Jeg elsker keramik, og jeg har i flere perioder af mit liv drejet ler og skabt uheldige og heldige skåle, fade, krukker og tallerkener. Derfor vil jeg anbefale, at man søndag 8. eller søndag 15. september tager til Middelfart og møder pottemageren Lisbeth Kring Jensen. Man kan møde Lisbeth mellem klokken 10 og 17, hvor man kan se hende arbejde. Det kan kun blive fascinerende. Når nu man er der, vil jeg også anbefale, at man besøger det fine museum.

Clay Keramikmuseum, Middelfart, søndag 8/9 & 15/9 kl. 10-17.

2 Eksplosion af madglæde

For femte år i træk fejres den gode smag, kvalitetsråvarer, gastronomi, dansk madkultur, samvær og fællesskab. Jeg kan kun på det stærkeste anbefale, at man tager et kig på programmet for dette års udgave af Spis, Odense Food Festival. Her er en eksplosion af inspiration og madglæde. Jeg glæder mig!

Flere steder i Odense, 9.-15. september.

3 I de bløde, røde sæder

Jeg elsker gode film, og min kære lillesøster, Christiane Gjellerup Koch, er netop premiereaktuel med filmen "Ser du månen, Daniel". Filmen er et dansk drama baseret på Puk Damsgårds bog om freelancefotografen Daniel Rye, der sad som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i 398 dage.

I de fleste fynske biografer.

Annonce
Lisbeth Kring Jensen hylder Dansk Pottemagerforenings 125-års jubilæum på Clay, hvor hun drejer ler i det arbejdende værksted og svarer på spørgsmål fra de besøgende. Foto: Arkivfoto
I næste uge er Spis Odense Food Festival vært ved bl.a. et møde med naturmennesket Jørgen Skouboe, der har været på safari i Afrika, fanget uvak i Grønland og smagt en husmår. Se hele programmet og køb billetter på www.spisodense.dk. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Ballund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce