Annonce
Odense

Vil beholde blomsterfestival og maraton: Venstre efterlyser mere ro og mindre panik

Odense Blomsterfestival er en af de ting, Venstre onsdag kæmpede forgæves for at skærme for besparelser, da Økonomiudvalget tog stilling til, hvordan Borgmesterforvaltningen skal finde op mod 70 millioner til mere velfærd. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg
Der bliver handlet i panik, mener Venstres Jane Jegind, der stemmer imod besparelser på blandt andet blomsterfestival, erhvervsservice og HCA Marathon. Men Venstre står alene med en alternativ finansiering og "er ved at reducere sig selv til støj uden indflydelse", siger borgmesteren.

Blomsterfestivalen skal beholde deres penge. Det samme skal HCA Marathon, bydelspuljen, erhvervsservicen og HCA Fonden, ligesom Verdensmålsudvalget skal overleve.

Venstre med by- og kulturrådmand Jane Jegind i front forsøgte onsdag at overbevise resten af Økonomiudvalget om at trække besparelser for op mod 10 millioner kroner ud af det bidrag, Borgmesterforvaltningen skal levere til de omfattende omprioriteringer til velfærd. Men det var forgæves, for ingen af de andre partier støttede Venstre-forslaget.

Jane Jegind siger:

- Der mangler noget omtanke og noget ro. Der bliver handlet i panik i en kommunal økonomi, der er relativ sund.

- Vi vil ikke fjerne tilskuddet til HCA Marathon og risikere, at løbet så forsvinder. Vi skyder os selv i foden, hvis vi skærer i tilskuddet til HCA Fonden, når vi samtidig satser stort på nyt H.C. Andersens Hus og på turismestrategi. Det er brandærgerligt at nedlægge Verdensmålsudvalget, når det sætter verdensmålene på dagsordenen. Det får ret slemme konsekvenser for iværksætterne, hvis vi skærer i den basale erhvervsservice, og tager vi penge fra Odense Blomsterfestival, har vi ingen blomsterfestival. Vi er altså landets største gartnerikommune, og festivalen trækker mange mennesker til, opsummerer Jegind.

Annonce

Derfor skal der spares

Om 10 år vil der være 2800 flere små børn og 4000 flere ældre i Odense end i dag.

Det giver et stort pres på vuggestuer, dagpleje, børnehaver og ældrepleje, og der bliver brug for cirka 1100 flere ansatte for at opretholde det velfærdsniveau, der leveres i dag.

Ifølge beregninger fra Odenses velfærds-taskforce er det derfor nødvendigt at investere op mod 600 millioner kroner mere i velfærd.

Et enigt Økonomiudvalg har besluttet allerede på næste års budget at omprioritere 200 millioner kroner i kommunens budget for at rykke kronerne til velfærden.

Det er blandt andet administrationen og kulturområdet, der mister millioner, og i øjeblikket er de politiske udvalg ved at tage stilling til de spareforslag, der skal danne grundlag for de endelige budgetforhandlinger efter sommerferien.

Odense Kommunes budget på cirka 12,5 milliarder kroner forhandles i september og ventes endeligt vedtaget i oktober.

Den gale vej

Men økonomien er jo ikke sund, hvis du ser nogle år ud i fremtiden, hvor der vil mangle mere end en halv milliard kroner til velfærd til det stigende antal børn og ældre?

- Borgmesteren har åbenbart ingen tiltro til hans egen, kommende regering. Kommer de ikke med en eneste krone til kommunerne, så løber de meget hurtigt fra deres valgløfter. Jeg tror på, der kommer en hjælpende hånd fra staten.

Jane Jegind anerkender, at Venstre ved at sige nej til at omprioritere Økonomiudvalgets samlede andel, som flertallet ønsker det, så heller ikke kan være med til senere at dele millionerne ud til børn og ældre.

- Vi er nødt til at stå af, når vi synes, det går den gale vej.

Er det her faktisk Venstres første skridt ud af budgetforhandlingerne?

- Nej, vi er med. Og så må vi se, når de andre partier begynder at tilbagekøbe nogle af besparelserne. Så får vi et andet grundlag at snakke ud fra, mener hun.

Fra 2022 skal Borgmesterforvaltningen aflevere 68,2 millioner kroner årligt til daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Pengene hentes blandt andet i administrationen og blandt vækstinitiativer, men Venstre ønsker altså at forhindre en mindre del af besparelserne. Kronerne vil de i stedet tage fra den årlige opsparing til letbanens etape 2.

Støj uden indflydelse

Men det afviser borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- De penge har Venstre efterhånden brugt mange gange, konstaterer han og ærgrer sig over, at "Venstre springer fra vores aftale om at omprioritere i alt 200 millioner til velfærd".

- Venstre er ved at reducere sig selv til støj uden indflydelse, og de er ved at bevæge sig væk fra døren ind til budgetforhandlingerne, mener Rahbæk Juel.

- Omprioriteringen er en vigtig dagsorden for byen, og det er nu - mens vi tager de svære beslutninger i udvalgene - at vi skal blive siddende i båden og holde godt fast i årerne og ikke benytte enhver lejlighed til at rejse os op og rokke båden.

Han understreger, han har stor til tiltro til, at en ny og rød regering vil velfærden.

- Men det ændrer ikke på, at vi ikke kan ansætte flere pædagoger, lærere og sosu'er for gyldne ord i en valgkamp. Vi skal have pengene i hånden, siger borgmesteren.

De endelige budgetforhandlinger - og dermed de endelige omprioriteringer til børn og ældre - falder først på plads i september og oktober. Men det er i disse uger, at de enkelte politiske udvalg tager stilling til de besparelser, der skal indgå i forhandlingerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Januar 1970: Nytårsbrand i Gudme

Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce