Vikingeborg: Maskiner dykker ned i fortidens lag

Tilsyneladende kører der en fejemaskine frem og tilbage ad cykelstierne og vejene ved Nonnebakken/Hunderupvej. Lige så tilsyneladende er en stor, gul plæneklipper klar til at slå græsset foran indgangen til Odd Fellow Palæet.

Men der bliver hverken slået græs eller fejet cykelstier. På "fejemaskinen" sidder der 16 små antenner med otte centimeter imellem. På "plæneklipperen" tre antenner med 25 centimeters mellemrum. De små antenner sender elektromagnetiske impulser ned gennem jorden, som ved hjælp af gps-målinger og anden avanceret teknik kommer tilbage som 3d-optagelser af jordbunden.

Maskinerne er kommet til Nonnebakken fra Østrig. De betjenes af ansatte ved Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien. Arkæologen Hannes Schiel fra instituttet fortæller, at de elektromagnetiske impulser mister 90 procent af energien, når de kommer ned gennem jorden, men at de sidste 10 procent kan skabe billederne af de forskellige jordlag, hvor man kan se, om der er menneskeskabte ting.

- Vi finder ikke guld og skjulte skatte, men vi kan se strukturerne i jorden. Vi kan lave arkæologi uden at grave. Det er billigere end traditionel arkæologi, og det forsinker ikke processerne, hvis der for eksempel er tale om arkæologi forud for et stort byggeprojekt, siger Hannes Schiel.

Byggeprojekter er der ikke tale om ved Nonnebakken. Men området er fredet, og det er ikke umiddelbart tilladt at foretage traditionelle arkæologiske udgravninger. Det kunne der ellers være god grund til, for omkring år 980 blev der opført en kæmpe vikingeborg på stedet. En af fem kendte ringborge i Danmark og i øvrigt den eneste af de fem, der lå og ligger i forbindelse med en by.

Forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer er manden, der har inviteret de østrigske specialister til Danmark. Onsdag og torsdag gennemtrawler de østrigske specialister og deres avancerede maskiner området, som er ganske stort, da ringborgen ved Nonnebakken strakte sig cirka 180 meter på den nord/sydlige led.

I løbet af ugen bliver i alt fire af Danmarks fem ringborge gennemanalyseret på den måde. Mads Runge skal til Wien i maj for at gennemgå de mange billeder, maskinerne optager, og til den tid kan strukturerne på vikingeborgen stå tydeligere frem. Var der volde og voldgrave hele vejen rundt? Hvor lå portåbningerne? Hvordan var vejforløbene inde i borgen? Det er den slags spørgsmål, det ved hjælp af de østrigske specialister bliver nemmere at besvare, fortæller Mads Runge.

Maskinerne fra Østrig kan også finde stolpehuller af en vis størrelse, og dermed kan der muligvis kastes lys over graden af bebyggelse inde i vikingeborgen.

Det forunderlige ved ringborgene er, at de efter at være blevet anlagt på Harald Blåtands befaling meget hurtigt mistede deres betydning og i løbet af formentlig bare 15 år blev taget ud af brug. Borgring nær Køge nåede f.eks. aldrig at blive bebygget inde bag voldene.

Når de avancerede maskiners optagelser er blevet gennemanalyseret, og det klarere billede af vikingeborgens struktur er skabt, er det muligt, at der skal følges op med mere traditionelt arkæologi-arbejde. Mads Runge fortæller, at man vil søge om tilladelser til nålestiks-udgravninger i det fredede område, hvis de østrigske optagelser viser, at der er særlig god grund til det.

Som en sidegevinst skal maskinerne også gennemkøre et område, der ligger udenfor selve vikingeborgen: Plænen mellem Nonnebakken og åen.

- Her er der tidligere blev fundet dyreknogler og brændte sten, siger Mads Runge. Disse fund viser, at der har fundet ofringer sted, og Mads Runge fortæller, at området kan have været et kultsted. Måske det Odins Vi (helligsted), der er oprindelsen til bynavnet Odense.

Maskinerne skal også forsøge at give et billede af, hvordan åens løb og bredde tidligere har været.

- Vi vil måske kunne se, om det har været muligt at sejle herind med et vikingeskib, hvad vi ikke tror, det har været, siger Mads Runge.

Under alle omstændigheder har stedet, hvor Klaregade-broen ligger nu, været det naturlige overfartssted over åen. På sydsiden af åen blev ringborgen anlagt i cirka 980. Og på nordsiden har der været den bymæssige bebyggelse, som er det tidligste Odense.

Mads Runge har i flere år ledt efter de helt rigtige samarbejdspartnere til projektet med at kortlægge Odenses vikingeborg. Efter at have fundet eksperterne fra Østrig, der har et imponerende cv, er samarbejdet blevet udvidet til også at undersøge vikingeborgene Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og Borgring ved Køge.

Ud over at give ny viden om de danske vikingeborge er arbejdet også et led i bestræbelserne på at gøre de danske ringborge til UNESCO-verdensarv. Desuden vil den viden, der kommer frem, når materialet fra undersøgelserne er blevet gennemanalyseret, være et stort skridt på vejen til at finde en måde, hvorpå vikingeborgen Nonnebakken kan formidles til odenseanere og turister.

Mads Runge fortæller i øvrigt, at det kan være, at holdet fra Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien skal tilbage til Odense igen i efteråret for at foretage yderligere undersøgelser af området omkring Nonnebakken.