Annonce
Odense

Vigtigt, når du hører stemmer: Mød dem i øjenhøjde - og tal med dem

Pia Vittrup Oxenvad hører stemmer, men har lært at leve med dem ved hjælp af en særlig teknik. Sammen med sin bostøtte Camilla Philipsen, t.v., taler hun med stemmerne, og finder ud af, hvad de vil hende. Foto: Christian Nordholt
Maastricht-tilgangen kaldes metoden, hvor stemmehørere via samtaler om og med stemmerne bliver bedre til at mestre deres liv med stemmer.

Odense: En gåtur, et brætspil eller medicin.

Da Pia Vittrup Oxenvad for tolv år siden var indlagt på psykiatrisk afdeling for første gang og fik diagnosen paranoid skizofreni, var det ofte et af de tre forslag hun fik, når hun havde det dårligt. Filosofien var, at gåture og spil kunne aflede hende, så hun kunne tænke på noget andet end stemmerne, og medicinen kunne dæmpe dem.

I dag er fokus i Pia Oxenvads liv at forstå stemmerne, som hun nu ved kan være en kilde til indsigt i hendes liv og sind. Hun får stadig medicin for sine psykiske problemer, men en mildere medicin, som dæmper stemmerne og også virker angstdæmpende.

Metoden, som har hjulpet Pia Oxenvad, kaldes Maastricht-tilgangen, og er udviklet af den hollandske psykiater Marius Romme og psykoterapeut Sandra Escher. Den kræver i første omgang en indgående kortlægning af stemmerne og af stemmehørerens livshistorie. Herefter er behandlingen samtaler med personen, der hører stemmer, og nogle gange endda samtaler med stemmerne.

Målet er ikke nødvendigvis at fjerne stemmerne, men at opnå en bedre livskvalitet gennem arbejdet med dem, og det mål er nået for Pia Vittrup Oxenvad, der i dag bor i egen lejlighed og så småt overvejer at tage en uddannelse.

Camilla Philipsen, der er Pia Vittrup Oxenvads bostøtte, er uddannet ergoterapeut og stemmehører-facilitator. Det er hende, der kan tale med Pias stemmer og hun har set, hvor meget bedre Pia har fået det af at bruge metoden.

- I mange år har Pia set stemmerne som et produkt af sygdommen - de var der som en del af skizofrenien. Nu mærker hun, at stemmerne ikke er farlige, forklarer Camilla Philipsen, og uddyber, hvordan arbejdet med stemmerne foregår:

- Vi sammenholder stemmernes historie med alt, hvad der er sket af store ting og har været af problemer i Pias liv. Man laver et helt analysearbejde, hvor man forsøger at finde ud af, hvad stemmerne repræsenterer af problemer, hun skal arbejde med.

Camilla Philipsen lægger ikke skjul på, at metoden kræver meget af stemmehøreren og også er tidskrævende.

- Det er vigtigt, at stemmehøreren er klar og har ressourcerne til at gå i gang med at arbejde med stemmerne og med sig selv. Nogle får det også dårligere i en periode, når de går i gang med arbejdet, og andre er slet ikke klar. Det er meget individuelt, siger hun.

I Odense Kommune findes der et netværk for stemmehørere, der tilbyder hjælp via Maastricht-tilgangen. Her kan folk, der hører stemmer, komme i samtalegrupper og også få individuelle samtaler med professionelle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce