Annonce
Odense

Vigtig detalje: Vejspærring skabte forvirring ved banegård

Det er muligt at køre ind til p-pladsen overfor banegården fra både øst- og vestsiden, hvor billedet her er taget. Men det kun muligt at køre ud i østlig retning, oplyser Odense Kommunes tilsynsførende Peter Kildegaard. Foto: Rune H. Blichfeldt

Fra mandag morgen trådte fem ugers spærring af Østre Stationsvej foran Odense Banegård Center i kraft. I sidste øjeblik blev vigtig detalje dog ændret, og det skabte en del forvirring fra morgenstunden.

Skal vi ind fra vest eller fra øst-siden?

Det spørgsmål stillede en del bilister med ærinde på den centralt beliggende p-plads lige over for banegården sig selv mandag morgen, efter at Østre Stationsvej foran banegården var blevet spærret af.

Vejen er spærret de næste fem uger, fordi der skal udføres gravearbejde forud for etableringen af letbanen, men på forhånd havde Odense Kommune i sidste uge meldt ud, at der stadig ville være adgang til at komme ind til p-pladsen via en vestlig adgangsvej i retning mod Kongens Have, der ville blive holdt åben for ærindekørsel.

Men mandag morgen kunne en del bilister konstatere, at det fra øst-siden i retning mod Odeon og politigården var muligt at komme ind til p-pladsen. Det afstedkom en hel del opkald til receptionen på Fyens Stiftstidende, som jo i sidste uge skrev, at adgangen til p-pladsen ville være fra vest.

Annonce

Lavet om i sidste øjeblik

Avisen opsøgte derfor mandag morgen Peter Kildegaard, der er Odense Kommunes tilsynsførende på Østre Stationsvej-gravearbejdet.

Han bekræfter, at helt frem til fredag var det meningen, at adgangen til p-pladsen skulle være fra vest. Men på et møde fredag eftermiddag blev det besluttet at ændre det - blandt andet fordi det viste sig, at der ikke ville være plads nok til at lede trafik både ind og ud via den vestlige adgang i retning mod Kongens Have. Men ændringen nåede man dog ikke at få kommunikeret ud, før arbejdet gik i gang her mandag morgen.

- Det betyder, at der fra østlig side både er adgang til og fra p-pladsen overfor banegården. Man kan også komme ind til p-pladsen fra vest, men det er kun muligt at køre ud i retning mod øst, forklarer han og glæder sig i øvrigt over, at trafikken har været ret dæmpet fra morgenstuden.

- Det må være fordi, ferien er gået i gang, mener han.

Busserne på ny holdeplads

Også for buskunderne var det nye tider fra mandag morgen.

For i de kommende fem uger holder busserne ikke i den vante terminal bag banegården, som midlertidigt bliver brugt som omkørsel for bilerne. I stedet er der indrettet busterminal i Dannebrogsgade ved Danmarks Jernbanemuseum, og det var ikke alle buskunder, der havde fanget den information.

- Det er vel cirka 50/50, lød det fra buschauffør Joan Carlsen, der i dagens anledning var blevet placeret på banegården som guide, så hun kunne fortælle buskunderne, hvor de skulle gå hen for at finde busserne.

- Vi fortæller, der er lukket herinde og at busserne er flyttet om i Dannebrogsgade, fordi der foregår letbanearbejde ude på Østre Stationsvej, fortæller Joan Carlsen og tilføjer:

- De fleste har været positivt indstillet og har taget godt imod det, når vi har fortalt dem, hvor busserne kører fra.

Efter planen normaliseret situation omkring banegården i slutningen af juli. Letbanen, der forårsager gravearbejdet, åbner efter planen i år 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce