Annonce
Livsstil

Vidste du det? Derfor spiser vi varme hveder på Store Bededagsaften

Hvad er egentlig historien bag Store Bededag og de varme hveder. Få forklaringen herunder. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Hvis du ikke helt forstår, hvad Store Bededag egentlig bruges til, og hvorfor vi skal ære traditionen ved at proppe os med hveder, så får du forklaringen her:

Store Bededag blev indført efter kongelig ordre fra Christian V tilbage i 1686.

På det tidspunkt fandtes der i forvejen adskillige bede-dage, hvor man fastede og bad. Store Bededag blev derfor betragtet som "super-bededagen", der altid falder på den fjerde fredag efter Påske.

Omtrent 100 år efter, at Store Bededag blev skabt, fik Christian den 7.'s berømte livlæge Struensee nok af de mange bededage.

Den tid, bønderne tidligere havde brugte på at bede, kunne nu bruges på bedre ting - såsom at knokle på markerne.

Store Bededag var derfor én af de få overlevende bededage.

Men hvor kommer hvederne så ind i billedet? Jo, bagerne havde nemlig deres eneste fridag på Store Bededag. Derfor måtte de bage ekstra store hvedeknopper, så folk havde brød nok, indtil bageren atter kunne stå bag disken.

Traditionen med at spise hvedeknopperne lever stadig i dag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce