Annonce
Odense

Vidne til smadrede bilruder i Dalum: - Han skreg: "I skal alle dø"

Suraja Koleilat troede først lyden af ruder, der blev knust, var skud. Hendes mand havde hjulpet gerningsmanden få dage før, da hans hund blev dræbt. - Jeg synes, det er synd for ham, at hans hund blev slået ihjel, og jeg forstår, at han er oprevet. Men det er ikke i orden at lade det gå ud over andre, siger hun. Foto: Sugi Thiru

I Dianavænget, hvor der natten til mandag blev smadret 51 bilruder, hørte flere vidner gerningsmanden skrige ude på gaden. Det har skabt utryghed blandt nogle af beboerne.

- I skal alle dø. I har dræbt min hund. Jeg ved, hvor I bor.

Med de ord og til lyden af klirrende ruder blev Suraja Koleilat vækket klokken halv fire natten til mandag.

- Jeg troede først, det var skud, så jeg vækkede min mand og bad ham tjekke, siger hun.

Gennem deres soveværelsesvindue kunne han se en mand, der gik rundt på parkeringspladsen foran deres hjem på Dianavænget i Dalum og smadrerede den ene siderude efter den anden i de parkerede biler nedenfor.

Suraja Koleilats mand kunne hurtigt genkende manden, fordi han havde hjulpet ham ugen forinden, da gerningsmandens hund var blevet skåret i halsen efter en konflikt mellem gerningsmanden og to andre mænd.

- Jeg kunne høre ham skrige, mens han gik ned ad gaden. Selv da vi ikke kunne se ham mere, kunne vi høre ham, fortæller Suraja Koleilat.

Annonce

51 ødelagte ruder

I mørket kunne Suraja Koleilat og hendes mand ikke se, om der var sket noget med deres bil. Men da hun gik ned næste morgen for at køre deres børn i børnehave, blev de mødt af synet af en bil med ødelagt siderude.

Og hun var ikke den eneste. I alt baldrede gerningsmanden sideruder på 51 biler ud for Dianavænget 25, 27 og 29.

Nada Freaije gik ned ad opgangstrappen sammen med sin fireårige søn mandag morgen. Før hun selv havde opdaget, at sideruden var i stykker, havde sønnen opdaget det. Nada Freaije blev straks fortvivlet. Hun har ikke fuld kaskodækning på sin bil, og en ny rude vil være hård ved hendes budget.

- Jeg havde hørt larmen om natten, og jeg kunne høre, at der var en i opgangen, fortæller hun.

Begge kvinder er blevet utrygge efter nattens oplevelse. Normalt får Suraja Koleilats søn lov til at lege alene på legepladsen. Men det er ikke sikkert, han får lov til det fremover.

- Jeg ved ikke, om jeg tør lade ham lege alene. Der er blevet mere utrygt herude inden for de seneste seks måneder. Der har været en del kælderbrande, og nu det her, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce