Regionerne vil spare og hæve tolkeniveauet ved brug af videotolkning. Fagfolk foretrækker bedre uddannelse.
Tolkehjælpen i sundhedsvæsnet har i årevis været hårdt kritiseret. Nu satser landets fem regioner på det første fælles udbud af tolkeydelser, der på én gang skal give besparelser og forbedre kvaliteten.
I dag bruger regionerne cirka 140 millioner kroner årligt til tolkebistand, der sikrer, at fremmedsprogede får samme muligheder sundhedsmæssigt som dansktalende.
- Vi forventer at spare en del ved et fælles udbud, siger formanden for Danske Regioners udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, Stephanie Lose, der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er ikke imponeret af det nuværende tolkeniveau:
- Uden ordentlig tolkning kan det være utroligt svært at stille den rigtige diagnose. Bare det at tage sin medicin kan jo være kompliceret - selv for folk, der taler pæredansk. Så også dér har vi store udfordringer.
Langt de fleste fagpersoner, som har med tolke at gøre, mener, at tolkene ofte ikke slår til. Det viste en rapport fra Translatørforeningen sidste år.
Blandt de omkring 7000 tolke er højst 300 af dem uddannede.
- Man er nødt til at sikre, de har en minimumsuddannelse. Fagfolkene efterspørger både bedre sproglige kompetencer og indsigt i fagudtrykkene på det område, der tolkes på, siger Carina Gregersen.
Hun er medforfatter til rapporten fra Translatørforeningen.
I det nye fælles udbud fra regionerne spiller videotolkning en vigtig rolle. Håbet er, at større udbredelse af teletolkning vil øge kvaliteten og mindske udgifterne.
Erfaringer fra Region Syddanmark har vist, at udbredelsen af videotolkning har sparet regionen for cirka fem millioner kroner årligt. Ikke mindst på grund af mindre transporttid.
Dansk Folkeparti vil med et beslutningsforslag i Folketinget efter sommerferien skærpe kravene til tolkene.