Annonce
Erhverv

Video af skydetræning skal blokere masseskyderier på Facebook

Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Facebook har fået nyt våben i kampen for at holde det sociale medie fri for live-sendinger af masseskyderier.

Videoer af amerikanske og britiske betjente, der er på træningsøvelser, skal forhindre, at brugere på Facebook kan sende masseskyderier live på det social medie.

Facebook har længe brugt kunstig intelligens til at opdage og fjerne voldelige billeder. Det gøres ved at tage tidligere eksempler og lære kunstig intelligens at genkende sådan materiale og fjerne det.

Problemet med brugeres livesendinger af masseskyderier har ifølge Facebooks kommunikationschef i Norden Peter Münster været, at man ikke har så mange fortilfælde at fodre den kunstige intelligens med.

Derfor har Facebook spurgt de amerikanske og britiske myndigheder, om man må bruge videoer fra politielevers såkaldte bodycams - altså et kamera på kroppen af dem - i træningssituationer.

- Kunstig intelligens kan jo ikke rigtig noget, hvis ikke man har trænet til at lede efter nogle ting. En computer ved ikke, hvad der er på et billede, med mindre den har set det rigtig mange gange før, siger han.

I marts blev et masseskyderi i byen Christchurch i New Zealand sendt live på Facebook. Her dræbte gerningsmanden 51 mennesker i og omkring to moskéer, før han blev anholdt.

Fra sin Facebook-profil transmitterede gerningsmanden masseskyderiet. Facebook oplyste efterfølgende til tech-mediet The Verge, at videoen blev set af 200 brugere, mens det stod på, og af 4000 brugere, inden den blev fjernet.

Efter videoen blev fjernet, blev der gjort 1,5 millioner forsøg fra forskellige brugere på at lægge videoen op igen.

Masseskyderiet afslørede et problem for Facebooks algoritmer, der automatisk fjerner voldeligt indhold: Algoritmerne kunne ikke genkende, hvad de så.

- En af de udfordringer, som vi havde med Christchurch, var, at de data ikke eksisterer. Når en computer ikke har haft mulighed for at blive trænet på det her data, så kan den ikke genkende det, siger Peter Münster.

- Så når vi får muligheden for at få noget fra de her politiskoler, som har noget, der i hvert fald kommer tæt på, så er det uvurderligt for vores algoritmer, der skal holde vores platform fri for det her indhold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce