Annonce
Odense

Victoria og Ann-Sophie vil leve af deres manuskripter

Victoria Karlsen (bagerst) og Ann-Sophie Porsmose Christensen er to ud af syv studerende, som i øjeblikket deltager i et skrivehi-projekt hos iværksætterhuset Stjerneskibet på Odense Havn. Samarbejdet mellem Odense Kommune og Syddansk Universitet har det formål at klæde deltagerne på til et liv som forfatter, hvor de skal lære at tjene penge på deres kunst. Foto: Michael Bager.
Det kræver mere end passion at dyrke sin hobby professionelt. For Victoria Karlsen og Ann-Sophie Porsmose Christensen er målet at blive manuskriptforfattere, og de håber, at skrivehi-projektet på Stjerneskibet kan hjælpe dem med at tænke som iværksættere.

På vej op ad trappen til øverste etage er det kun lyden af ivrig tasten på computere, som afslører, at der er nogen hjemme. Fire kvindelige studerende sidder ved hvert sit skrivebord imens middagssolen oplyser rummet og giver ny energi til at skrible idéer ned på blokken.

Iværksætterhuset Stjerneskibet ved Odense Havn danner i øjeblikket ramme om et nyt projekt, hvor syv studerende fra Syddansk Universitet skal sidde i skrivehi. Forløbet er dog ikke kun et kreativt afbræk fra hverdagen, men også en mulighed for at få gode råd fra iværksætterkonsulenter og andre rådgivere, der holder til i huset.

27-årige Victoria Karlsen er en af de syv studerende, som deltager i projektet. Hun har en bachelor i engelsk og læser nu manuskriptudvikling. Som en del af uddannelsen arbejder hun med et spillefilmsmanuskript, der skal pitches til Svendborg Filmfestival.

- Titlen er ”Under sløret”, og det handler om en homoseksuel muslim, der skal prøve at finde sin egen identitet og være tro mod sig selv. Han opdager langsomt drag kulturen og finder ud af, at han rigtig gerne vil være drag queen, fortæller Victoria Karlsen.

Annonce
- Jeg har altid været kreativ og har skrevet rigtig meget, men jeg har været ret usikker og i tvivl om, hvorvidt jeg kunne skrive godt nok. Jeg valgte at tage chancen og søge ind på manuskriptudvikling, og jeg blev heldigvis optaget. Det er så fedt, fortæller 27-årige Victoria Karlsen. Foto: Michael Bager.

Hvor skal man starte

Det er tit om natten, at de gode idéer opstår. Victoria Karlsen har en lille sort bog, hvor hun skriver alt ned. Det står ikke særlig pænt, men tanker og følelser skal noteres, når de opstår.

- Drømmen er at blive en succesfuld manuskriptforfatter og jeg vil rigtig gerne instruere min egen film. Det må gerne være i London, som jeg er fuldstændig exet med, fortæller Victoria Karlsen.

Hendes største inspirationskilder er Joanna Hogg, Martin Scorsese, Bille August og Lars von Trier. Og hvis hun skulle pege på et filmmanuskript, hun gerne ville have skrevet, må det være ”The House that Jack Built”.

For at drømmene kan realiseres kræver det blandt andet, at Victoria Karlsen lærer at tænke mere som en iværksætter. Og det er derfor, at hun har meldt sig til forløbet på Stjerneskibet.

- Jeg vil gerne leve af mine drømme, så jeg håber helt klart at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Hvor skal man starte henne, hvilke job skal man tage imod og hvad kan man tilbyde? Jeg vil især have fokus på, hvilken vej jeg skal gå, når jeg er færdig med studiet til sommer, fortæller Victoria Karlsen.

Hun er allerede begejstret for forløbet, og alle har været rigtig søde og gode til at hjælpe hinanden.

- Det har også givet mig en form for arbejdsro, som ellers er svær at finde derhjemme. Når man kommer herhen, tager man på arbejde, siger Victoria Karlsen.

En udmærket hobby

En anden af deltagerne hedder Ann-Sophie Porsmose Christensen. Hun er 31 år, mor til tre og læser bachelor i dansk på 4. semester. Hun har lige søgt ind på manuskriptudvikling, fordi hun drømmer om at lave film. I halvandet år har hun arbejdet på en dokumentarfilm sammen med en instruktør, som også er hendes nabo. Filmen er også omdrejningspunktet i de to måneder, hun er med i skrivehi-projektet.

- Dokumentaren handler om vold mod fødende kvinder i Brasilien. Man anslår, at en ud af fire brasilianske kvinder bliver udsat for verbal eller fysisk vold i fødselssituationen, og det er jo helt forfærdelige tal, fortæller Ann-Sophie Porsmose Christensen.

I ti år har Ann-Sophie skrevet idéer til sin lille kuffert under sengen. Farfaren var filminstruktør, og hendes far har derfor fortalt meget om, hvad det vil sige at være barn af én med en meget svingende levestandard.

- Hele mit liv har jeg fået at vide, at det at skrive historier er en udmærket hobby, men at jeg skulle sørge for at finde på noget andet. Jeg har derfor sat næsen op efter, at jeg skulle lave noget mere borgerligt, men nu kan jeg godt mærke, at jeg bliver nødt til at gøre noget ved de historier, siger Ann-Sophie Porsmose Christensen og fortsætter:

- Den helt ultimative drøm er, at arbejdet med film er det eneste, jeg kommer til at lave om 5-10 år. Jeg vil gerne prøve mig af, skrive en bog og finde plads til at lege imens jeg har et godt økonomisk grundlag.

- Når jeg får en god idé, handler det typisk om noget, jeg bliver ramt på og berørt af i min egen hverdag. Det kan være noget, jeg observerer, og hvor oplevelsen sætter sig fast i mig, fortæller 31-årige Ann-Sophie Porsmose Christensen. Foto: Michael Bager

Vigtige allierede

Ann-Sophie Porsmose Christensen er bevidst om, at hun bliver nødt til at få noget mere skrivetræning og lære helt fra bunden, hvordan man arbejder som manuskriptforfatter, før hun kan realisere sine drømme. Samtidig har hun længe ønsket at få hjælp til at tænke mere kommercielt, og det er derfor, hun meldte sig til forløbet på Stjerneskibet.

- Her kan jeg finde støtte, vejledning, få hjælp til budgetter, fundraising og få gode råd om, hvad vej jeg kan prøve at gå. Det betyder rigtig meget at have sådan nogle allierede, og det kan åbne mange døre. Her på stedet kan jeg virkelig lære fra nogle mennesker, der ved, hvad de snakker om, fortæller Ann-Sophie Porsmose Christensen og tilføjer:

- Det at gå fra at være én, der gerne vil skrive historier og så til at sidde i et fællesskab med nogle mennesker, som alle har den samme drøm, bliver helt identitetsskabende i sig selv. Nu kan jeg faktisk stå ved, at det er dét, jeg gerne vil og ikke bare noget, jeg laver i min fritid.

Forløbet er ikke engang halvvejs, men Ann-Sophie Porsmose Christensen er helt sikker på, at hun vil anbefale andre at deltage i et lignende projekt, hvis de får muligheden. Victoria Karlsen er enig.

- Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet, for det skaber bare nogle rigtig gode rammer til at skulle arbejde professionelt på en helt anden måde, end man er vant til, siger Victoria Karlsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce