Annonce
Sydfyn

Vicepolitiinspektør om manglende tillid til politiet: - Vi tager gerne ansvaret, vi skal bare være klar over det

Christian Rasmussen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, opfordrer til, at borgere altid ringer til politiet, hvis man oplever ulovligheder eller har en bekymring. Arkivfoto: Michael Bager
Christian Rasmussen, vicepolitiinspektør og leder af vagtcentralen i Fyns Politi, er ked af, hvis nogen har fået den opfattelse, at det ikke kan betale sig at ringe til politiet.

Jeg har talt med to borgere, som har oplevet flere gange, at når de ringer til politiet, så får de at vide, at de i stedet skal registrere det i politiets system på nettet. Hvorfor får de den besked?

- Hvis man ringer til Fyns Politi, så er udgangspunktet, at man har telefonisk kontakt med en i vagtcentralen eller servicecenteret, hvor man kan forklare, hvorfor man ringer. Hvis det er noget, politiet skal sende en patrulje ud til, så registrerer vi det og kører ud til stedet. Hvis det er bekymringer eller noget, som er passeret, vil det nogle gange være en afklaring med borgeren, om det giver mere mening, at borgeren sender en mail.

Hvis man ringer om noget, som har fundet sted eller handler om en generel bekymring, er det så normal procedure, at man får at vide, at man kan sende en mail?

- Det er ikke et krav, at folk skal sende en mail. Vi har en dialog med borgeren, og hvis borgeren ikke har adgang til internettet eller ikke ønsker at sende en mail, så tager vi imod anmeldelsen telefonisk.

Jeg har talt med en, der to gange har fået den besked om at skrive til politiet i stedet, men det opgav han, og nu er han holdt op med at ringe til politiet, når der er problemer. Hvad tænker du om det?

- Det er lidt svært at svare på, for det kommer meget an på, hvad det er, han har oplevet. Generelt vil vi rigtig gerne have, at folk ringer og anmelder lige præcis det, de ser og hører i samfundet. For det gør, at vi får et indtryk af, hvad der foregår. Hvis det handler om bekymringer eller noget, som ikke er direkte ulovligt – noget som skaber utryghed for eksempel i Rudkøbing eller andre steder, så er det rart for politiet at vide, at her foregår noget. Det er noget, vi kigger på løbende. Vi har også andre redskaber end at sende patruljer fra beredskabet. Det kan også være, vi sætter vores forebyggelsesafdeling til at kigge på det. Men jeg er ked af, hvis nogen har fået den opfattelse, at det ikke kan betale sig at ringe til politiet. For det mener jeg faktisk godt, at det kan.

Hvad skal man gøre som borger, hvis man gerne vil få løst problemerne med generel uro i gaden?

- Jeg skelner mellem akutte udrykningskrævende opgaver – fx en gerningsmand der foretager noget nu, hvor vi har mulighed for at fange ham. Der vil vi altid anmode om, at man ringer hurtigst muligt. Hvis det handler om generelle bekymringer, som kan være tværfaglige – det kan både være for politiet eller kommunerne – kan man også sagtens ringe til politiet i hverdagene og tale med vores forebyggelsesafdeling. Man kan tale om de bekymringer, man har, og det bliver taget meget seriøst, og det kan også være, vi bringer andre fagligheder i spil. Det, jeg hører, er, at det er bekymringer og noget, som er svært at dæmme op for. Måske er det ikke direkte ulovligheder. Og der skal vi spille hinanden rigtig stærke tværfagligt sammen med Langeland Kommune.

Så der er flere parter, der har et ansvar i det her – politi, SSP, kommune, forældre, osv?

- Ja, men vi tager gerne ansvaret – vi skal bare være klar over det. Hvis man giver op, er det svært for os at få den viden. Derfor håber jeg, at man ringer ind og informerer os om de her ting, så vi kan tage det op.

Nogle af de borgere, jeg har talt med, siger, at de ikke vil ringe, for det nytter ikke noget. Hvad er dit budskab til dem?

- Mit budskab er, at det altid nytter noget at anmelde tingene. Alle borgere, der ringer til politiet, bliver registreret i politiets system. Det gør, at vi har et grundlag for at se, om problemet er stigende eller faldende.

Du siger, at det er vigtigt, at I er gode til at arbejde sammen tværfagligt. Nogle af de borgere, jeg har talt med, har en oplevelse af, at de slet ikke bliver hørt fra alle parter. Er I gode nok til at arbejde sammen på tværs?

- Det håber jeg, at vi er. Man skal jo altid vurderes udefra, men jeg synes, vi har nogle gode redskaber og et godt samarbejde med Langeland Kommune. Mit indtryk er, at tingene fungerer – bare vi har informationer om, hvad der foregår. Men jeg kan godt høre, at der er nogle frustrerede borgere, og det skal vi selvfølgelig tage hånd om.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce