Annonce
Fodbold

Vi vil være mere dynamiske

DBU Fyn vil også efter dannelsen af DBU Bredde Vest være i stand til at lave lokale løsninger for for eksempel Assens FC's U11-piger. Foto: Michael Bager
Skiftet fra DBU Fyn til DBU Bredde Vest skal sikre hurtigere handlinger, men DBU Fyn vil stadig bestå som lokalkontor i Bolbro.

FODBOLD: Når DBU Fyn den 24. februar afholder delegeretmøde i Langeskov skal der stemmes om at nedlægge DBU Fyn som juridisk enhed til fordel for en fusion med DBU Jylland i organisationen DBU Bredde Vest.

- Vi har talt om denne reform på vore årsmøder siden 2015. Vi har behov for at stå stærkere end i dag både politisk og strategisk. I Danmark har vi haft seks lokalunioner i hundreder af år, men det har været et vanskeligt forum at træffe beslutninger i, fordi vi hele tiden har haft vores bagland at skulle tage hensyn til. Derfor har der hele tiden været en tendens til at søge kompromiser eller man har haft mulig for helt at stemme imod, siger DBU Fyns formand Bjarne Christensen.

- Kompromiser kan være gode og kan også flytte noget. Men vi har brug for at kunne imødegå presset og de udfordringer, der på idrætten fra alle aktører og det omgivende samfund. Det er ingen selvfølge, at fodbold skal spilles som før i tiden, for der er masser af andre tilbud, og vi skal følge med tiden. For at kunne udvikle skal vi skabe en smidigere organisation og kunne træffe hurtigere beslutningerne end nu, hvor seks lokalunioner skal spørges i deres bagland hver eneste gang. Vi har brug for at være mere dynamiske, så vi kan tage beslutninger hurtigere, forklarer Bjarne Christensen.

Der er også eksempler på jysk-fynske rækker, hvor der i pulje 1 og pulje 2 er forskel på dispensationsregler eller behandlingen af disciplinærsager, selv om man i princippet spiller i samme række. Det skal der gøres op med.

- På Fyn skal vi fokusere mere på, hvordan man kan få en hverdag til at fungere i klubberne, og det kan DBU Fyn i fremtiden få mere tid til, når der nu findes i alt 60-70 administrative medarbejdere i hele DBU Bredde Vest.

- Det vil også gøre os i stand til at stå stærkere, når vi skal sparre eller diskutere med eliten og Divisionsforeningen, hvis vi står mere samlet og kan agere mere smidigt, mener Bjarne Christensen.

Annonce

Stadig fynske løsninger

- På Fyn skal vi i vore egne turneringer stadig skabe forhold, der matcher os. Turneringen er en kerneydelse for os. DBU Bredde Vest skal skabe rammerne med fælles regelsæt, men i DBU Fyn vil vi stadig have lov til at kunne tilpasse os lokale udfordringer. Hvis der i fynske klubber ikke er spillere nok til at spille 11 mod 11, så skal vi stadig være så fleksible, at vi kan lave turneringer 7 mod 7 uden at spørge nogen.

DBU Fyn har regnet på, om omkostningerne til at være fodboldklub vil være dyrere i fusionen med jyderne. I Jylland koster det årligt 60.666 kroner i gebyrer, årskontingenter, IT-bidrag, bøder, kurser og dommere at drive en klub, mens tallet på Fyn er 58.878, så det vil ikke blive dyrere, mener DBU Fyn.

DBU Bredde Vest skal koncentrere sig om strategier og politik og ikke tage sig af fodboldfaglige tiltag.

- Hvordan kan vi generere flere tilskud og skabe bedre rammer-vilkår for bredden vil være placeret i den nye organisation, siger Bjarne Christensen.

DBU Bredde Vests bestyrelse kommer til at bestå af 14 medlemmer. To fra hver af de fire jyske kredse og to fra Fyn og de sidste fire skal ny-vælges.

- Men intet vil være ændret hos DBU Fyn. Vi vil stadig have et årsmøde, en bestyrelse og et kontor i Bolbro med de samme medarbejdere. Det er overhovedet ingen spareøvelse. Det skal være en styrkelse, understreger Bjarne Christensen.

Og det er naturligt, at Fyn vender mod Jylland.

- Et U14-hold fra Nyborg kunne sagtens spille mod Korsør i en sjællandsk række. Men det ville koste 5000 kroner på årsbasis, så broen er bare en realitet, som gør det svært, siger DBU Fyns administrationschef Claus Gramm Pedersen.

DBU Fyns bestyrelse anbefaler, at man stemmer ja til den nye reform ved delegeretmødet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce