Annonce
Debat

Vi vil ha' sommer, sofa - og touren i tv

På kant: Hastige regnbyger løber hen over den blå sommerhimmel – som om de prøver at nå først fra England til Sverige. Imens synker jeg ned i sofaens dyb, mens regnbygerne har deres egen konkurrence udenfor og tænder for fjernsynet for at se sport.

Et af min sommers absolutte højdepunkter er Tour de France. Det begynder allerede med forårsklassikerne, som løfter sløret for, hvem der er stærke, hvem der har tabt formen og hvem der falder fra i styrt og drama. Jeg noterer mig, hvem der gør det godt, så mit managerhold stiller i bedste opstilling til Tour-start. Engang nørd, altid nørd.

Og nu er vi i gang. Bliver det Geraint Thomas eller hans overraskende stærke, men også meget unge hjælperytter på de hårde bjerge: colombianske Egan Bernal, som kører sig i gult i Paris? Samtidig vil mange danskere holde vejret og håbe på, at Fuglsang flyver lige så højt som Ørnen fra Herning i 1996.

Sport og kampe er adspredelse for pøblen. Ingen forstod det bedre end de gamle romere. Skulle en upopulær kejser vinde folkets gunst, så inviterede han til store gladiatorkampe. Grundprincippet var det samme som i Touren – hvem løber med sejren? Men modsat gladiatorkampene forudsætter en sejr i moderne sport ikke, at modstanderen dør. Da romerne blev kristne, var det også slut med drabene i arenaen, men kampene fortsatte. Med rod tilbage i antikken og udfoldet i moderne tid blev sport en måde at konkurrere på uden en dødelig udgang. Sport fremmer altså freden.

Derfor føler jeg mig i et mageligt fællesskab med romerne her i sofaen, og samtidig glæder jeg mig over at de fleste kampe trods alt udkæmpes i sportens verden og ikke på slagmarken.

Annonce
Jeanette Varberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce