Annonce
Biler

Vi tester: Populær koreaner har små mislyde

Flotte former. Sportage er blandt de bedst sælgende biler fra Kia. Det er uden tvivl designet, der trækker mange købere, og så garantien på syv år. Foto: Jens Høy
Kia Sportage er en populær bil. Kombinationen af design, plads og meget udstyr har sikret modellen et solidt greb i klassen. Som mild hybrid savner bilen dog den sidste finpudsning.

Bilfabrikkerne arbejder konstant på at hive ekstra kilometer ud af hver eneste liter brændstof. Visse producenter har sendt dieselmotoren på pension, mens der hos Kia stadig er fuld damp på dieselteknikken.

Blandt de bedst sælgende Kia-modeller er Sportage, og den leveres nu også som diesel med 48-volt hybridteknik og 1,6-liters motor. Det officielle forbrug hedder 17,9 km/l, hvilket nogenlunde matcher konkurrenterne, og vi nåede over 15 km/l fortrinsvis i byen, hvilket må siges at være i orden.

Testbilen er en 1,6 CRDi GT-Line, der koster 374.999 kroner, mens samme motor kan leveres fra 279.999 kroner.

Til læsere, der ikke går så meget op i teknikken, kan vi fortælle, at mild hybrid meget populært sagt er en mellemting mellem en hybrid og en konventionel bil. Det betyder, at den Kia, vi kører, foruden dieselmotor på 1,6 liter og 136 hk også har en elmotor på 16 hk, der trækker på motorens krumtap via en rem.

Man får med andre ord lidt elektrisk hjælp til acceleration, og i andre situationer hjælper de ekstra kræfter til at reducere forbruget. Visse af konkurrenterne har systemer, der kan slukke for motoren under kørsel ved lav speederbelastning, men så avanceret er Kias teknik ikke.

Jeg havde også regnet med, at bilen ved speederslip op mod et rødt lys ville slukke motoren, men det sker først de sidste få meter, inden du holder helt stille.

Annonce

KIA SPORTAGE 1,6 CRDI MHEV GT-LINE DCT

Pris: 373.800 kroner.

Testbil: 400.800 kroner.

Motor: 1,6 diesel.

Ydelse: 136 hk.

Moment: 320 Nm v. 2000 o/min.

Forbrug: 17,9 km/l.

Er håndbremsen trukket?

Ved almindelig kørsel er det næsten ikke til at mærke, hvornår bilen får en smule elektrisk hjælp, men Kia mangler at finpudse teknikken i det øjeblik, du slipper speederen.

Her opleves Sportage med mild hybrid, som om den har en gammeldags mekanisk håndbremse, der hele tiden er trukket mellem første og andet klik. Det sekund, du slipper speederen, mærker du regenereringen som en let bremsen, og selv om man efterhånden vænner sig til det, giver det en uskøn kørsel ved lave hastigheder, hvor din medpassager gynger frem og tilbage i takt med, at du giver lidt gas og efterfølgende slipper speederen. Det gør konkurrenterne bedre.

Bortset fra denne uskønne implementering af teknikken er selve automatgearet af dobbeltkoblingstypen blevet bedre. Det er tydeligt at mærke, at Kia efterhånden er ved at få finpudset den software, der ligger bag en dobbeltkoblingsgearkasse, og man er nu kun en håndfuld mulehår efter klassens duks, DSG-gearkassen, der blandt andet sidder i VW.

Modellen, vi tester, er en GT-Line, hvilket betyder højeste niveau for udstyr. Det betyder blandt andet velformede sæder i læder med røde stikninger og alt i udstyr. Modellen har dog ikke fået den store skærm i midten, der blandt andet sidder i modellen Xceed, der lige er lanceret, og som formentlig kommer til at tage lidt af Sportage-salget.

Konklusion

Kia Sportage er ikke klassens nyeste model, men den fungerer glimrende, og den nye teknik gør den ganske økonomisk.

Der gemmer sig et stort bagagerum bag den elegante bagklap. Foto: Kia
Mange knapper og knap så digital. Det indre i Sportage er konventionelt, men materialerne er flotte, og bilen virker godt skruet sammen. Foto: Jens Høy
Et gennemsnitligt forbrug over 15 km/l er bestemt godkendt. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce