Annonce
Biler

Vi tester: Ny Renault Clio er færdigt arbejde

Den nye Renault Clio adskiller sig ikke meget fra forgængeren, men teknisk er den forbedret markant. Foto: Jens Høy
Renault Clio er komplet fornyet. Designet er i top, og det indvendige klassens bedste. Kun pladsen trækker ned.

Hvorfor lave noget om, som i den grad fungerer? Det spørgsmål har man svaret på hos Renault, når det gælder modellen Clio. Den er netop landet hos forhandlerne, og den ligner heldigvis den gamle, som er en tidløs godt designet bil med så lækker formgivning, at den gamle stadigvæk ser ud, som var den designet i forrige uge.

Kigger man nøje efter, når der holder en gammel Clio og en ny side om side, kan man godt få øje på små forandringer, men grundlæggende ligner Clio 2015 en Clio 2020. Tak for det, Renault.

Ugens testbil er Clio i R. S. Line med automatgear og 130 hk koblet til et syvtrins automatgear, hvilket vil sige sportsundervogn, og for at sammenligne har vi også kørt en Clio med 100 hk med almindelig undervogn. Står du og bliver fristet af en R. S. Line, så tag en god lang tur, for affjedringen er til den ret faste side, så kører du ofte i by med hullet asfalt, så er den for fast til, at det er behageligt dag ud og dag ind.

Prisen er 200.900 kr. inklusive R. S. Line-pakke, og der er 10.000 kr. at spare ved at vælge den mindre sportslige INTENS. Basismodellen med 100 hk koster fra 149.000 kr.

Annonce

Renault Clio TCe 130 EDC R. S. Line

Fire stjerner ud af seks

Pris: 200.900 kr.

Pris som testet: 215.900 kr.

Forbrug: 17,5 km/l

CO2 per km: 130 g

Effekt: 130 hk

Moment: 240 Nm

Økonomi: 17,5 km/l

Dejlig kabine

Kombinationen af 130 hk og syvtrins EDC fungerer upåklageligt, selv om dobbeltkoblingsgearkassen ikke helt kan matche en Polo med DSG i raffinement. Det gælder f.eks. den svære situation, hvor du kører meget langsomt.

Her er Renaults gearkasse ikke så villig til at skifte op, men bliver hængende lidt for længe i 2. gear. Motoren er firecylindret og leveres udelukkende med automatgear. Vil du have manuelt gear, er der en trecylindret med 100 hk. Hvad Clio måtte mangle af lækkerhed i automatgearkassen, opleves så til gengæld af et interiør, hvor en VW Polo næsten ser gammeldags ud.

Clio byder velkommen med en stor central skærm og digitale instrumenter som standard. Det er ikke kun flot at kigge på, det fungerer også perfekt, og det er nemt at finde rundt i midterskærmens mange menuer. Hvis du tidligere har kørt Clio, vil du også blive positivt overrasket over de nye materialer i interiøret.

På det punkt er bilen løftet massivt og virker mere tysk end fransk i materialerne, hvor blød, håndvenlig plast dominerer. Læg dertil, at der er gode rum til det moderne menneskes mange småting.

Skulle vi ønske noget, var det drive-by-wire, hvor gearvælgeren selv går i P ved parkering og kan designes til at fylde meget lidt.

Selve skærmen er 9,3'', og den kan inddeles efter din smag og er højopløst som i langt dyrere biler. Testbilen var udstyret med Premiumpakke til 14.900 kr., og den giver blandt andet elektronisk P-bremse, der selv udløser ved igangsætning m.m., og 360 graders kamera, der er en stor hjælp ved parkering.

Desuden havde bilen Citypakke, der giver nøglefri betjening af bilen og vel at mærke af den avancerede type, som selv låser bilen op, når du nærmer dig, og låser igen, når du går væk.

Eneste franske kikser i kabinen er den klassiske stilk til højre for rattet, hvor du kan skue op og ned for lyd og skifte kanal m.m. Den er et levn fra gamle franske biler, for den sidder så gemt væk, at man skal være meget frankofil for at finde den.

Fuld sikkerhed

Renault i Danmark har valgt, at alle modeller har fuldt sikkerhedsudstyr, hvilket vil sige nødbremse, der bremser for både biler, cyklister og fodgængere. Desuden er fuld LED-lygter standard på alle modeller, men dog i en forholdsvis simpel version. Det er således ikke muligt at tilkøbe et højere niveau af LED-lygter.

Renault Clio er i den nye generation blevet en smule lavere, men ikke mere rummelig på bagsædet. Selve bagagerummet er vokset, men pladsen ved bagsædet er elendig. Både til hovedet og til dine knæ. I praksis er bilen derfor kun brugbar for en familie med helt små børn.

Prisen er 200.900 kr. inklusive R. S. Line-pakke. Foto: Jens Høy

Konklusion

Clio ser godt ud og byder på klassens lækreste kabine med fuld digital visning. Designet er i top, og priserne er fine.

Interiøret er gedigent og moderne at skue. Foto: Jens Høy
Den klassiske stilk, hvor man skruer op for lyden, burde være fortid, for den er svær at betjene. Foto: Jens Høy
Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce