Annonce
Debat

Vi sygeliggør hellere børnene end systemet

Hjemmeskole: Hvis dit ni-årige barn kom hjem efter skole med hovedpine dagligt og tomme livløse øje, og blot kunne ligge i sin seng med nedrullede gardiner, hvad ville du så gøre?

Hvis dit andet barn på syv år kom hjem efter skole og slog ud efter dig, ville slå dig ihjel og var ekstremt aggressiv og nærmest var “uden for pædagogisk rækkevidde”, hvad ville du så gøre?

Jeg så, at der var to muligheder:

Man kunne kigge på barnet som den, der havde problemet, og som den, der “skulle fikses”.

Eller: Man kunne kigge på noget i den ydre verden omkring barnet, som var problemet og “skulle fikses”.

Jeg møder og ser familier, hvor de vælger at anskue det med de første briller.

Børn, der får diagnoser og medicin. Børn, der bliver sendt på rektors kontor eller til børnepsykolog. Børn, der bliver gjort forkerte eller sygeliggjort.

Jeg har valgt de andre briller. Helt bevidst. Og som helt sikkert kan vække undring eller uforståenhed. Fordi flertallet jo vælger nummer et. Uden at stille spørgsmål til det andet.

Men i mine øjne er det aldrig barnets skyld.

Børn reagerer langt ofte med helt sunde reaktioner og symptomer på noget, der er usundt for dem.

Det er sjældent barnet, der skal laves om, men det omkring dem.

Og jeg behøver vel ikke sige, at ved at tage mine børn væk fra deres “ydre verden” i skolen, har jeg fået to helt nye børn. I bedre trivsel. Fysisk, psykisk og mentalt.

Og i og me,d at vi så har skabt denne forandring for vores familieliv og hverdag, følger nedenstående spørgsmål ofte med. Enten sagt via ord eller usagt og helt lydløst, men med en forundring og et kropssprog som signalerer;

“Hvorfor har du valgt at hjemmeskole, Pernille?”

“Ja, hvorfor har du valgt folkeskolen?” har jeg så lyst til at svare igen.

Da mine børn gik i folkeskolen, havde jeg ikke bevidst valgt skolen til. Ment på den måde, at “børn skal jo i skole - og sådan er det jo..."

Jeg fulgte flertallet. Flokken. Normen. Med tillid. Uden at stille yderligere spørgsmålstegn ved mit valg.

Stemte skolens værdier - eller mangel på samme - overens med mine? Blev mine børn kommunikeret med og til på samme måde, som jeg værdsætter?

Blev mine børn respekteret for egne behov og grænser? Var det rolige, afbalancerede voksne, der var omkring mine børn?

Hvordan foregik undervisningen egentlig? Hvad var indholdet og “metoderne..?"

Jeg Anede Det Ikke!

Og da jeg fandt ud af det, brød jeg mig bestemt ikke om det. For det var i virkeligheden kontrasten til alt, hvad jeg kæmpede for. I vores familie. I min virksomhed. Mit menneskesyn. Mine værdier.

Alt strittede imod. Og modarbejdede alt, jeg prøvede at lære og vise mine børn. At de har en stemme.

Deres egen.

Så at ens børn skal være et sted i så mange timer, hvor man (læs: Jeg) faktisk var imod måden, timerne foregik på, var at modarbejde mig selv og det, vores familie stod for. Og stadig gør. At børns stemme er lige så meget værd, som de voksnes. Og at ens fysiske krop ofte fortæller en, når man mistrives, og at man selv skal lære at handle. Ikke som flertallet dikterer. Men som man selv har brug for.

I starten tog jeg mine børn ud af skolen som et fravalg af folkeskolen. Uden at vide, hvad der så skulle ske. Men nu, tre måneder efter, har jeg mine børn hjemme som et tilvalg. Fordi det giver os en enorm stor frihed og fleksibilitet. Ikke kun i vores hverdag. Men som mennesker. Hele mennesker.

Jeg ser ikke det ene bedre end det andet. Der findes ikke kun en sandhed. Ikke kun en vej. Vi skal bare alle have lov til at følge ens egen.

Og vigtigst af alt; mine børn isolerer sig ikke længere under dynen eller på værelset eller smækker med døre. De er langt mere sociale og ude i samfundet og i det virkelige liv, end de var før, da de sad bag de firkantede vægge.

De lever nu.

En særlig tak til Grundloven, som sikrer os vores ret til selv at vælge. Trivsel kommer før læring.

Annonce
Pernille Neess Blix
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

På vej mod store temperaturstigninger: Bliv klogere på Middelfarts klimaløsninger - og find ud af, hvordan du kan hjælpe til

Læserbrev

Venstre efterrationaliserer om Thomas B. Thriges Gade

Læserbrev: I søndagens avis har odenseredaktør Erik Thomsen begået en spændende analyse af det netop indgåede budgetforlig i Odense. I særdeleshed blev det spændende i sidste afsnit, hvor man kunne læse at "hos Konservative husker man alt for godt valget i 2013, hvor Venstre med en mærkesag om en reel gennemkørsel via de nye p-kældre i centrum fik et kanonvalg". Det er vist kun Venstre, der husker det sådan. Og derfor ret mystisk, at redaktøren, ukritisk, viderebringer en påstand som Venstres politiske ordfører fremførte ved førstebehandling af budgettet. Der er som minimum tale om efterrationalisering, når Venstre pludselig hævder at have gået ind for reel gennemkørsel via den nye p-kælder i Thomas B. Thriges Gade. Og det kunne redaktøren nemt have konstateret, hvis han havde orket at se sin egen avis fra 2013 igennem. For eksempel ville han have set, at Venstre den 30. januar 2013 stemte imod overhovedet at lave en VVM undersøgelse for hele Thomas B. Thriges Gade projektet. Og uden VVM undersøgelse intet projekt. Ellers kunne han have læst det debatindlæg, som Bo Libergren og Lars Chr. Lilleholt skrev den 17. februar 2013, hvor der stod "den bedste løsning er, for os at se, en tosporet vej sammen med letbanen over jorden, hvor der byfortættes op til". Altså ingen gennemkørsel gennem p-kælderen, men en vej ovenpå jorden. Og så var der den artikel, som journalist Rune Blichfeldt skrev den 8. november 2013, hvor holdningerne til Thomas B. Thriges Gade blev ridset op "mens Konservative og Dansk Folkeparti begge taler om reel gennemkørsel, står begge partier samtidig fast på at gennemføre den nuværende løsning… Venstre, der i sin tid stemte for aftalen, men senere trak sig ud af forliget, vil derimod ændre den plan, der foreligger, så der også fremover kan køre biler på overfladen i to spor - et i hver retning". Det er altså på ingen måde rigtigt, at Venstre havde en mærkesag om reel gennemkørsel gennem p-kælderen. Det er en løgn, som Venstre behændigt prøver at lancere nu, hvor projektet begynder at ligne en succes. Venstre ville fastholde en vej ovenpå jorden. Og stemte kun af nød for Det Konservative Folkepartis forslag om reel gennemkørsel via p-kælderen i 2014 – efter valget. Det er på sin vis forståeligt, at Venstre lyver om deres politik. Men det er skuffende, at avisen ukritisk viderebringer løgnen, så den får et skær af sandhed.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce