Annonce
Danmark

Vi skal være glade for et stærkt finansministerium

Peter Nedergaard

Magtfuldt: Det danske Finansministerium kritiseres ofte. Snart er det for magtfuldt og blander sig for meget i andre ministeriers indre anliggender. Så er det alt for ivrig efter at finde besparelser og holde kommunernes forbrug i en stram tømme. Endelig er Finansministeriet for nylig blevet kritiseret for håndteringen af salget af en mindre del af Dong til Goldman Sachs.

For at tage det sidste først. I det store og hele var det en god idé at sælge den beskedne del af Dong til Goldman Sachs. Det medførte inddragelse af meget professionelle ledelsesressourcer, hvilket sammen med en strømlining af Dong har medvirket til, at Dong i dag er en virksomhed, som er mange flere milliarder værd end før salget. Det har kun været til fordel for danske borgere. Herudover er det selvfølgelig beklageligt, at Finansministeriet ikke journaliserede alle de notater, som man udarbejdede i forbindelse med salget, således som Rigsrevisionen har påpeget. Det må ikke ske, men det er trods alt en mindre ting.

Så er der det langt vigtigere og mere principielle spørgsmål om finansministeriets magt. Den blev ikke mindst stadfæstet i kølvandet på, at Danmark med den tidligere socialdemokratiske finansminister, Knud Heinesen, i et interview i 1979 sagde: "Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den". Årsagen til kursen mod den økonomiske afgrund var de tilsyneladende ustyrlige offentlige udgifter, som blev ved med at stige hurtigere end skatteindtægterne. Afgrunden var lig med, at udenlandske långivere begyndte at stille konkrete krav om, hvor der skulle ske nedskæringer i de danske offentlige udgifter. Lidt i stil med modellen i Grækenland, selv om situationen i Danmark aldrig kom i nærheden heraf.

Et stærkt finansministerium som modvægt til de udgiftskrævende sektorministerier og kommuner blev gradvist svaret på at undgå afgrunden i Danmark. Med Poul Schlüter som statsminister var denne model endegyldigt slået fast. Det lykkedes da også i de følgende år afgørende at vende udviklingen, således at man stille og roligt i Danmark kunne bevæge sig væk fra afgrunden. Hermed var baggrunden skabt for en stabil økonomisk udvikling i de følgende år med stigende velstand, velfærd og forbrugsmuligheder for langt de fleste almindelige danskere.

Historien viser, hvor vigtigt det er med en magtfuld tværgående instans i det danske politiske system, som afgørende kan bremse udgiftsønskerne andre steder fra i den offentlige sektor. I teoretiske termer er finansministeriets magt udtryk for nødvendigheden af, at der findes en varetager af almeninteressen (eller hele det danske samfundsinteresse ), når de partikulære interesser (eller særinteresserne) skal holdes i ave, således at de ikke trumfer skatteindtægterne. Det gør naturligvis, at finansministeriet er særligt magtfuldt i økonomiske krisetider, men i virkeligheden burde det have samme magtfulde rolle at spille, når pengene i det offentlige er rigelige, for det altid i disse situationer, at grunden lægges til den næste nedtur.

Et stærkt finansministerium er således noget, som vi også burde anprise og ikke kun kritisere, selv om det sidste naturligvis skal til, når man som i Dong-sagen på nogle konkrete, mindre områder ikke gjorde, hvad man skulle.

Annonce
Socialdemokraten Knud Heinesen var en markant finansminister i Anker Jørgensens regeringer og blev berømt for at tale om landets økonomiske afgrund, der nærmede sig i de år efter hans opfattelse. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Odeon. Jeg håber, at sandheden kommer frem

Læserbrev: Det glæder mig at læse, at borgmester Peter Rahbæk Juul (S) nu også bakker op om en forklaring fra Odeon i forbindelse med aflysningen af den eksilkinesiske dansetrup Shen Yun. Forhåbentlig kan vi nu endelig kan få en afklaring på, hvilken af de forskellige forklaringer Odeon ønsker at holde fast i, om der rent faktisk er hold i én af disse forklaringer, eller om Kinas håndlangere virkelig har fået slået deres klo i Odeon. Borgmesteren har tidligere givet udtryk for, at byråd og myndighed skal passe på med at stikke deres lange næse i en privat virksomhed og deres forretning. Men når selvsamme virksomhed er ejet og betalt af byens borgere og har indgået en driftsaftale med Odense Kommune, er det en anden sag. Med dén aftale har Odeon nemlig forpligtet sig til at overholde Odense Kommunes kulturpolitik, ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator”, som tager udgangspunkt i følgende; beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet; bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur og; skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen. Ydermere skal ‘...kunst- og kulturlivet i Odense være relevant for sit publikum’ samt …’berige og bidrage med kant og refleksion til odenseanerne og byens gæster.’ Uanset af hvilke årsager Odeon begrunder aflysningen af Shen Yun med, mener jeg ikke, at de har levet op til deres aftale. Og det ser jeg som et kæmpe troværdighedsproblem - for Odeon selv, vores by, borgere og besøgende. Men især for Odense set i et internationalt perspektiv. Jeg håber, at sandheden ser dagens lys, så vi alle fremadrettet kan være forvisset om, at i Odense er der rum for alle former for kunst og kultur.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce