Annonce
Debat

Vi skal insistere på at bestemme i vores eget land

Selvbestemmelse: I skolen lærer vi børnene, at Grundloven fra 1849 gav os folkestyret, således at folket vælger Folketinget, og Folketinget laver lovene – og alle er lige for loven.

Vi fortæller børnene, at i Danmark bestemmer danskerne i fællesskab. Det hedder demokrati, og demokratiet er rammen for vores samfund inden for Kongerigets grænser.

Det er en smuk fortælling. Den er bare ikke sand.

Det er ikke godt at lyve for skolebørnene. Det er ikke godt at opdrage dem med et falsk billede af, hvem der bestemmer i Danmark.

Dommen forleden fra EU-domstolen i Luxembourg, hvor de danske regler for familiesammenføring med tyrkere blev hældt ned ad brættet, fortalte en mere sand historie: Det er ikke Folketinget men EU-domstolen, der bestemmer, hvad der skal være gældende ret i Danmark.

Ikke ud fra en kølig og saglig fortolkning af de love, der er vedtaget i Folketinget og EU, men på baggrund af rene politiske vurderinger fra de udpegede EU-dommere.

Tidligere minister og Folketingets mest erfarne medlem, Bertel Haarder, var da også ret klar i går, da han bemærkede, at EU-domstolens kendelse ’lyder som en meget politisk begrundelse’. ’Som om domstolen mener, at den er bedre til at vurdere, hvad der gavner integrationen i Danmark, end danske myndigheder er’, fortsatte han.

Hvis nu sagen havde drejet sig om krumme eller lige agurker, om runde eller trekantede vejskilte, så kunne man måske have ladet det passere.

Men dommen, der erklærer dansk udlændingelov ugyldig, er inde at pille ved det helt centrale spørgsmål for et selvstændigt land: Hvem skal have lov at rejse ind og slå sig ned i vores land?

Det er ikke folket, der gennem folkestyret og Folketinget bestemmer det. Det er EU-domstolen. Det står tindrende klart i dommen.

Vi kan nu som folk vælge mellem tre muligheder:

1. Skal vi fortsætte med at lyve for skolebørnene og hinanden og lade som om illusionen om folkestyret er sand?

2. Skal vi acceptere åbent, at vi ikke længere er herrer i eget land og fortælle sandheden til skolebørnene om deres fremtid under EU-domstolens herredømme?

3. Eller skal vi tage retten tilbage fra EU-domstolen, genvinde vores suverænitet som et frit folk i et selvstændigt land og gøre det til en del af fortællingen i skolen om danskerne og Danmark?

Jeg håber på, at danskerne vælger den tredje mulighed og griber ud efter friheden i det nationale fællesskab.

Men jeg frygter, at vi aldrig kommer til at tale om det helt principielle værdiskred, som EU-domstolens tiltagende magt over danskerne fører med sig.

Juristerne i ministerierne er allerede i gang med at finde lappeløsninger og smuthuller, så minister og regering kan berolige danskerne: ’Det går nok alt sammen, og EU er til gavn for os alle’.

Jeg er slet ikke enig. Hvis danskerne ikke insisterer på at bestemme i Danmark, så forsvinder vi som folk.

Det vil jeg ikke acceptere. Aldrig.

Annonce
Pernille Vermund
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Klumme

Dagen i dag: Ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt

1994 Jacob Haugaards medlemskab af Folketinget har ført til, at en ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt af TV2 Reklame (TVR). I morgen aften skulle der have været premiere på en ny film med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. Finn beder Jacob hjælpe ham med at lære at synge. De synger, drikker Squash og pointen dukker frem på skærmen: ”Squash giver gode stemmer”. Efter at TVR modtog filmen, besluttede vicedirektør Marianne Pittelkow, at den sidste sætning er årsag til, at reklamen er i strid med reglerne for politisk reklame. Tuborg har reageret omgående ved at flytte hele Squash-kampagnen over på TV3, hvor den allerede kan ses fra i aften. 1969 I dag gik man efter flere udsættelser i gang med monteringen af den første brobanesektion på den nye Lillebæltsbro. Hermed er brobyggeriet, hvis omkostninger i dag anslås til at ville komme op på 250 mio. kroner, gået ind i den afsluttende fase. I den kommende tid vil de øvrige 92 brobanesektioner følge efter, og i løbet af vinteren skal svejsere i specielt indrettede telte foretage sammensvejsningen af brobanerne. Den første brobane blev flådet ud midt i Lillebælt fra den kunstige halvø ved Staurbyskov, hvorefter ophejsningen med de to specialkraner, tog sin begyndelse. Samtlige brobaner ventes hejst op i løbet af sommeren 1970, og et år efter vil de første biler ruller over den sekssporede motorvejsbro. 1944 Det har længe været åbenbart, at tuberkulosestationen på Odense Amts og Bys Sygehus er blevet alt for lille til den belastning, den er ude for. Flere og flere mennesker kommer til undersøgelse, fordi de har mistanke om, at de kan være blevet smittet med tuberkulose. På samtlige tuberkulosestationer i Odense Amt er der hvert år omkring 20.000 konsultationer i form af almindelige kontrol eller forebyggende undersøgelser. Alene på stationen i Odense modtager man 16.000-17.000 besøg årligt, eller i gennemsnit 90-100 besøg ved hver konsultation. Det har i nogen tid været under overvejelse at udvide den nuværende station eller en helt ny bygning, så snart mulighederne foreligger.

Annonce