Annonce
Erhverv

- Vi skal have flere medarbejdere: Sådan holder Hjernø konkurrenterne fra Kina væk

Hjernø Værktøjsfabrik, der ligger i Odense-frstaden Tarup, er nået op på 60 medarbejdere, men ambitionen er 100. Arkivfoto
Værktøjsfabrikken Hjernø, der laver avancerede værktøjer til sprøjtestøbning, skal bruge flere specialiserede medarbejdere i fremtiden. Direktør Aage Agergaard har fundet ud af, hvordan han holder konkurrenterne fra Kina væk.

Odense: Den odenseanske værktøjsfabrik Hjernø, der er Danmarks største, er inde i en rivende udvikling. Virksomheden fik sidste år en større, tocifret millioninvestering fra den danske kapitalfond Vækstpartner Kapital, som nu ejer to tredjedele af aktierne.

Hjernø laver avancerede sprøjtestøbe-værktøjer til plastindustrien og voksede i 2019 med 10 ansatte til 60. Men målet er at komme op på 100 medarbejdere, fortæller administrerende direktør Aage Agergaard.

- Kunderne efterspørger meget mere hos os i dag. Før i tiden lavede vi bare værktøj, der kan støbe plastic, men nu kigger vi også på det emne, de skal have lavet. Vi kigger blandt andet på godstykkelse, plastbesparelser og på typen af plast, man kan anvende.

- Dertil laver vi analyser på, hvordan produkterne vil forandre sig, når de er støbt, og så videre. Så det er hele rådgivningen omkring det, som vi leverer i en rådgivningspakke, forklarer Aage Agergaard.

- Og vi tror, at vi skal være 100 ansatte for at være eksperter nok til at kunne levere hele pakken. Det er plastmagere, værktøjsmagere, ingeniører og designere, tilføjer han.

Annonce

Hjernø Værktøjsfabrik A/S

Grundlagt i 1946.

Producerer teknisk krævende og komplicerede sprøjtestøbeværktøjer til plastindustrien.

En af Nordeuropas største og ældste værktøjsfabrikker og beskæftiger over 60 medarbejdere på Thulevej i Odense, hvor man har egen udvikling og produktion.

Ud over fremstilling tilbyder Hjernø bl.a. konstruktion og prøvestøb af værktøjer, emnedesign, reparation og teknisk sparring.

Hjernø har i mange år været AAA-kreditvurderet, hvilket er markedets højeste kreditrating.

Overskuddet før skat var i 2018 på fem millioner kroner.

Helt præcise ting

De værktøjer, som Hjernø fremstiller, bruges for eksempel til at lave ventiler til radiatorer, injektionssprøjter eller petriskåle til at dyrke celler i.

- Og de skal være fuldstændig fejlfri, for ellers tager mikroskopet fejl, når man kigger på en celle. Så det er meget, meget præcise ting, vi laver, forklarer Aage Agergaard.

- 70 procent af vores kunder er danske, og resten er udenlandske. Det er det nære marked, altså Nordeuropa, vi mest arbejder på. Den rådgivningspakke, vi har med til kunderne, fungerer bedst, når man kan få øjenkontakt med dem. Jo længere væk, kunden er, desto sværere er det at rådgive.

- Og det hænger også sammen med konkurrencen fra Kina, for når vi har rådgivning med i pakken, så har vi ikke kineserne som konkurrenter. Det er som regel nye produkter, vi laver, og de har en udviklings- og designfase, hvor der er tæt kontakt til kunden gennem måneder eller halve og hele år, så derfor skal man sidde sammen, forklarer Aage Agergaard.

Han ejer selv en stor del af aktierne i Hjernø, som omsætter for omkring en million kroner pr. medarbejder.

- Jeg tror stadig på virksomheden, så jeg har købt en tredjedel af aktierne tilbage, siger han.

Administrerende direktør Aage Agergaard. Arkivfoto: Morten Rode
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce