Annonce
Debat

Vi skal erklære krig mod de psykiske sygdomme

Vi står midt i en epidemi af mistrivsel, psykisk sårbarhed og sindslidelser. År efter år vokser antallet af danskere, der rammes af psykisk sygdom. En tredjedel af befolkningen forventes at få en sindslidelse på et tidspunkt i deres liv, og lige nu lider en halv million danskere af psykiske lidelser. Mange af os har haft psykisk sårbarhed inde på livet. Enten har vi selv været ramt af psykisk sygdom, eller også har vi været pårørende til et menneske, hvis sind brød sammen. Vi kender en kollega, der har været sygemeldt med stress. Vi kender den dreng, der først alt for sent i sine teenageår fik konstateret ADHD. Eller den pige, der i hemmelighed har gjort skade på sig selv. Vi kender det menneske, der langsomt blev ædt op af sine lidelser og mistede livet til angsten. Måske har du selv oplevet at stå helt ude ved kanten og haft brug for hjælp.

Sindslidelser og psykisk sårbarhed er en af vor tids største helbredsudfordringer. Alligevel har ingen af de politiske partier et troværdigt bud på, hvordan vi kommer den mentale sundhedskrise til livs. I stedet forværres situationen dag efter dag, fordi hverken højre eller venstre side af folketingssalen for alvor vil tage ansvaret på sig. De er direkte medansvarlige for det enorme svigt af alvorligt syge mennesker. Når man har set helt unge mennesker tabe livsglæden til sindssygdommen, så kan man ikke fortsætte med bare at lade stå til. Det står hverken skrevet i den blå eller røde partibog, at mennesker med sindslidelser skal behandles uværdigt. At så mange slet ikke skal have hjælp. At vi skal gøre forskel på brækkede ben og rifter på sjælen. På tværs af de politiske fløje burde vi kunne blive enige om at stoppe den uværdige behandling af sindslidelser.

Psykisk sygdom er ikke selvforskyldt. Det handler ikke om bare at tage sig sammen og blive lidt mere robust. Depression kureres ikke ved at smile lidt mere. Angsten forsvinder ikke bare fordi du fortæller dig selv, at du skal stoppe med at være bange. Der er tale om komplekse og alvorlige sygdomme, der kan ramme os alle sammen. De fleste kan forstå, at børn der har oplevet omsorgssvigt eller soldater hjemvendt fra krig kan have været udsat for så traumatiserende oplevelser, at de er blevet syge. Men ikke engang de mennesker, der helt åbenlyst har haft brug for hjælp, har vi været i stand til at give en ordentlig behandling.

Danmark skal erklære krig mod de psykiske sygdomme. Det kræver flere ressourcer til en udsultet og svækket psykiatri. Nye og forbedrede rettigheder til patienterne. En større og bedre indsats i at involvere civilsamfund og pårørende i sygdomsbekæmpelsen. Stærkere fokus på forebyggelse og tidligere diagnosticering, samt forskning i årsager og bedre behandlingsformer. Det er min ambition, at vi skal gøre Danmark verdensførende i forebyggelse og behandling af psykisk sygdom. Det har vi både en politisk og moralsk forpligtigelse til. Og hvis vores menneskelige forpligtigelse til at hjælpe andre ikke er argument nok, så koster det hvert år samfundet mere end 20. mia. kroner, at mennesker med angst, skizofreni, depression og misbrug er uden for arbejdsmarkedet og dør tidligere. Der er tilmed samfundsøkonomisk rationale i at behandle mennesker med psykisk sygdom.

For mange bliver deres psykiske sygdom starten på en social deroute. Et liv der kollapser. Fremtidsudsigter der forsvinder. For en stor del af de danskere, der livsvarigt befinder sig uden for arbejdsmarkedet, kan årsagerne findes i psykisk sygdom. Sygdom bliver til social udsathed. Hvis man som politiker for alvor er optaget af, at vores velfærdssamfund skal bekæmpe udsatheden, så er indsatsen mod psykisk sygdom det eneste rigtige sted at starte. Med afskaffelsen af SATS-puljen er der nu en brændende platform for at få psykiatrien på finansloven og sikre varige og tilstrækkelige bevillinger til den psykiatriske behandling. Det er nu politikerne skal rette op på den årelange underfinansiering af psykiatrien og reelt set sidestille psykiatrisk behandling med enhver anden slags behandling i vores sundhedsvæsen. Vi har ikke råd til at gøre det halvt. Puljer og projektfinansiering er ikke godt nok.

Fra patienter til pårørende over psykiatere og psykologer er der larmende enighed om psykiatriens forfald, det daglige svigt af psykisk sårbare, og det presserende behov for en politisk løsning. Jeg har endnu ikke fundet én politiker, der kan fortælle mig rimeligheden i, at vi svigter mennesker så massivt. Nu er det Christiansborg der må vise politisk lederskab, så enhver dansker, der rammes af psykisk sygdom, kan vide sig sikker på, at man i Danmark får verdens bedste behandling.

Annonce
Alexander Grandt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1995: Operationssygeplejerskerne på de fynske sygehuse strejker

1995 Samtlige operationsafdelinger på de fynske sygehuse samt syge- og hjemmeplejen i Nyborg og Svendborg bliver strejkemål for sygeplejerskerne. Det meddelte Dansk Sygeplejeråd, da det udsendte strejkevarsel. Strejken kan træde i kraft 1. april og omfatter 340 af de 5000 fynske sygeplejersker. Der opretholdes nødberedskaber på sygehusene til akutte patienter, så i første række vil en eventuel strejke gå ud over ventelisterne. I kommunerne mangler sygeplejerskerne endnu at forhandle med Kommunernes Landsforening om nødberedskabet. Næstformand i Fynskredsen af Dansk Sygeplejeråd, Bo Smith, forventer, at smertestillende indsprøjtninger og insulin fortsat vil blive givet af sygeplejersker. 1970 Der er nogle svenskere, som gnider sig i hænderne for tiden. De står bag et kædebrevssystem, der har mange fynske deltagere. Systemet er ulovligt, men udsigten til at få 10.200 kroner for en beskeden indsats får dog mange mennesker til at se stort på den kendsgerning. Juridisk sidestilles kædebreve med offentlig indsamling. De eneste sikre vindere er de personer, som har sat svikmøllen i gang. De modtager 15 kroner hver gang en ny deltager melder sig. Pengene skal sendes til en postboks i Sverige, og fynske postkontorer har særdeles mange breve at ekspedere til den adresse. Politiet har ikke adgang til at kontrollere pengeforsendelser med mindre, at der foreligger en dommerkendelse. 1945 Ølproduktionen vil fra marts blive nedskåret med 55 procent af produktionen sidste år. Der er tale om en frivillig overenskomst mellem danske bryggerier indbyrdes. Direktør Marstand-Svendsen, Albani Bryggerierne, oplyser, at man har fået ganske bestemte retningslinjer for brændsels- og elektricitetsforbruget, der reduceres til henholdsvis 75 og 65 procent af forbruget i fjor. Bryggerierne i Odense har dog heldigvis en del øl på lager, og man er i disse dage i færd med at sende ekstraforsyninger ud til både købmænd og restauratører i den udstrækning, at der kan skaffes flasker. Dermed håber Albani, at overgangen ikke bliver alt for brat for kunderne, når nedskæringen træder i kraft til marts.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce