Annonce
Debat

Vi må ikke – igen – tabe en generation af unge til krisen

Det kræver, at vi ikke gentager fejlene fra de forudgående kriser.
Annonce

Det er ikke første gang vi i Danmark står i en økonomisk krise. Vi gjorde det i 80’erne. Vi gjorde det i 90’erne. Og vi gjorde det igen for små ti år siden efter finanskrisen. Det, der har kendetegnet hver eneste af kriserne er, at det havde vidtrækkende og langvarige konsekvenser for de unge. I tusindvis af unge blev tabt på gulvet. Unge, der måtte starte deres voksenliv i arbejdsløshed uden mulighed for at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Unge, der ikke fik den elevplads, læreplads eller den uddannelse, som de burde have haft. Unge, som stiftede massiv gæld uden mulighed for at etablere sig med stabile økonomiske forhold. Som endte på førtidspension i stedet for i et parcelhus. Historien må vi ikke lade gentage sig. Det kræver, at vi ikke gentager fejlene fra de forudgående kriser.

Når det går godt i dansk økonomi, er argumentet ofte, at der ikke er tid til at rekruttere og uddanne nye unge medarbejdere til virksomhederne. Når det går dårligt, er det klassiske argument, at der ikke er råd til at uddanne nye unge medarbejdere. Og et misforstået politisk slagnummer i samtlige kriser har været et forslag om at øge antallet af studiepladser på universitetsuddannelser. Pladser, hvor der ikke ventede et job i den anden ende.

Som socialdemokrat tror jeg på, at uddannelse er svaret på frihed i livet. Personlig frihed. Og økonomisk frihed. Derfor skal vi bruge krisen på at sikre, at flere får de kompetencer, som vi ved et moderne arbejdsmarked kræver. Vi skal som samfund sørge for, at ingen ung bliver sat uden for fællesskabet, fordi de ikke får den støtte og vejledning, som det kræver at starte på en uddannelse. Eller at de sættes udenfor, fordi de ikke passer ind i den måde, uddannelsessystemet er indrettet på. Samtidig skal vi huske hinanden på – og holde fast i – at uddannelse gerne skulle kvalificere til arbejdsmarkedet. Ikke det modsatte.

Derfor er det så vigtigt, at der er en fælles forståelse – på tværs af erhvervsliv og politik af, at krisetid er fundamentet for fremtidens økonomiske fremgang. Og at vores unge er den fremtid. Det eneste, vi ikke har råd til, er at tabe en ny generation af unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce