Annonce
Danmark

'Buller' Frich om Brexit: - Vi må bede til Gud og håbe det bedste    

Jens "buller" Frich blev i fredags kåret som Årets Fisker 2018. Foto Jørgen Kirk
Jens Frich en af dem, der bliver ramt, hvis briterne vælger at beholde fiskevandet for sig selv efter brexit. Hans største kutter fisker udelukkende i Engelske farvande og beskæftiger 10 mand, som risikerer at miste jobbet.

Brexit: - Der er i hvert fald ingenting, der bliver bedre, siger fiskeskipper Jens Frich.

Det siger han vel at mærke, når han skal prøve at se lidt lyst på en nær fremtid, hvor Storbritannien har sagt farvel til EU og selv bestemmer over et meget attraktiv stykke af Nordsøen, som danske fiskere boltrer sig i.

Jens Frich fra Hvide Sande er en af dem. Han håber, at englænderne er til at snakke med, og at EU og Storbritannien får landet en rimelig aftale, så han og andre EU-fiskere stadig kan fiske i den engelske del af Nordsøen. Man han frygter, at det kan gå helt anderledes.

Jens Frich blev allerede skipper på egen kutter som 18-årig. Siden er gesjæften vokset, og i dag råder han over fem fartøjer og beskæftiger 40 mand. Ti af dem arbejder på hans største kutter, som er på 36 meter og udelukkende fisker konsumfisk i den britiske del af Nordsøen.

Det er især det skib og de folk, som bliver problemet, hvis briterne slår ring om eget farvand og siger: Her er det kun os, der må fiske:

- Ja så bliver den nødt til at blive i havn. Der skal jo være rentabilitet i det, og vi kan ikke bare sejle ud for at sejle ud. Det skal jo kunne betale sig, siger Jens Frich.

Det koster job.

Annonce
Jens "buller" Frich blev i fredags kåret som Årets Fisker 2018. Foto Jørgen Kirk

Norsk spøgelse

- Ja så ryger der jo ti mand, og det får da også store økonomiske konsekvenser, siger han og frygter et scenarie, hvor danske fartøjer presses ud af britisk farvand:

- Det duer ikke, hvis vi allesammen bliver klemt sammen i det danske farvand. Det kan det slet ikke bære, siger han.

Helt galt bliver det, hvis de komplicerede aftaler, der skal strikkes sammen mellem EU og Storbritanien også kommer til at involvere Norge. Det nordiske naboland er heller ikke medlem af EU, men der er lavet aftaler, så norsk farvand er tilgængeligt for de danske fiskere. Men Jens Frich spørger sig selv, om de aftaler holder, når nu det hele skal genforhandles.

Lidt firkantet kan man nemlig sige, at Danmark og EU har fået adgang til de norske farvande ved at lokke nordmændene med adgang til de britiske farvande.

- Aftalerne med Norge kan jo gå fløjten nu, og det ville være det værste, der kunne ske, siger Jens Frich og peger på et skrækscenarie, hvor Norge og England laver aftaler og giver hinanden fordele uden om EU og altså Danmark.

Dobbelt ramt

Selvom Danmark traditionelt er tæt knyttet til både Norge og Storbritanien, kan vi ikke klemme os med i en aftale af én indlysende grund: Danmark er EU, og de to nabolande med de attraktive farvande er ikke.

- Der ligger et kompliceret system bag de aftaler der er indgået med EU. Nu kommer der jo andre boller på suppen, og der går rygter om, at England og Norge allerede har lavet en aftale, siger Jens Frich.

Han fisker også i norsk farvand, så skulle de danske fiskeres adgang til norsk farvand blive forringet, så bliver han dobbelt ramt, og det er han bestemt ikke ene om. Rigtigt mange danske fiskere trawler langt størstedelen af deres indtægter og konsumfisk hjem i norsk farvand.

- Det kan i hvert fald blive sværere for os. Det forventer vi allesammen. Det kan da få konsekvenser for hele erhvervet, siger han.

Investeringer i bund

Det er vel at mærke et erhverv, som i forvejen har levet i usikkerhed i de tre år, der er gået, siden englænderne stemte sig ud af EU og startede et kaotisk politisk slagsmål om, hvordan det skal ske.

- Vi har da kørt investeringerne helt ned til et minimum i den periode. Vi køber kun det, der er aller mest nødvendigt. Det gør alle fiskere da i den her tid, siger Jens Frich og håber på, at danske politikere kan præge EU-maskineriet:

- Der skal en stor politisk indsats til. Og vi må da formode og håbe, at der bliver en løsning og nogle aftaler, så vi kan blive ved med at have et fiskerierhverv. Men vi ved aldrig, siger Frich og prøver at leve med, at det er ude af hans hænder:

- Herregud vi kan jo ikke gøre noget ved det. Det er storpolitik, og vi har ingen indflydelse på det, så vi må jo bare bede til Gud og håbe på det bedste, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce