Annonce
Erhverv

- Vi kan på centimeter se, om en gren er for tæt på ledningerne

Energinet ejer og udvikler det danske højspændingsnet og gasnet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Steffen Rosborg Jensen, entreprenørstyrer i Energinet, forklarer, hvorfor højspændingsnettet bliver inspiceret og nu også fotograferet

- Hvorfor hyrer I Unifly til at flyve inspektioner af 3000 kilometer højspændingsledninger?

- Lovgivningsmæssigt har vi en forpligtelse til at gennemflyve ledningsnettet én gang om året, og i dag gør vi to ting: Vi har dels en mand, der går rundt og besigtiger en tredjedel - han er dedikeret til at kigge efter, at bevoksningen ikke kommer for tæt på master og ledninger, og så har vi kontrakt med Unifly, der har en erfaren pilot som Per Erichsen, som flyver inspektionerne med en af vores erfarne inspektører om bord på helikopteren.

- Hvad kigger jeres mand efter?

- Han kigger efter flere ting: fejl på ledninger, ledninger, der er slidte - det kan også være gravearbejde, der kommer lidt for tæt på, eller det kan være, at folk pludselig har sat 40 fods containere op under ledningsnettet. Den slags containere rager to-tre meter op i luften og kommer meget tæt på vores sikkerhedsmargin. Et er, at containeren er tre meter høj, men når den så skal flyttes af en kran, som rækker syv meter op, så bliver det for alvor farligt og kommer tæt på vores sikkerhedsmargin. Den slags kan han se fra helikopteren, og han kigger også efter bevoksninger, der kommer for tæt på ledningerne.

- Når I har det set-up, hvad er ideen så med den scanning og det 3D-kort, I får lavet nu?

- Det er, at vi får et digitalt billede af hele vores ledningsnet, så vi kender de præcise afstande fra bevoksning til ledninger. Vi vil gerne undlade at skulle beskære så meget - og jo flere gange, vi beskærer, jo flere penge bruger vi.

- Hvor detaljeret bliver det kort, I får lavet?

- Meget detaljeret. Vi taler om centimeter - vi vil kunne se helt ned til, om en gren vokser for tæt på en ledning.

- Er det så slut med at køre rundt og kigge på bevoksningen?

- Ja. I stedet for at gå rundt, kan vi bruge de digitale billeder af bevoksningen og risikovurdere ud fra det. I dag kalkulerer vi risikoen baseret på det visuelle og på, hvad fagkundskaben siger. Den siger måske, at et piletræ vokser to meter om året, men nogle gange vokser et piletræ fire meter om året, og det kan også gå den modsatte vej.

- Hvordan det?

- Vi har f.eks fulgt et stort, gammelt træ i en park, hvor man helst ikke vil have det beskåret. Vi har en mand, der har fulgt træet i 15 år og fortæller os, at træet ikke er vokset så meget, som fagbøgerne siger og derfor ikke er for tæt på ledningerne. Med det digitale aftryk kan vi fremover se, at det er rigtigt, hvad manden siger. Så kan vi forsyningsmæssigt sige, at det er ok, at det træ står her.

- Hvor tit regner I med at skulle lave den nye slags luftscanninger?

- Ideen er, at vi vil foretage årlige scanninger de næste par år, så vi har billeder fra hele landet fra flere år at sammenligne med. Det vil give os et indtryk af, hvordan bevoksningerne gror, og det vil give os mulighed for at vurdere, hvordan de gror i fremtiden.

- Er det her en opgave, der kommer ud over den årlige inspektion af højspændingsnettet?

- Ja. Den årlige inspektion er en lovbunden opgave - vi skal altid holde øje med, om der er fejl og mangler på ledningerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byggerier på Odense Havn: Det er gået rigeligt stærkt

Det er selvsagt ærgerligt, at planerne om et opsigtsvækkende nybyggeri på Tysklandskaj i Odense - blandt andet bestående af to markante siloformede højhuse i op til 15 etagers højde - er afgået ved døden. For byggeriet ville have udviklet havnen yderligere og skabt et endnu mere sammenhængende boligområde på havnefronten. Det er imidlertid forståeligt, at entreprenørfirmaet Casa har opgivet at bygge på arealet ved Tysklandskaj, eftersom man ifølge direktør for udvikling i Casa, Henrik Hansen, ikke har kunnet finde et kommercielt grundlag for byggeriet. Det er ærlig snak. Casa har simpelthen ikke kunnet skabe økonomi i at bygge på området i den nuværende situation, coronakrise eller ej. Det vil der heldigvis være andre entreprenørfirmaer eller investorer, der vil kunne skabe på et senere tidspunkt. Havneområdet i Odense er et attraktivt sted at bygge, ligesom havneområderne i de øvrige fynske kystbyer er, og derfor vil der med sikkerhed dukke en anden køber af grunden op senere. Udviklingen på Odense Havn er gået rigeligt stærkt i de senere år. Boligblok efter boligblok i trist, hvid beton er blevet smækket op i højt tempo. Derfor er det udmærket, at havnen tager en pause fra den hastige udvikling og udbygning. Som Odenses havnedirektør, Carsten Aa, sagde det så fint i avisen tidligere på ugen, gør det ikke noget, at havnen ikke bliver udviklet på fem år, men nærmere på 15 år. Sagen er, at der er investeret umådelige summer i boligbyggerier i Odense i de senere år. På Thomas B. Thriges Gade, i Gartnerbyen, ved Odense Havn, på Østerbro, ved SDU og utallige andre steder er der bygget højt og lavt og tæt og spredt. Nye boliger er skudt op, gamle boliger er blevet renoveret, og tusindvis af odenseanere har fået ny bopæl. Det er alt sammen godt - for byen, for kommunen, for odenseanerne. Og det bliver også godt, når endnu flere odenseanere får bopæl på Tysklandskaj. Det skal skam nok ske på et tidspunkt.

Annonce