Annonce
Erhverv

- Vi kan på centimeter se, om en gren er for tæt på ledningerne

Energinet ejer og udvikler det danske højspændingsnet og gasnet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Steffen Rosborg Jensen, entreprenørstyrer i Energinet, forklarer, hvorfor højspændingsnettet bliver inspiceret og nu også fotograferet

- Hvorfor hyrer I Unifly til at flyve inspektioner af 3000 kilometer højspændingsledninger?

- Lovgivningsmæssigt har vi en forpligtelse til at gennemflyve ledningsnettet én gang om året, og i dag gør vi to ting: Vi har dels en mand, der går rundt og besigtiger en tredjedel - han er dedikeret til at kigge efter, at bevoksningen ikke kommer for tæt på master og ledninger, og så har vi kontrakt med Unifly, der har en erfaren pilot som Per Erichsen, som flyver inspektionerne med en af vores erfarne inspektører om bord på helikopteren.

- Hvad kigger jeres mand efter?

- Han kigger efter flere ting: fejl på ledninger, ledninger, der er slidte - det kan også være gravearbejde, der kommer lidt for tæt på, eller det kan være, at folk pludselig har sat 40 fods containere op under ledningsnettet. Den slags containere rager to-tre meter op i luften og kommer meget tæt på vores sikkerhedsmargin. Et er, at containeren er tre meter høj, men når den så skal flyttes af en kran, som rækker syv meter op, så bliver det for alvor farligt og kommer tæt på vores sikkerhedsmargin. Den slags kan han se fra helikopteren, og han kigger også efter bevoksninger, der kommer for tæt på ledningerne.

- Når I har det set-up, hvad er ideen så med den scanning og det 3D-kort, I får lavet nu?

- Det er, at vi får et digitalt billede af hele vores ledningsnet, så vi kender de præcise afstande fra bevoksning til ledninger. Vi vil gerne undlade at skulle beskære så meget - og jo flere gange, vi beskærer, jo flere penge bruger vi.

- Hvor detaljeret bliver det kort, I får lavet?

- Meget detaljeret. Vi taler om centimeter - vi vil kunne se helt ned til, om en gren vokser for tæt på en ledning.

- Er det så slut med at køre rundt og kigge på bevoksningen?

- Ja. I stedet for at gå rundt, kan vi bruge de digitale billeder af bevoksningen og risikovurdere ud fra det. I dag kalkulerer vi risikoen baseret på det visuelle og på, hvad fagkundskaben siger. Den siger måske, at et piletræ vokser to meter om året, men nogle gange vokser et piletræ fire meter om året, og det kan også gå den modsatte vej.

- Hvordan det?

- Vi har f.eks fulgt et stort, gammelt træ i en park, hvor man helst ikke vil have det beskåret. Vi har en mand, der har fulgt træet i 15 år og fortæller os, at træet ikke er vokset så meget, som fagbøgerne siger og derfor ikke er for tæt på ledningerne. Med det digitale aftryk kan vi fremover se, at det er rigtigt, hvad manden siger. Så kan vi forsyningsmæssigt sige, at det er ok, at det træ står her.

- Hvor tit regner I med at skulle lave den nye slags luftscanninger?

- Ideen er, at vi vil foretage årlige scanninger de næste par år, så vi har billeder fra hele landet fra flere år at sammenligne med. Det vil give os et indtryk af, hvordan bevoksningerne gror, og det vil give os mulighed for at vurdere, hvordan de gror i fremtiden.

- Er det her en opgave, der kommer ud over den årlige inspektion af højspændingsnettet?

- Ja. Den årlige inspektion er en lovbunden opgave - vi skal altid holde øje med, om der er fejl og mangler på ledningerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce