Annonce
Fyn

- Vi har været alt for naive: Politikere kalder kemikaliesag for vanvittig og et udtryk for dyb kynisme

Kemikalier i Seden har i periode stået udendørs og ifølge Casper Hedegaard er flere tusinde liter blevet hældt i en rist inde i kemikalielageret og i en brønd over for lageret. Foto: Odense Kommune
En række partier kræver stramninger af lovgivningen efter kemikaliesagen fra Seden, hvor 36 ton kemikalier er forsvundet, hvoraf en del formentlig er hældt i kloakken. Socialdemokratiet mener dog ikke, at en stramning af loven er nok i sig selv.

Et bredt flertal i Folketinget pegede i sidste uge på, at sagen om Årslev Entreprenørforretnings konkurs og bagmændenes lange spor af skattegæld og ubetalte regninger har afsløret forhold, som de som lovgivere er nødt til at få strammet op på.

Nu tegner der sig desuden et flertal for, at sagen også skal have konsekvenser i forhold til miljøkriminalitet, der i langt de fleste tilfælde bliver straffet med bøde, som loven er i dag.

Ordførere fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og SF er grundlæggende chokerede over, hvordan sagen om de 36 ton forsvundne kemikalier har udviklet sig, siden den første artikel blev bragt i starten af februar.

- Det er en dybt ulykkelig sag. Det er vanvittigt, at flere ton kemikalier kan forsvinde som dug for solen. Jeg tager mig - ligesom alle andre - til hovedet over det her forløb, siger tidligere miljøminister Ida Auken (R).

I fredagens Fyens Stiftstidende stod lastbilchauffør Casper Hedegaard frem og fortalte, at han i tre tilfælde har set Ole Mørk Andersen fra Årslev Entreprenørforretning hælde kemikalier direkte i kloakken.

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen er ikke i tvivl om, at der er tale om det, hun kalder dybt kynisk kriminalitet.

- Jeg synes jo nærmest, at denne her sag udvikler sig i den helt forkerte retning for hver dag, der går. Den bliver mere og mere omfangsrig, og det bliver også mere tydeligt, hvor dybt udspekuleret og organiseret det her er, siger Trine Bramsen.

Annonce
Jeg synes sådan set ikke, at det er nok for mig at pege på nogle enkelte ting i lovgivningen, som jeg synes, at man skulle lave om og på nogle paragraffer, som bør udløse større straffe. Jeg synes, at vi bør gå sammen om et 360-graders eftersyn af denne her type kriminalitet og så for alvor slå ned på det.

Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet

Ekstrem sag

Næsten enslydende ord kommer fra SF’s retsordfører, Karsten Hønge.

- Det er en helt ekstrem sag, der viser, hvor kyniske og udspekulerede nogle mennesker kan være. Det er helt vildt, at man fuldstændig samvittighedsløst og uden antydning af uheld involveret kan udsætte samfundet og miljøet for fare på den måde. Det er helt vildt, siger Karsten Hønge.

Hos de Konservative har social- og børneminister Mai Mercado også fulgt med i sagen, som den har udviklet sig henover de seneste måneder.

- Det fremstår som en rystende sag. For mig at se er det helt afgørende, at man kan forklare, hvordan 36 ton kemikalier er forsvundet. 36 ton kemikalier fordamper jo ikke bare i den varme luft. Sådan noget må simpelthen bare ikke ske. Jeg håber virkelig, at man kan placere et ansvar, for det fremstår som om, at der foregår en så lempelig omgang med kemikalier, at det bør have konsekvenser, siger hun.

Hårdere straffe

Både Trine Bramsen og Karsten Hønge peger på, at der er behov for at stramme op på lovgivningen, give kommunerne bedre muligheder for reel kontrol og straffe miljøkriminalitet markant hårdere.

- Når vi som politikere taler om strafferammer, gør vi meget ud af at overveje proportionaliteten i straffen i forhold til forbrydelsen. Hvis man ved et uheld kommer til at lave et spild af kemikalier, skal man selvfølgelig ikke sende i fængsel i mange år. Så er en bøde fint. Men når der som her er tale om en fuldstændig kalkuleret og bevidst overtrædelse af loven, skal der være helt andre muligheder for at give nogle langt højere straffe, end vi gør i dag, siger Karsten Hønge.

Socialdemokratiet og Trine Bramsen vil dog gå endnu længere for at forhindre lignende sager.

- Jeg synes sådan set ikke, at det er nok for mig at pege på nogle enkelte ting i lovgivningen, som jeg synes, at man skulle lave om og på nogle paragraffer, som bør udløse større straffe. Jeg synes, at vi bør gå sammen om et 360-graders eftersyn af denne her type kriminalitet og så for alvor slå ned på det, siger Trine Bramsen.

Kemikaliesagen i én sætning

Der mangler fortsat at blive redegjort for 36 ton kemikalier, der tilsyneladende er forsvundet efter virksomheden Printlines konkurs i slutningen af 2016, mens 31 ton kemikalier, der stadig står tilbage, er blevet håndteret særdeles lemfældigt og opbevares lige ved siden af erhvervslokaler, hvor virksomheden Årslev Entreprenørforretning i månedsvis havde en større gruppe polske arbejdere boende.

Stop naiviteten

Trine Bramsen mener, at både myndigheder og politikere har haft et alt for naivt syn på såvel konkursryttere som miljøkriminalitet.

- Vi har at gøre med nogle bagmænd, der har en fuldstændig klar bevidsthed omkring, at de bevæger sig rundt i noget lovgivning, hvor straffen ikke er særlig stor. Der bliver vi bare nødt til at sige stop og lade være med at være så naive. Det gælder sådan set både myndighederne og os politikere, siger hun.

Karsten Hønge mener dog også, at der er behov for, at man blandt befolkningen skærper blikket på overtrædelser af miljølovningen.

- Jeg vil faktisk gerne komme med en generel opfordring til, at vi alle sammen sørger for at gribe ind, hvis vi kommer til at stå i en lignende situation, som den tidligere medarbejder fra entreprenørfirmaet. Det er lidt som om, at vi ikke tager det helt lige så alvorligt, som hvis vi var vidne til et overfald. Der ville vi aldrig være i tvivl om at gribe ind og fortæller, hvad man ved, siger Karsten Hønge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce