Annonce
Debat

Vi har solidaritet med dem, der fik de korteste uddannelser

Pension: Maj måned betyder eksamenstid for folkeskoleelever i 9. klasse. Om en måneds tid står de med deres eksamensbevis i hånden og skal vælge, hvad de nu skal i gang med. Herfra skal lyde et held og lykke til hver og en af dem.

Nogle vil vælge gymnasiet, få en studentereksamen og læse videre på universitetet. Andre vil vælge en den erhvervsfaglige vej og en dag stå med et svendebrev. Og atter andre vil helt forlade skolebænken og gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

Hvordan det vil gå dem hver især, ved vi ikke. Men vi ved, at de som ikke får anden uddannelse end folkeskolen, i gennemsnit lever 7,5 år kortere end de af deres klassekammerater, der tog en lang videregående uddannelse. Det er 7,5 år, som skal trækkes fra de gode år på pension, som alle fortjener efter et langt arbejdsliv. Det er en skævhed, som vores nuværende pensionssystem ikke tager højde for.

Det er derfor, Socialdemokratiet i januar fremlagde et forslag om en ny ret til tidlig pension for dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og dem, der er nedslidte. Fordi vi mener, at folk skal have lov at trække sig tilbage. Ikke først når kroppen er fuldstændig ødelagt. Men mens man endnu er nogenlunde rask og rørig, og kan se frem til nogle gode og aktive år på pension sammen med børn og børnebørn.

Da vi fremlagde vores udspil, blev vi først mødt med hån af Lars Løkke og regeringen. Løkke kaldte forslaget ”det største bluff i dansk politik i flere genererationer”. Man måtte forstå på regeringen, at der slet ikke var nogen grund til at bruge tid på at snakke nedslidning.

Og det er måske ikke så underligt, når man tænker på Lars Løkkes egen forhistorie. Det var Lars Løkke, som reelt afskaffede efterlønnen tilbage i 2011. Og det var Lars Løkke, som for et par år siden kæmpede hårdt for at få sat danskernes pensionsalder yderligere i vejret.

Men så kunne Lars Løkke åbenbart alligevel godt fornemme, at han var helt ude af trit med de mange danskere, som i dag er bekymret for, om de kan holde frem til pensionsalderen. I hvert fald fik han pludselig travlt med at tale om, at der skulle gøres noget for de nedslidte. Nu har regeringen så sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fremlagt et forslag til det, de kalder en seniorpension.

Mange af de overordnede tanker er sådan set udmærkede. Dem kan vi godt tilslutte os.

Men for det første er der jo ikke tale om en rettighed. Der er tale om en ordning, man skal visiteres til. Og her halter forslaget for alvor. For partierne bag aftalen har ikke engang kunnet blive enige om, hvem der fremover skal vurdere, om man er nedslidt nok til at måtte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og det er jo helt afgørende for det forløb, de nedslidte skal igennem.

For det andet, så hjælper forslaget alt for få lønmodtagere. Regeringen påstod, at det ville hjælpe 17.000 danskere. Men nu ved vi, at det tal var voldsomt overdrevet. Faktisk vil kun omkring 130 personer per årgang kunne gå fra et fuldtidsarbejde til seniorpension. Det rækker jo slet, slet ikke til at løse den opgave, vi står med.

Løkke har også begyndt at tale om, at vi måske skal se på, om pensionsalderen skal indrettes mere retfærdigt i fremtiden. Men først engang efter 2040. Alle dem som bliver nedslidte de næste tyve år – blandt andet som konsekvens af, at efterlønnen udfases – må altså se langt efter hjælp. Og så ellers bare håbe på, at de er blandt de 130 udvalgte, som årligt får lov at komme på seniorpension.

Tilbage står derfor, at regeringen nok er begyndt at tale om de nedslidte. Og nok har lavet en lille aftale, der trækker et lille skridt i den rigtige retning. Men slet ikke har præsenteret noget, der kommer bare i nærheden af at løse problemerne. Og nu må vi så forstå på Lars Løkke, at han ikke mener, der skal gøres mere ved problemet de næste tyve år.

Annonce
Henrik Dam Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Efterforskning af overgreb på fireårig standset: Socialrådgiver med accent stod for eneste afhøring

112

Lige nu: Brand i Kverneland i Kerteminde

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: Lange ventelister for at komme over Storebælt lillejuleaften

1994 Tvind-koncernen er på vej mod sin alvorligste krise i skoleimperiets godt 20-årige historie. Adskillige afhoppede elever og den magtfulde Danmarks Lærerforening har indgivet politianmeldelse mod det såkaldte seminarium på Tvind, der over for sine elever hævder at uddanne lærere til den danske folkeskole. Den forklaring er ikke kun usand, men også kriminel, mener Danmarks Lærerforening. I går meddelte undervisningsministeriet, at det har afsløret Tvind i snyderi til et beløb af 180.000 kroner. Det drejer sig om elever fra Det nødvendige Seminarium, der måske under pres fra lærerne har indgivet snydeansøgninger til den nærliggende Rejsende Højskole for at skaffe penge til seminariet. 1969 Stemmesedlen til det første valg til det fynske storamtsråd bliver næsten trekvart meter lang. Valgloven giver mulighed for at undlade navnene på de opstillede kandidater og kun bringe partiernes navne på stemmesedlen. Men fællesudvalget, der forbereder oprettelsen af Fyns Amt fra 1. april næste år, har besluttet at bringe navnene på samtlige henved 170 kandidater. Det er første gang, at vælgerne i Odense, Svendborg, Middelfart og Nyborg kan deltage i et amtsrådsvalg. Det sker som følge af den nye amtsstruktur, hvorefter de største købstæder også skal bidrage til amterne. Vælgertallet på Fyn kommer derved op på 295.200 mod 176.121 vælgere ved det seneste amtsrådsvalg i 1966. 1944 Nu er der ikke flere chancer for folk, der vil rejse over Storebælt lillejuleaften. Alle færgebilletterne er udleveret på Odense Statsbanestation i morges, og der er skrevet så mange op på ventelisten, at eventuelle billetter, der kan fremskaffes senere, for længst er beslaglagt. De ekstraordinære forhold, der råder for denne juletrafiks vedkommende, skabte et sceneri på statsbanegården i Odense, som vi ikke er vant til på disse breddegrader. Der stod ventende mennesker uden for banegården hele natten trods kulde og slud. Det var folk, der for enhver pris ville over Storebælt lillejuleaften, men deres natlige anstrengelser viste sig at være unødvendige, da der her til morgen var billetter i overskud.

Annonce