Annonce
Debat

Vi har solidaritet med dem, der fik de korteste uddannelser

Pension: Maj måned betyder eksamenstid for folkeskoleelever i 9. klasse. Om en måneds tid står de med deres eksamensbevis i hånden og skal vælge, hvad de nu skal i gang med. Herfra skal lyde et held og lykke til hver og en af dem.

Nogle vil vælge gymnasiet, få en studentereksamen og læse videre på universitetet. Andre vil vælge en den erhvervsfaglige vej og en dag stå med et svendebrev. Og atter andre vil helt forlade skolebænken og gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

Hvordan det vil gå dem hver især, ved vi ikke. Men vi ved, at de som ikke får anden uddannelse end folkeskolen, i gennemsnit lever 7,5 år kortere end de af deres klassekammerater, der tog en lang videregående uddannelse. Det er 7,5 år, som skal trækkes fra de gode år på pension, som alle fortjener efter et langt arbejdsliv. Det er en skævhed, som vores nuværende pensionssystem ikke tager højde for.

Det er derfor, Socialdemokratiet i januar fremlagde et forslag om en ny ret til tidlig pension for dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og dem, der er nedslidte. Fordi vi mener, at folk skal have lov at trække sig tilbage. Ikke først når kroppen er fuldstændig ødelagt. Men mens man endnu er nogenlunde rask og rørig, og kan se frem til nogle gode og aktive år på pension sammen med børn og børnebørn.

Da vi fremlagde vores udspil, blev vi først mødt med hån af Lars Løkke og regeringen. Løkke kaldte forslaget ”det største bluff i dansk politik i flere genererationer”. Man måtte forstå på regeringen, at der slet ikke var nogen grund til at bruge tid på at snakke nedslidning.

Og det er måske ikke så underligt, når man tænker på Lars Løkkes egen forhistorie. Det var Lars Løkke, som reelt afskaffede efterlønnen tilbage i 2011. Og det var Lars Løkke, som for et par år siden kæmpede hårdt for at få sat danskernes pensionsalder yderligere i vejret.

Men så kunne Lars Løkke åbenbart alligevel godt fornemme, at han var helt ude af trit med de mange danskere, som i dag er bekymret for, om de kan holde frem til pensionsalderen. I hvert fald fik han pludselig travlt med at tale om, at der skulle gøres noget for de nedslidte. Nu har regeringen så sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fremlagt et forslag til det, de kalder en seniorpension.

Mange af de overordnede tanker er sådan set udmærkede. Dem kan vi godt tilslutte os.

Men for det første er der jo ikke tale om en rettighed. Der er tale om en ordning, man skal visiteres til. Og her halter forslaget for alvor. For partierne bag aftalen har ikke engang kunnet blive enige om, hvem der fremover skal vurdere, om man er nedslidt nok til at måtte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og det er jo helt afgørende for det forløb, de nedslidte skal igennem.

For det andet, så hjælper forslaget alt for få lønmodtagere. Regeringen påstod, at det ville hjælpe 17.000 danskere. Men nu ved vi, at det tal var voldsomt overdrevet. Faktisk vil kun omkring 130 personer per årgang kunne gå fra et fuldtidsarbejde til seniorpension. Det rækker jo slet, slet ikke til at løse den opgave, vi står med.

Løkke har også begyndt at tale om, at vi måske skal se på, om pensionsalderen skal indrettes mere retfærdigt i fremtiden. Men først engang efter 2040. Alle dem som bliver nedslidte de næste tyve år – blandt andet som konsekvens af, at efterlønnen udfases – må altså se langt efter hjælp. Og så ellers bare håbe på, at de er blandt de 130 udvalgte, som årligt får lov at komme på seniorpension.

Tilbage står derfor, at regeringen nok er begyndt at tale om de nedslidte. Og nok har lavet en lille aftale, der trækker et lille skridt i den rigtige retning. Men slet ikke har præsenteret noget, der kommer bare i nærheden af at løse problemerne. Og nu må vi så forstå på Lars Løkke, at han ikke mener, der skal gøres mere ved problemet de næste tyve år.

Annonce
Henrik Dam Kristensen
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Bombetrussel førte til evakuering af IC3-tog

1994 En bombetrussel, der i går blev indtelefoneret til billetkontoret på banegården i Odense, betød, at et IC3-tog blev evakueret og togdriften afbrudt i 20 minutter. Meldingen lød på, at en bombe på et tog ville eksplodere kl. 7.45 – og det fik DSB til at rette søgelyset mod et tog, der netop skulle afgå fra Fredericia. Toget blev tømt for passagerer og kørt ud på et øde sidespor uden at noget skete. For en sikkerheds skyld valgte man at standse alle forbipasserende tog i 20 minutter omkring det tidspunkt, hvor eksplosionen skulle ske. Vicekriminalkommissær Jørgen Mikkelsens, Fredericia Politi, siger, at politiet tager altid den slags anmeldelser alvorligt – selv om der næsten altid er tale om tomme trusler. 1969 Takstforhøjelsen i de odenseanske bybusser skabte ingen vanskeligheder i morges. Bybuschaufførerne mærkede ingen reaktioner på den ekstra femøre, som folk tilsyneladende tog i stiv arm. Det hele var også nøje tilrettelagt med tydelige skilte og anden oplysning om de nye priser. Takstforhøjelsen ved vedtaget i byrådets møde i aftes med kun Alfred Andersen (SF) som modstander. De to bybusdirektører Høffding og Westergaard ilede ud fra byrådssalens tilhørerloge for at give deres personale besked om forhøjelsen, og hele natten blev der arbejdet med at montere skilte og skifte poletposer ud, så man var klar til de nye priser straks fra morgenstunden. 1944 Som følge af den mørke boligsituation i Odense har formanden for socialudvalget, overportør C.V. Jørgensen og formanden for de kommunale bygninger, kontorbestyrer Georg Jørgensen, for nylig været i København for at forsøge at skaffe nogle barakker til hurtig opstilling. Men i aftes vendte C. V. Jørgensen hjem med uforrettet sag, da det ikke var muligt at få bevilget træ til nye barakker. Årsagen til den akutte bolignød i Odense skyldes ikke tilflyttere men skal søges i de mange giftermål. Hver uge bliver 20-30 par gift i denne tid, og de skal jo have et sted af bo. Man kan jo ikke forhindre folk i at gifte sig, men når der kun opføres så nye boliger, skal det selvfølgelig give boligmangel.

Annonce