Annonce
Debat

Vi har solidaritet med dem, der fik de korteste uddannelser

Pension: Maj måned betyder eksamenstid for folkeskoleelever i 9. klasse. Om en måneds tid står de med deres eksamensbevis i hånden og skal vælge, hvad de nu skal i gang med. Herfra skal lyde et held og lykke til hver og en af dem.

Nogle vil vælge gymnasiet, få en studentereksamen og læse videre på universitetet. Andre vil vælge en den erhvervsfaglige vej og en dag stå med et svendebrev. Og atter andre vil helt forlade skolebænken og gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

Hvordan det vil gå dem hver især, ved vi ikke. Men vi ved, at de som ikke får anden uddannelse end folkeskolen, i gennemsnit lever 7,5 år kortere end de af deres klassekammerater, der tog en lang videregående uddannelse. Det er 7,5 år, som skal trækkes fra de gode år på pension, som alle fortjener efter et langt arbejdsliv. Det er en skævhed, som vores nuværende pensionssystem ikke tager højde for.

Det er derfor, Socialdemokratiet i januar fremlagde et forslag om en ny ret til tidlig pension for dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og dem, der er nedslidte. Fordi vi mener, at folk skal have lov at trække sig tilbage. Ikke først når kroppen er fuldstændig ødelagt. Men mens man endnu er nogenlunde rask og rørig, og kan se frem til nogle gode og aktive år på pension sammen med børn og børnebørn.

Da vi fremlagde vores udspil, blev vi først mødt med hån af Lars Løkke og regeringen. Løkke kaldte forslaget ”det største bluff i dansk politik i flere genererationer”. Man måtte forstå på regeringen, at der slet ikke var nogen grund til at bruge tid på at snakke nedslidning.

Og det er måske ikke så underligt, når man tænker på Lars Løkkes egen forhistorie. Det var Lars Løkke, som reelt afskaffede efterlønnen tilbage i 2011. Og det var Lars Løkke, som for et par år siden kæmpede hårdt for at få sat danskernes pensionsalder yderligere i vejret.

Men så kunne Lars Løkke åbenbart alligevel godt fornemme, at han var helt ude af trit med de mange danskere, som i dag er bekymret for, om de kan holde frem til pensionsalderen. I hvert fald fik han pludselig travlt med at tale om, at der skulle gøres noget for de nedslidte. Nu har regeringen så sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fremlagt et forslag til det, de kalder en seniorpension.

Mange af de overordnede tanker er sådan set udmærkede. Dem kan vi godt tilslutte os.

Men for det første er der jo ikke tale om en rettighed. Der er tale om en ordning, man skal visiteres til. Og her halter forslaget for alvor. For partierne bag aftalen har ikke engang kunnet blive enige om, hvem der fremover skal vurdere, om man er nedslidt nok til at måtte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og det er jo helt afgørende for det forløb, de nedslidte skal igennem.

For det andet, så hjælper forslaget alt for få lønmodtagere. Regeringen påstod, at det ville hjælpe 17.000 danskere. Men nu ved vi, at det tal var voldsomt overdrevet. Faktisk vil kun omkring 130 personer per årgang kunne gå fra et fuldtidsarbejde til seniorpension. Det rækker jo slet, slet ikke til at løse den opgave, vi står med.

Løkke har også begyndt at tale om, at vi måske skal se på, om pensionsalderen skal indrettes mere retfærdigt i fremtiden. Men først engang efter 2040. Alle dem som bliver nedslidte de næste tyve år – blandt andet som konsekvens af, at efterlønnen udfases – må altså se langt efter hjælp. Og så ellers bare håbe på, at de er blandt de 130 udvalgte, som årligt får lov at komme på seniorpension.

Tilbage står derfor, at regeringen nok er begyndt at tale om de nedslidte. Og nok har lavet en lille aftale, der trækker et lille skridt i den rigtige retning. Men slet ikke har præsenteret noget, der kommer bare i nærheden af at løse problemerne. Og nu må vi så forstå på Lars Løkke, at han ikke mener, der skal gøres mere ved problemet de næste tyve år.

Annonce
Henrik Dam Kristensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce