Annonce
Debat

Vi har brug for at forene kræfterne for sundheden

Sundhed: Forestil dig, at du ved at sluge en robot i tabletform på størrelse med en kodimagnyl, kan behandles for din sukkersyge ved et snuptag - helt uden brug af nåle. Dine helbredstjek klarer du hurtigt med en sundhedsbot på din telefon. Science fiction? Nej, for sundhedsteknologiske løsninger som disse kan blive til virkelighed om få år, hvis sundhedsvæsenet, industri og forskning og andre gode kræfter lægger sig i selen – sammen. Allerede i dag kan du få behandling for angst ved hjælp af virtual reality-briller. Og du kan trygt lade dig operere af en robot. Anvender vi de nye teknologier rigtigt, kan vi forebygge og behandle bedre, og vi kan nå flere og mere end nogensinde før. Vi kan skabe enklere og mere sammenhængende arbejdsgange i sundhedssektoren og lade teknologien klare både de rutinemæssige og komplekse opgaver, så de sundhedsfaglige medarbejdere kan bruge mere tid, hvor der er behov - sammen med patienterne.

Men for at vi når derhen, er det nødvendigt, at vi sammen satser stort. Og det haster. Presset på det eksisterende sundhedsvæsen stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre, og borgernes forventninger til sundhedsvæsenet stiger. Derfor skal vi langt hurtigere kunne vælge og udbrede de bedste innovative løsninger, som giver størst værdi for danskernes sundhed. Vi ved også, at den måde vi leverer sundhed på i dag, vil ændre sig i fremtiden. Derfor skal vi nytænke den måde, vi forebygger, diagnosticerer, behandler og genoptræner på. Det er muligt, ved at det danske sundhedsvæsen og den danske sundheds- og tech industri rykker tættere sammen, og satser på at styrke og udvikle HealthTech-området. Det gør Danske Regioner og Dansk Industri nu med et samarbejde, der skal sikre, at vi udnytter potentialet i nye sundhedsteknologiske løsninger til forbedring af sundheden. Vi giver ikke blot hinanden et løfte om samarbejde, vi vil sætte scenen for en bredere HealthTech-satsning. Det kan vi ikke gøre alene. Vores ambitioner er, at mange kræfter vil bidrage til den omstilling, vi er i gang med. Vidensinstitutioner, organisationer, virksomheder – store som små, investerings- og innovationsmiljøer, fonde, den offentlige sektor og gerne nogen, vi slet ikke kender endnu.

Første skridt på vejen er, at vi skaber større synlighed om, hvor HealthTech kan være med til at løse de store udfordringer, vi står overfor i sundhedssektoren i Danmark. Hvor der kan skabes endnu mere værdi for borgerne, samfundet og sundheden. På den måde kan vi bidrage til at skabe de bedst mulige rammer og tiltrække de rette kompetencer, så vi kan videreudvikle området. Derfor vil vi holde et Health Tech Summit 2020 og etablere et HealthTech inkubations- og investeringsprogram, som skal bidrage med innovationskraft og tiltrække langsigtede investeringer fra ind- og udland til udvikling af healthtech.

Vi vil også gøre det lettere at omsætte gode idéer til nye konkrete løsninger, ved at skabe et større overblik over og lettere adgang til viden. Det har klinikere, virksomheder og universiteter brug for, så de ved, hvor de skal gå hen, når de vil udvikle og sætte strøm til de bedste ideer. Her skal regionale datastøttecentre, en slags vidensbanker, give hjælp til at koble data og analysere på tværs samt nemt og sikkert søge på tværs af sundhedsvæsnets datakilder via et nyt digitalt datalandkort. I den forbindelse er det også afgørende, at vi bliver langt bedre til at udnytte de mange data om vores sundhed, som sundhedsvæsenet indsamler, og som vi i stigende grad selv akkumulerer eksempelvis via vores smartphone.

I Danmark er vi rigtig stærke til at registrere de mange sundhedsdata, men for at de også opnår værdi, er det helt centralt at vi bliver bedre til at sætte dem i spil. Vi vil derfor se på muligheden for i højere grad at bruge sundhedsdata til udvikling af bedre behandling, f.eks. de borgerdata, som opsamles via wearables. Det skal naturligvis ske på en sikker og ansvarlig måde. Samtidig skal det stå klart, hvilke centrale udfordringer sundhedsvæsenet har i dag og i morgen. Det skal et nyt innovationsprogram bidrage til, så startups og private virksomheder kan byde ind med løsninger. Disse indsatser skal være med til at sikre, at vi udvikler og spreder de løsninger, hvor vi får størst værdi retur og at vi sætter ind de rette steder f.eks. indenfor hjemmebehandling, psykiatrien, sikkerhed og mestring af egen sundhed.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce