Annonce
Erhverv

Direktør om manglende kvinder om bord: - Vi går glip af halvdelen af talentmassen

Anne Windfeldt Trolle er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og ledelse i Danske Rederier. Foto: Danske Rederier
Danske Rederier har nedsat en taskforce med piger og kvinder i sigte. Anne Winfeldt Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og ledelse, forklarer hvorfor.

- Hvorfor har I ligefrem lavet en taskforce for at få flere kvinder i det Blå Danmark?

- Fordi tallene taler deres eget sprog. Hvis vi ikke tæller personalet på færgerne med, så er det cirka tre procent af de cirka 7000 søfarende på de danskflagede skibe, der er kvinder. Hvis vi tæller færgerne med, så er det seks-syv procent, og hvis vi også tæller de ansatte på land med, så er vi oppe på 14 procent. Det betyder, at vi i særlig grad skal gøre noget, hvis vi ikke vil gå glip af halvdelen af befolkningen og dermed halvdelen af talentmassen. Og det haster med at få gjort noget.

- Det haster nu, men hvorfor er det ikke sket noget før?

- Det handler formentlig om, at når der er arbejdskraft nok at vælge mellem og folk kommer af sig selv, så er det knap så aktuelt. Man burde nok for lang tid siden have set, at der var en skæv fordeling og have sat noget i værk, for alle undersøgelser viser, at diversitet på arbejdspladsen skaber bedre miljø. Men nu er det sådan - og på et tidspunkt skal man i gang. Og det skal vi - og vi har længe kørt en kampagne - World Careers - for at gøre unge mennesker opmærksomme på, at der er en karrierevej inden for skibsfart.

- Hvad skal den task force foretage sig?

- Den skal handle og være konkret. Vi har holdt to møder, og vi holder vores tredje møde i slutningen af november og kommer forhåbentlig derefter snart med konkrete anbefalinger, en værktøjskasse, som rederier, virksomheder, skoler etc. kan dykke ned i og hente hjælp til for at få flere kvinder med. Men de skal hjælpe os med det - vi kan ikke gøre det alene.

- Hvad ser du som de største udfordringer for at få flere kvinder til at vælge skibsfarten?

- Der er mange. Det handler om alt fra, at en virksomhed tænker over, hvordan den skriver sine stillingsopslag, til at ændre kulturen på arbejdspladserne. Det er omgangstonen, det er de der kalendere med bare damer, som hænger rundt omkring, og som skal væk. Det handler om at sørge for, at en kvinde ikke er alenekvinde, når hun er til søs, men har mindst en kvindelig kollega. På skolerne er det også at tænke over, hvordan de rekrutterer elever - viser de en dreng, der står og svejser, eller sælger de drømmen om at sejle og få en international karriere? Der er mange udfordringer, og der er også mange gode sideeffekter af at få flere kvinder med.

- Hvilke?

- Mere mangfoldig sammensætning giver bedre arbejdsmiljø, det giver mere innovation og bedre bundlinje. Der er masser af gode grunde til at sætte kvinder på dagsordenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce